Svær overvægt vil de næste årtier være hovedårsag til forebyggelig kræft

Udviklingen viser, at svær overvægt inden for de næste årtier ikke kun vil være den primære årsag til type 2-diabetes i Danmark, men også til kræft, som ellers kan forebygges. 

Det indikerer en rapport fra verdenssundhedsorganisationen WHO, som bl.a. viser, at 59 procent af europæere lige nu har overvægt, og hvert tredje barn lever med overvægt.

De tal ser kun ud til at vokse, og i løbet af de næste årtier vil svær overvægt ikke kun forårsage diabetes, hjertekar- og nyresygdom og andre alvorlige sygdomme, men også blive den førende årsag til, at folk i bestemte europæiske lande, herunder Danmark, får kræft, der ellers kunne undgås, vurderer forfatterne til WHO-rapporten. 

”Rygning er stadig den suverænt største risikofaktor for at få kræft, der kan forebygges, men hvis  trenden i udviklingen fortsætter, så ser det ud til, at svær overvægt kommer til at overgå rygning i årsag til, at folk får kræft, der kan forebygges,” siger Jens Meldgaard Bruun, overlæge og professor på Steno Diabetes Center Aarhus og lægefaglig leder af National Center for Overvægt. Han har ikke selv bidraget til WHO-rapporten. 

I Kræftens Bekæmpelse deler man Jens Meldgaard Bruuns vurdering.

”Vi ser en stigende kurve for overvægt i Danmark ligesom mange andre europæiske lande, og hvis overvægten bliver ved med at stige og færre ryger tobak, så vil det om nogle år blive overvægt, som står bag flest kræfttilfælde relateret til livsstil,” siger Anne Tjønneland, overlæge dr. med. og forskningsleder på området kost, gener og miljø i Kræftens Bekæmpelse.

Jens Meldgaard Bruun følger op og pointerer, at overvægt allerede er én af de førende årsager til kræft. Faktisk var 200.000 kræfttilfælde allerede i 2012 direkte forårsaget af svær overvægt, skriver WHO. 

”Den klareste sammenhæng er stadig mellem svær overvægt og type 2-diabetes, men derefter kommer cancer som én af de alvorlige følgesygdomme til overvægt,” siger han. 

Vægttab mindsker måske kræftrisiko

Et vægttab blandt mennesker med svær overvægt ser ud til at reducere risikoen for visse overvægtsrelaterede kræftformer og vil sandsynligvis have en væsentlig indvirkning på kræftbyrden, vurderer forfatterne til WHO-rapporten. Men evidensen er stadig svag. 

I en nylig analyse lavet på en større amerikansk kohorte blev der observeret reduktioner i risikoen for overvægtsrelateret kræft hos kvinder – særligt livmoderkræft – når de tabte mere end fem procent af deres kropsvægt. 

Der er også data fra randomiserede, kliniske studier og andre interventionsundersøgelser, der tyder på, at bevidst vægttab enten gennem fysisk aktivitet eller kostændringer kan forårsage gunstige ændringer i fedme-relaterede biomarkører, skriver WHO.

Ligesådan har studier indikeret, at betydelige vægttab i forbindelse med bariatrisk kirurgi, som kan give vægttab på op mod 30 procent af kropsvægten, reducerer risikoen for bl.a. bryst- og livmoderkræft. 

”Vi kan se, at store vægttab efter kirurgi reducerer dødeligheden, og det er især en reduktion i hjertekarsygdom og cancerdødelighed, som spiller ind på den reducerede dødelighed,” siger han.

Vægttab som behandlingsmål

I begyndelsen af juni blev det offentliggjort på den amerikanske diabeteskongres, at de internationale retningslinjer nu vil anbefale, at vægttab bliver en del af målet for behandling af type 2-diabetes.

Det er dog et fåtal, som bliver indstillet til fedmekirurgi, og livstilsinterventioner alene giver sjældent mere end 5 procent vægttab. Derfor er spørgsmålet, om de antidiabetiske GLP-1-RA-præparater, der har vist markante vægttab kombineret med livsstilsændringer, de seneste år, vil komme til at spille en rolle i forebyggelsen af kræft. 

