Silkeborg raser og kræver ny fordeling af uddannelsesstillinger

“Det er ikke alene en helt skæv fordeling, den er også baseret på et grundlag, som er lodret forkert. Argumentet om uddannelseskapacitet falder fuldstændigt til jorden, når man ser på tallene. Og vi må netop ikke se nogle tal eller argumenter for vurderingen af vores uddannelseskapacitet,” siger Ulrich Fredberg.

Diagnostisk Center Silkeborg blev i 2016 kåret til landets bedste uddannelsessted af Sundhedsstyrelsens inspektorer. I den sidste inspektorrapport fra 2015 scorede den medicinske afdeling maksimum vurderinger på alle målepunkter for kvalitet i uddannelsen, og ved sidste besøg på radiologisk afdeling, slår man fast, at man med fordel kan have flere uddannelseslæger tilknyttet. Alligevel har man ikke fået del i de nye introstillinger.  

“Vi har før mistænkt, at man i regionen fra ledelsesmæssigsniveau har ønsket at afhjælpe rekrutteringsproblemer og en lav bemanding i akutafdelinger andre steder med sin fordeling af uddannelsesstillinger. Her har vi efterlyst, at man i højere grad ser på kvaliteten af uddannelsen for de yngre læger, og at man i den lægefaglige vurdering i højere grad tager stilling til netop det,” siger Henning Glerup og fortsætter:

“Nu melder man så pludselig ud, at der faktisk er tale om en vurdering af Silkeborgs uddannelseskapacitet. Det er simpelthen ikke hørt før, og vi aner ikke, hvilke tal man refererer til. Vi har en dokumenteret meget høj uddannelseskapacitet og ikke mindst uddannelseskvalitet. Hvorfor kan man ikke bare lægge alt på bordet fra starten og i det mindste fortælle os, hvornår og hvordan en sådan vurdering og beslutning er truffet?” spørger Henning Glerup.

Én sætning fra et lukket møde

Dimensioneringsplanen for 2018-2020 betød en opnormering i antallet af introstillinger i intern medicin i Videreuddannelsesregion Nord, som består af Region Nordjylland og Region Midtjylland. Fem af stillingerne fordeles mellem afdelinger i Hospitalsenhed Midt, der består af hospitalerne i Viborg, Silkeborg, Hammel Neurocenter og Skive sundhedshus.

Der sker blandt andet på baggrund af en lægefaglig vurdering af afdelingernes uddannelseskvalitet, som laves af ni postgraduate kliniske lektorer (PKL’ere) inden for de intern medicinske specialer. På et møde 10. oktober 2017 udtaler gruppen ifølge et internt referat, at man vurderer, “at Regionshospital Silkeborg ikke har uddannelseskapacitet til flere, end de nu tildelte stillinger”.

Begrundelsen fremgår imidlertid ikke af den endelige indstilling, som bliver godkendt 21 marts. Referatet er heller ikke tilgængeligt for offentligheden med den forklaring, at der er tale om et internt arbejdsdokument. Sundhedspolitisk Tidsskrift har fået det tilsendt af regionsledelsen efter afgørelsen.

Ulrich Fredberg har flere gange rykket sin egen ledelse i Hospitalsenhed Midt og i Region Midtjylland for den officielle begrundelse for fordelingen.

1. marts sender Ulrich Fredberg et høringssvar fra Diagnostisk Center til lægefaglig direktør i Hospitalsenhed Midt, Michael Braüner Schmidt, som ikke bringer indsigelserne mod fordelingen videre, og som heller ikke informerer Silkeborg om den beslutning.

Overlægerådet i Silkeborg er ikke høringspart, men sender alligevel et høringssvar direkte til Videreuddannelsessekretariatet. Begge høringssvar afgives imidlertid inden man får at vide, hvad der ligger til grund for fordelingen.

Først i en mail sendt til Ulrich Fredberg 22. marts - dagen efter afgørelsen - skriver koncerndirektør i Region Midtjylland, Ole Thomsen, at fordelingen er baseret på en samlet vurdering fra PKL’erne om uddannelses-kapaciteten i Silkeborg.

