"i dag er der store problemer med at rekruttere sundhedsmedarbejdere – men det vil måske lykkes, hvis der bliver mere tid til både omsorg og egenomsorg, så personalet ikke brænder ud,” siger Hanne Bess Boelsbjerg.

Medfølelse hos sundhedspersonale kan trænes - og kan nedsætte stress

Hospicesygeplejerskers selvoplevede stressniveau falder, mens deres evne til medfølelse – også med sig selv - stiger, selv i pressede situationer. Det viser de foreløbige resultater af et forskningsprojekt, hvor medarbejderne har gennemgået et evidensbaseret træningsforløb, der styrker nærvær, sund medfølelse og egenomsorg. 

På hospice arbejder man i dag ikke alene med døende og deres pårørende, men også med alvorlig syge patienter på lindrende ophold eller på livsforlængende medicin, som ind i mellem sendes hjem igen, selvom det kan virke forkert, da hjemmehjælpen foregår mere sporadisk.

”Mange sygeplejersker, især de ældre, er ildsjæle og opfatter arbejdet på hospice som et kald, hvor man giver alt, hvad man har i sig, og det kan det være meget belastende, fordi man tager de svære følelser med sig hjem. Ikke mindst kan det være vanskeligt for de ældre sygeplejersker at omstille sig til de nye medicinske og teknologiske muligheder, der gør, at man kan holde mennesker i live længere end tidligere.”

Det fortæller postdoc Hanne Bess Boelsbjerg fra Interacting Minds Center ved Aarhus Universitet, som har stået for den kvalitative del af et netop afsluttet forskningsprojekt blandt 44 hospicemedarbejdere fordelt på fire hospicer i Danmark. 

Formålet med forskningsprojektet var at undersøge, om et evidensbaseret MBSR-mindfulnessforløb plus en ekstra compassiondel kan styrke hospicemedarbejdernes evne til at være nærværende og udvise empati uden en høj grad af risiko for personlig belastning. 

”En risiko ved arbejdet på hospice er, at man kan have en tendens til at overinvolvere sig, hvilket kan føre til stress og udbrændthed og dernæst til ’compassion fatigue’ (omsorgstræthed). Ved omsorgstræthed er man ikke længere i stand til at sætte sig ind i patienterne og de pårørendes livssituation og reagere tilpas empatisk og medfølende uden, at det går ud over ens eget velbefindende, siger hun og fortsætter:

”Faktisk er evnen til empati en forudsætning for at udvikle omsorgstræthed, og derfor er compassiontræning vigtig, fordi compassion indebærer, at man både tager vare på patienten og på sig selv, mens empatisk lidelse fører til blandt andet stress og udbrændthed,” forklarer Hanne Bess Boelsbjerg.  

Af den grund undersøgte Hanne Bess Boelsbjerg og hendes kollega, psykolog og forsker Nanja Holland Hansen, det særlige træningsforløb, som nu for første gang er afprøvet på hospicemedarbejdere. Det skete under ledelse af projektleder og MBSR-instruktør Ann Ostenfeld-Rosenthal, som var ansvarlig for udviklingen af programmet. 

Lovende foreløbige resultater

Nu er empiriindsamlingen afsluttet og analysearbejdet så langt, at forskerne kan udtale sig om resultaterne, der både bygger på spørgeskemaundersøgelser, interviews og fokusgruppeinterview: 

”Den kvantitative spørgeskemaundersøgelse viser en statistisk signifikans i forholdt til den selvoplevede stress, som faldt betydeligt hos hospicemedarbejderne efter træningsforløbet. Et andet resultat er, at deltagerne oplevede en højere grad af nærvær og velvære, hvorimod oplevelsen af resiliens – modstandsdygtigheden overfor arbejdspresset – ikke ændrede sig. Det er dog et lille sample (stikprøve, red.), der ikke er repræsentativt, og derfor vil vi gerne udvide undersøgelse med et randomiseret, kontrolleret forsøg med endnu flere hospicer,” siger Hanne Bess Boelsbjerg.  

”Den kvalitative del af projektet omfattede både individuelle interview før, under og efter træningen og fokusgruppeinterview med dem, der hellere ville tale med os i selskab med kolleger. Interviewene drejede sig om at belyse og evaluere, hvordan hospicemedarbejderne tog imod træningen, høre om, hvad de synes er stressende i arbejdet og hvorfor, samt få sat ord på, hvilken effekt de tager med sig fra træningen og ind i deres hverdagsliv,” siger Hanne Bess Boelsbjerg og samler op: 

”De foreløbige resultater tyder på, at deltagernes evne til medfølelse stiger – også i forholdet til dem selv – og endda i pressede situationer. De melder om dybere søvn, ro ved spisning, skarpere sanser, mere afslappethed, hvor de stopper op og accepterer ting og samtidig kan sige fra, hvilket forebygger stress og øger deres evne til selvomsorg.”