Det er stadig usikkert, pointerer Meldgaard Bruun. 

”Vi er ret sikre på, at vægttab fra kirurgi reducerer cancermortaliteten, men derfra til at ekstrapolere til medicinsk behandling er selvfølgelig et stykke vej. For selvom vægtabene ved medicinsk behandling kan være op til 15-20 procent, er det for tidligt at sige noget endeligt om disse effekter på cancermortaliteten, da det kræver en langvarig opfølgning, vi ikke har endnu.” 

Novo Nordisks diabeteslægemiddel, Wegovy (semaglutid 2,4 mg), er allerede godkendt til det europæiske marked, og har også vist at kunne give vægttab på knap 20 procent uden væsentlige bivirkninger, selv om man ikke har type 2-diabetes. Et andet lægemiddel, som ikke er godkendt til EU-markedet endnu, tirzepatid, der er en kombination af en GLP-1-RA og en GIP, har umiddelbart overgået semaglutid 2,4 mg og demonstreret vægttab på over 20 procent hos personer med svær overvægt.

Spørgsmålet er dog, om de nye vægttabsbehandlinger vil få tilskud og blive en del af behandlingstilbuddet i Danmark.

Medicintilskudsnævnet har for nyligt anbefalet Lægemiddelstyrelsen ikke at give tilskud til semaglutid 2,4 mg, først i januar, og sidenhen i april efter et høringssvar fra Novo Nordisk. Medicintilskudsnævnet skriver bl.a. i deres begrundelse for ikke at anbefale tilskud, at der ikke er et organisatorisk setup, som tillader fortsat livsstilsintervention efter endt medicinsk behandling. 

Det er stadig uafklaret, om lægemidlet får tilskud, da Novo Nordisk har afgivet et nyt høringssvar, som de afventer svar på. 

Bedre effekt af kræftbehandling

Der er dog flere gode grunde til at tabe sig, hvis man har overvægt, uanset metode, pointerer Anne Tjønneland.

”Der er noget som tyder på, at det går dig bedre (i kræftbehandlingen, red.), hvis du ikke har overvægt. Særligt når man taler brystkræft. Der har overvægt betydning for både behandling og prognose. Overvægt øger også risikoen for komorbiditeter. Hvis du er sund og rask, så klarer du dig bedre,” siger Anne Tjønneland og pointerer, at svær overvægt og vægttab også kommer med nogle sociale udfordringer. 

”Overvægt er et følsomt område og forbundet med stigma. Der er stadig mange, der har holdningen, at svær overvægt er folks egen skyld, men vi er nu klar over, at svær overvægt er en kronisk sygdom og ikke noget, hvor man bare kan sige, at man skal spise mindre og bevæge sig mere.” 

Detaljer fra WHO-rapporten

Allerede i 2012 var svær overvægt direkte ansvarlig for mindst 200.000 nye kræfttilfælde om året i Europa, der tæller 13 forskellige kræftformer, bl.a. brystkræft, kolorektalkræft, livmoderkræft, men også lever-, nyre-, galdeblære- og spiserørskræft. Dette tal er steget og forventes at stige de kommende årtier. 

For tyktarmskræft, den tredje hyppigst diagnosticerede kræftsygdom i Europa og den tredje hyppigste årsag til kræftdødsfald, kan mindst 20 procent af tilfældene sandsynligvis allerede direkte henføres til fedme, hvilket svarer til næsten 40.000 nye tilfælde om året, vurderer WHO. 

For oesophageal adenocarcinom var den relative risiko 4,8 for et BMI på 40 kg/m2 eller mere sammenlignet med normalvægt. Fedme er også særligt stærkt forbundet med kræft i livmoderen, hvor et BMI på 30 kg/m2 giver en højere (2,5) relativ risiko for at udvikle denne malignitet. For kvinder med et BMI på 40 kg/m2 og derover stiger den relative risiko for endometriecancer til 7,1 sammenlignet med kvinder med et lavere BMI, skriver WHO.