Vigtig læring i akutte patienter

Ole Thomsen skriver flere gange til Ulrich Fredberg, at vurderingen også bygger på den begrænsede mængde af uafklarede, uselekterede medicinske patienter, der indlægges akut i Silkeborg.

“Der er mange akutte indlæggelser – men det er overvejende patienter med kendte kroniske lidelser, der indlægges akut med opblussen i deres kroniske lidelse. At kunne håndtere uafklarede akutte medicinske patienter er en kernekompetence i introduktionsuddannelsen i intern medicin,” skriver Ole Thomsen i en mail.  

I referatet fra 10. oktober 2017 fremgår det ganske rigtigt, at man har diskuteret “den læring, der ligger i patienter, der sendes hjem med det samme og læringen i forbindelse med uselekterede patienter.”

Men derudover har det ikke været muligt at få indblik i, hvordan man har vurderet typen af indlæggelser i Silkeborg. I Spareplan 2015-2019 fremgår det, at en sengereduktion i Silkeborg har betydet, at en større del af de akutte patienter modtages i Viborg uden for dagtiden.

Ifølge Ulrich Fredberg og Henning Glerup er der dog ikke nogen forskel mellem Viborg og Silkeborg, når det kommer til antallet af uselekterede, akutte patienter, ligesom det ifølge dem er faktuelt ukorrekt, at uddannelsessøgende i Silkeborg ikke lærer at håndtere dem.

“I dagtiden mellem 8-17 modtager vi alle akutte intern medicinske patienter, hvor der ikke er nogen umiddelbar forventning om behov for kirurgisk intervention. Det her må jo modsvares af en opgørelse over vores akutte indlæggelser, og når opgørelsen foreligger må man jo så kunne kræve, at PKL korrigerer deres bedømmelse i overensstemmelse hermed,” siger Henning Glerup.

Tal trukket fra hospitals-administrationen viser, at der i 2017 var 4488 indlæggelser på Medicinsk Afdeling i Viborg, mens det samme tal er 3419 i Diagnostisk Center Silkeborg. Tallet lander dog reelt på 4616 patienter i Silkeborg, når man medtager de 1197 patienter, der bliver registreret som ambulante, fordi de er del af de nye, accelererede behandlingsforløb og bliver sendt hjem samme dag, forklarer Ulrich Fredberg, der i øvrigt mener, at disse forløb er ekstremt værdifulde i uddannelsesøjemed, fordi uddannelseslægen er med “hele vejen.”

Ifølge Ulrich Fredberg fylder kroniske genindlæggelser kun 7 pct. i Diagnostisk Center på grund af fleksible indlæggelser.

“Og der er ingen grund til at tro, at tallet ikke er højere andre steder, hvor man ikke har indført fleksible indlæggelser endnu. Hvis man træffer en beslutning på et grundlag, der åbenlyst viser sig at være forkert, burde man naturligvis lave beslutningen om,” siger han.

En samlet vurdering

Sundhedspolitisk Tidsskrift har kontaktet flere postgraduate lektorer i intern medicin i Videreuddannelsesregion Nord for at høre om deres vurderingsgrundlag og er blevet henvist til Berit Bjerre Handberg, sekretariatschef i Videreuddannelsesregion Nord.

“Vi opstiller aldrig specifikke dokumentationskrav til PKL’ernes vurderingsgrundlag. Der er tale om en samlet vurdering, som alle ni lektorer, der alle er overlæger i intern medicin, er blevet enige om, og den vurdering har Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse i fuld enighed godkendt, fordi man har stor tillid til de postgraduate lektorers arbejde og funktion, og fordi der ikke har været nogen indvendinger fra hospitalsledelserne,” siger Berit Bjerre Handberg.

Der eksisterer ikke nogen egentlig baggrundsdokumentation bag deres vurdering af uddannelseskapacitet, som man kan få at se, da det bygger på en samlet vurdering lavet i enighed på et møde blandt PKL’erne 10. oktober 2017, oplyser hun.

