Kristian Steen Frederiksen vurderer, at injektionsbehandling kan lette presset på hospitalerne betydeligt.
Stærkere Alzheimer-resultater præsenteres før afgørende anbefaling
Danskere venter ofte i månedsvis på udredning for demens, mens symptomerne stille forværres. Netop derfor vækker nye resultater fra Alzheimer-konferencen CTAD i San Diego stor interesse. Nye data tyder nemlig på, at behandlingen Leqembi kan bremse sygdommens udvikling endnu mere, end man hidtil har troet. Og timingen er skarp: Om to uger skal Medicinrådet afgøre, om danske patienter overhovedet får adgang til behandlingen.
Det japanske medicinalfirma Eisai, som udvikler Leqembi sammen med svenske BioArctic, præsenterer nu nye modelberegninger. De peger på, at sygdommens udvikling kan udskydes i op til 8,3 år hos patienter, der er helt i begyndelsen af sygdommen og har meget lidt af det skadelige protein amyloid ophobet i hjernen.
Men tallene bygger på lange fremskrivninger, og en af landets førende eksperter understreger, at resultaterne skal tolkes med forsigtighed.
”Tallene bygger på modellering og en sammenligning med historiske kontroller. Når data modelleres, ligger der nogle antagelser i modellen, som vil påvirke estimaterne. For eksempel om effekten længere ud i fremtiden følger den, der ses i de observerede data," siger Kristian Steen Frederiksen, overlæge og leder af Klinisk Forskningsenhed ved Hukommelsesklinikken på Rigshospitalet.
Han mener, at de nye beregninger kan pege i retning af en vedvarende effekt ved langvarig behandling – men de skal bekræftes med faktiske patientdata og ikke kun beregninger.
Dokumentationen rækker kun 18 måneder – de lange tal er beregninger
De nye beregninger rækker ti år frem i tiden. Men den dokumenterede effekt af Leqembi kommer fra fase-3-studiet Clarity AD, hvor patienterne blev fulgt i 18 måneder. Her viste behandlingen en klar, men mere beskeden forbedring.
Ifølge Kristian Steen Frederiksen viser de kontrollerede 18-måneders data, at behandlingen i gennemsnit udsætter sygdommens udvikling med omkring fem måneder. Det svarer til, at patienterne samlet set har cirka 27 procent færre symptomer i denne periode.
Efter de 18 måneder har patienterne fortsat behandlingen i et fireårigt forlængelsesstudie, hvor man har observeret en vedvarende, men mindre tydelig effekt – svarende til cirka ét års forsinkelse af sygdommen. Der er dog ikke længere nogen placebogruppe, og effekten er derfor ikke kontrolleret.
De store tidsgevinster på op til 8,3 år gælder kun en lille gruppe patienter, som er helt tidligt i sygdommen og har meget lave mængder amyloid i hjernen. Tallene stammer fra matematiske modeller, der forsøger at beregne, hvad der kan ske over en tiårig periode.
”Modellerede data er brugbare, men skal vurderes med forbehold for, at det er modellerede data. Det er vigtigt at forstå både styrker og svagheder, ellers er der risiko for, at man misforstår, hvad data fortæller," siger Kristian Steen Frederiksen.
Injektioner i stedet for drop kan lette presset på hospitalerne
CTAD præsenterer også nye data om en injektionsform af Leqembi, som patienterne kan tage derhjemme én gang om ugen. I USA er denne form allerede godkendt som vedligeholdelsesbehandling, og Eisai viser nu data om at bruge den som opstart af behandlingen.
Det kan få stor betydning i Danmark, hvor udredningsklinikkerne i dag ikke har infusionsfaciliteter til at give drop-behandling til patienter med Alzheimers sygdom.
”Subkutan formulering vil være en meget stor besparelse for hospitalerne efter min mening i forhold til personale og behov for dedikerede lokaler til infusioner. Patienter skal med infusionsbehandling på hospitalet til behandling hver anden uge. Det vil sige, at det svarer til cirka 39 besøg over 18 måneder, man undgår,” siger Kristian Steen Frederiksen.
Han peger på, at MR-scanninger og lægekontroller stadig vil være nødvendige, men i væsentligt mindre omfang end ved intravenøs behandling: ”Man ville teoretisk gå fra 51-54 besøg til 12-15 besøg. Det vil løse rigtig mange kapacitetsproblemer, fordi der aktuelt ikke er infusionsfaciliteter i udredningsklinikkerne,” siger han.
Selvom de nye resultater giver håb, står Danmark med store strukturelle problemer. Mange patienter bliver udredt så sent i sygdomsforløbet, at de risikerer ikke at ville være kandidater til behandlingen.
Kun 26 procent udredes inden for 90 dage, og flere regioner har ventetider på op mod et år.
Relaterede artikler
Nye behandlinger mod demens står på spring, og 17. december skal Medicinrådet tage stilling til de
Lægemidlet Kisunla fra Eli Lilly er blevet godkendt i EU til patienter i de tidligste stadier af A
Et udvalg fra Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) har anbefalet at nægte markedsføringstilladel
Det nye lægemiddel mod Alzheimers sygdom, lecanemac, vil formentlig blive tilbudt til danske patie
Behandling med nyt lægemiddel bremser forværringen af tidlig Alzheimers sygdom. Det eksperimente