Evidensbaseret træningsprogram 

Selve træningsforløbet blev tilrettelagt og gennemført over otte uger, hvor der både var tre timers undervisning i mindfulness og compassion om ugen, og hvor deltagerne dagligt havde lektier for derhjemme:

”Det forskningsbaserede træningsforløb handler i høj grad om hospicemedarbejderens egne følelser og at opbygge et nærvær i forhold til sig selv. Meningen er at skabe en ro, hvor man går på opdagelse i, hvordan man har det, og hvordan arbejdet på hospice påvirker en. Det er en konkret praksis, som man lærer – ligesom at børste tænder – hvor man går ind i sit eget rum et kvarters tid, så de ikke tager deres arbejdsbelastning med hjem i deres privatliv. Det er dog ikke alle, som køber ind på den model, så det er vigtigt at sige, at det kan virke for nogen, men ikke for andre, som måske hellere vil gå sig en tur eller læse en bog,” forklarer Hanne Bess Boelsbjerg.

Rent psykologisk er hårdhed et skjold mod sårbarhed, og derfor er det vigtigt at arbejde med at være i kontakt med følelserne, så man både har medfølelsen og nærværet i behold:

”Når man træner mange timer i stilhed, hvilket var en del af forløbet, får man en større grad af nærvær og kærlig opmærksomhed med sig selv. Man fokuserer for eksempel på, hvordan åndedrættet er, om man har ondt i maven eller oplever angst. Meningen er at blive i følelsen, der skal bevirke, at man slapper mere af. Men det er ikke et tryllemiddel, der får det svære til at gå væk – nogle gange tværtimod, og så må man handle. Det gælder om at have sig selv med i arbejdet og erkende, at man ikke kan lave om på dét faktum, at lidelsen findes, og at alle skal dø,” siger Hanne Bess Boelsbjerg.

Arbejde med følelsen af afmagt

Det værste for de ansatte er ofte, hvis de oplever en følelse af afmagt, da det kan tolkes som en personlig begrænsning, hvor man ikke er i stand til at hjælpe andre. Men netop denne følelse er vigtig at arbejde med:

”I undervisningen arbejder vi med forholdet til lidelsen, der eksisterer og er universel i forskellige grader i menneskelivet. Man erkender det face-to-face og finder ud af, at der er noget vi kan gøre – nemlig at vise medfølelse, accept, venlighed og handleparathed. Intentionen er at ville hjælpe, være med lidelsen fremfor at følge sit instinkt til at flygte fra det, der er farligt og smertefuldt, nemlig døden. Men døden kan vi ikke lave om på, og derfor er vigtigt at vide, at det giver mere lidelse at prøve at flygte fra det svære, fordi man så bliver man afskåret fra livet, hvis man ikke kan holde vilkårene ud,” siger Hanne Bess Boelsbjerg.

Som en sidste ting fremhæver hun, at de positive resultater står og falder med, at man udfører øvelserne i praksis og allerhelst integrerer det i arbejdspladsens struktur: 

”Jeg håber, at man fra både sundhedsvæsnets side og fra politisk hold får øjnene op for, at det, man efterspørger inden for det palliative felt, er en mulighed for at udøve eksistentielt, åndeligt eller spirituelt omsorgsarbejde. Og at der bliver skabt mulighed for det på arbejdspladserne. Det håber jeg vinder genklang, ikke mindst fordi der i dag er store problemer med at rekruttere sundhedsmedarbejdere – men det vil måske lykkes, hvis der bliver mere tid til både omsorg og egenomsorg, så personalet ikke brænder ud,” siger Hanne Bess Boelsbjerg.

De endelige forskningsresultater håber Hanne Bess Boelsbjerg bliver offentliggjort i løbet af det næste halve til hele års tid.

 

Relaterede artikler

 

Fakta

Videnskabeligt forsøger man at skelne mellem empati og medfølelse/compassion:

  • Empati er en grundlæggende evne til at indleve sig i andre og udvise sympati eller medleven i andres lidelser. I praksis er empati grundlaget for at være medfølende.
  • Compassion/medfølelse kendetegnes ved, at man har en opmærksomhed på andres lidelse, at man bliver berørt følelsesmæssigt og kognitivt, og at dette medfører et ønske om at lindre lidelsen gennem handling.

Kilder: Post doc Hanne Bess Boelsbjerg, psykolog og forsker Nanja Holland Hansen samt Clinical Psychology Review: What is compassion and how can we measure it? A review of definitions and measures

 

Træningsprogrammet ligger frit tilgængeligt her

Læs mere om projektet 

 

 

 

 

 
Like eller del denne artikel