Indstillingerne til den endelige fordeling af uddannelsesstillinger på afdelingsniveau sendes altid til hospitalsenhedernes hovedpostkasse med mulighed for at afgive høringssvar fra Hospitalsledelsen til Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse. “Indstillingen til fordelingen mellem Viborg og Silkeborg er accepteret af Hospitalsledelsen Midt uden indvendinger,” siger Berit Bjerre Handberg og fortsætter:

“Det her forløb er et eksempel på, at uddannelses-organisationen har fremlagt vurderinger og anbefalinger, uden at ledelsessystemet har blandet sig. Det er ellers det, som ledelsessystemet af og til kritiseres for. Men her er der jo netop tale om, at uddannelses-fagfolkenes vurdering er blevet anerkendt.”

Ole Thomsen: Det blander jeg mig ikke i

Ulrich Fredberg stiller sig dybt uforstående overfor, at man kan lave en vurdering, der har direkte konsekvenser for et hospitals uddannelsesmiljø - uden at lægge baggrunden og argumentationen frit frem.

I Silkeborg føler man sig forbigået og ignoreret af både egen ledelse i Hospitalsenhed Midt og af ledelsen i Region Midtjylland (Læs her: Silkeborg i strid om introstillinger: Forløbet virker som et “tak for sidst”)

“Det er højst usædvanligt, at landets mest anerkendte uddannelsesafdeling bliver forbigået ved tildeling af uddannelsesstillinger, men den begrundelse, at der er problemer med uddannelseskvaliteten. Tilliden er helt i bund,” siger Ulrich Fredberg.

Lægefaglig direktør i Hospitalsenhed Midt, Michael Braüner Schmidt, har ikke ønsket at kommentere, fordi det ifølge ham er et anliggende mellem ledelsen og Diagnostisk Center i Silkeborg.  

Sundhedspolitisk Tidsskrift har spurgt koncerndirektør i Region Midtjylland, Ole Thomsen, om det er muligt at finde baggrunden for vurderingen af uddannelseskapaciteten og antallet af akutte indlæggelser i Silkeborg - også som den er gengivet i hans mail.

“Jeg ved ikke, hvad der gør, at du tænker, at der skal være nogle tal. Det er en vurdering, som nogle læger har lavet i strikt lægeregi. Det blander jeg mig jo ikke i”, siger Ole Thomsen.

Sundhedspolitisk Tidsskrift: Hvordan kan man have tillid til den vurdering, når man ikke har adgang til grundlaget?

Ole Thomsen: “Jeg stoler på deres udlægning. Der er ni læger, der er udpeget til at have en opgave, og som har været enige om vurderingen. Jeg ved ikke, om lægerne lægger et talgrundlag til grund for deres vurdering, eller om de vurderer det på baggrund af, at der er en anden profil af akut aktivitet i Silkeborg. De tænker både på, hvor mange seniorlæger, der er i forhold til yngre læger, men de også lægger rigtig meget vægt på, hvad det er for en opgave, der løses,” siger Ole Thomsen.

Læs også:

[cat_name] | tirsdag, 3. april 2018 15:10

Silkeborg i strid om introstillinger: "Virker som et tak for sidst”

5 introstillinger er gået til Viborg, mens 0 er gået til Silkeborg. Kommunikationen om fordelingen h

240 overlæger klagede

Tilbage i 2014 klagede 240 overlæger i Hospitalsenheden Midt til Sundhedsstyrelsen over en fordeling af uddannelseslæger, som lægerne mente var begrundet i hensyn til hospitalsdrift og rekruttering og ikke optimering af uddannelsen.

Bent Hansen skrev dengang et brev, hvori han skarpt kritiserede overlægerne for at overdrive. 1-2 af de postgraduate kliniske lektorer, sagde op i protest mod forløbet. Også formand for Yngre Læger, Camilla Rathcke, udtrykte stor bekymring over forløbet.

