
Fra venstre Mette Terkelsen, Bent Sørensen og vores alle sammens Nina.
Chefredaktør i sit es ved Berlingskes jubilæum
Da Berlingske i januar 1999 fejrede sit 250-års jubilæum med galla i Forum, var Nina Vedel-Petersen i sit absolutte es.
Chefredaktionen var i løbet af to uger inviteret til hele tre store fester – i Nimb, på d’Angleterre og i Forum – og det krævede både besøg hos skønhedsklinikker og byens mest toneangivende modedesignere for at sikre det helt rigtige look. Som det fremgår af billedet fra festen, var resultatet fuldendt.
"Nina blev sammen med Mette ansat af Arne Notkin, der siden blev afløst af Erik Bistrup og senere af Kristian Lund," fortæller Bent Sørensen, der dengang var med i chefredaktionen på B.T.
"Mette, Nina og jeg havde et formidabelt samarbejde, som jeg stadig husker med stor glæde. Du må endelig hilse og give Nina et kram fra mig."