Sundhedsstyrelsen udtalte i 2014, at det »er det problematisk, såfremt de postgraduate kliniske lektorer inden for de øvrige specialer har fået oplyst, at der ikke var mulighed for at ændre indstillingen, og at indstillingen således ikke baserer sig på en lægelig, faglig indstilling«. Sundhedsstyrelsen skrev dog også, at procedurer for fordeling af uddannelsesstillinger var overholdt, og at der også kan være andre nødvendige hensyn at tage, når man fordeler uddannelsesstillinger.

Tidslinje i sagen

2017

20. marts: Med Dimensioneringsplanen for perioden 2018-2020 sker der en udvidelse af antallet af introduktionsstillinger til fordeling i Videreuddannelsesregion Nord. Videreuddannelsessekretariat Nord (VUS) udarbejder en indstilling for fordelingen på enheds-plan. Det er normen, at ⅔ af stillingerne går til Region Midtjylland og ⅓ til Region Nordjylland.
10. oktober: De ni postgraduate kliniske lektorer (PKL) holder et internt møde, og i et referat, der ikke er offentligt tilgængeligt, fremgår det, at “gruppen vurderer, at Regionshospital Silkeborg ikke har uddannelseskapacitet til flere end de nu tildelte stillinger.” VUS udarbejder på den baggrund en ny indstilling, der tildeler Viborg alle 5 introstillinger i Hospitalsenhed Midt. Ingen på Regionshospitalet Silkeborg orienteres om denne vurdering, der aldrig tidligere har været fremført.
24. november: Klinikforum drøfter forslaget og lægger op til, at nogle stillinger flyttes fra Randers til AUH. Der foreslås ikke ændringer for Midt. Lægefaglig direktør Michael Braüner Schmidt i Hospitalsenhed Midt repræsenterer Silkeborg

2018

7. februar: VUS diskuterer forslaget med de Uddannelseskoordinerende overlæger på hospitaler med to matrikler, der indgår i uddannelsen. De siger nikker ja til forslaget, herunder siger den en repræsentant fra Hospitalsenhed Midt ja til fordelingen mellem Viborg og Silkeborg. Silkeborg er ikke repræsenteret på mødet.
9. februar: En skriftlig høring viser, at PKL’erne ikke har kommentarer til fordelingen.
24. februar: Hospitalsledelserne godkender fordelingen mellem matrikler og hospitaler. Sagen kan dermed sendes til godkendelse hos Det Regionale Råd.
1. marts: Diagnostisk Center Silkeborg sender høringssvar til Hospitalsenhed Midts lægefaglige direktør Michael Braüner Schmidt, hvor man protesterer mod indstillingen og spørger ind til grundlaget for beslutningen. Man får ikke svar fra ledelsen.
8. marts: Overlægerådet i Silkeborg sender et høringssvar direkte til VUS, men får at vide, at man ikke er høringspart, og at Hospitalsenheden Midt har godkendt indstillingen uden indsigelser.
17. marts: Ulrich Fredberg spørger i en mail til Ole Thomsen, ind til baggrunden for fordelingen, efter fem mails til Koncern HR, sundhedsuddannelser ikke har givet svar.
21. marts: Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse Nord godkender enstemmigt indstillingen. Lægefaglig direktør i Hospitalsenhed Midt, Michael Braüner Schmidt deltager.
22. marts: Ole Thomsen sender en mail til Ulrich Fredberg, som beskriver, at det er PKL’ernes vurdering tilbage i oktober 2017, at Silkeborg ikke har uddannelseskapacitet til flere stillinger, og at de har for få uafklarede akutte indlæggelser.
22. marts: VUS skriver til den uddannelsesansvarlige overlæge i Silkeborg, at PKL’erne i oktober har udtalt sig om Silkeborgs uddannelseskapacitet, og at det er derfor, at intro-stillingerne er blevet fordelt, som de er.
Kilder: Videreuddannelses-sekretariatet Nord og Ole Thomsen og Ulrich Fredbergs mailkorrespondance.

- Kilder: Videreuddannelses-sekretariatet Nord og Ole Thomsen og Ulrich Fredbergs mailkorrespondance