”Op mod 100.000 bliver hvert år indlagt på grund af medicinproblemer, der kunne være forhindret," siger Jesper Gulev Larsen.

Titusinder indlægges på grund af medicinproblemer - det problem vil apotekerne gerne løse

Som en del af den nye sundhedsreform ønsker regeringen, at apotekerne får flere opgaver. Apotekerforeningens formand præsenterer her en række konkrete områder, som apotekerne kan overtage. Han ridser desuden en klar faggrænse op – og peger på, at mange patienter i dag bliver indlagt pga. fejlmedicinering.

Apotekerne skal spille en større rolle.

Det var et af buskaberne, da sundhedsminister Magnus Heunicke 20. maj kunne præsentere en bred aftale bag den nye sundhedsreform.

Apotekerne spiller ifølge aftalepartierne en central rolle i det nære og sammenhængende sundhedsvæsen. De kan samtidig varetage flere opgaver, end de gør i dag, mener aftalepartierne. Det gælder for eksempel i forhold til at aflaste sygeplejersker og læger. Og i aftalen er partierne blevet enige om at nedsætte en arbejdsgruppe, som i 2023 skal have kigget på, hvilke opgaver apotekerne kan varetage.

Umiddelbart efter var Apotekerforeningens formand, Jesper Gulev Larsen, ude med en opfordring til, at man hurtigst muligt ser nærmere på, hvad apotekerne i højere grad kan bidrage med.

Nu løfter han lidt mere af sløret for emnet i et interview med Sundhedspolitisk Tidsskrift. 

Vil aflaste presset sundhedsvæsen

Jesper Gulev Larsen påpeger som udgangspunkt, at sundhedsvæsenet får behov for støtte i de kommende år - med de mange ældre borgere in mente.

”Det er i den forbindelse hensigtsmæssigt at give apotekerne flere opgaver for at aflaste resten af sundhedssektoren,” siger han og tilføjer:

”Ikke mindst i lyset af det voksende antal ældre og behandlingskrævende borgere. Her bliver man nødt til at inddrage andre aktører, og det er smart at få nogle behandlinger ud, hvor borgerne bor.”

Jesper Gulev Larsen fornemmer, at der har været en positiv respons på apotekernes stigende rolle, siger han. Ikke mindst ift. indsatsen under coronaperioden, da vaccinen skulle ud til mange borgere hurtigt.

"Det var nok et ’breaking point’ - man kunne pludselig komme ind fra gaden og blive vaccineret på apoteket uden tidsbestilling. Og jeg synes egentlig, at vi stillede lynhurtigt op. Faktisk har vi vaccineret en halv mio. borgere siden oktober sidste år.”

Han mener, at det handler om at forbedre samarbejdet mellem apotekerne, læger og kommuner. 

"I nogle kommuner har vi aftaler om samarbejde om medicinsikkerhed på plejehjem og på bosteder. Men man kan med fordel sætte det mere i system, så det kommer ud i hele landet. Det vil aflaste andre aktører i sektoren ift., hvad der primært vedrører medicin, sikkerhed og forebyggelse,” siger Jesper Gulev Larsen.

Apotekere vil holde sig til at medicinere

Selvom Jesper Gulev Larsen altså ønsker flere opgaver til apotekerne, ridser han også en klar grænse op.

”Vi er eksperter i medicin, og vi skal holde os til det område,” siger han og uddyber:

”Det har været en del af debatten, om apotekerne nu ville til at stille diagnoser. Det skal vi ikke. Det skal lægen gøre, og der skal være en armslængde i det forhold. Men hvis man f.eks. kommer med en test med et entydigt resultat - f.eks. klamydia - eller har en lidelse, hvor man stort set selv kan stille diagnosen  - f.eks. børneorm - ja, så er der ingen grund til, at apoteket ikke skal kunne udlevere medicinen.”

Jesper Gulev Larsen fremhæver Storbritannien og Belgien som lande, der i højere grad inddrager apotekerne som en del af sundhedssystemet. Han mener, at man med fordel kan se nærmere på deres tilgang på området.

”Jeg hører, at det kører fint i de to lande. Og jeg synes, man skal følge udviklingen og lade sig inspirere og kigge på det. I først omgang vil det det være hensigtsmæssigt, at vi laver faste aftaler om en række patientgrupper ift. ydelser, som apotekerne tager sig af,” siger han.

Jesper Gulev Larsen adresserer sundhedsreformens fokus på kvalitetsstandarder. I kommunerne i dag er der nemlig ikke altid faste kvalitetsstandarder i dag.

”Måske skulle man lave nationale standarder for tilbud om medicingennemgang eller patientrådgivning, så det bliver ens i hele landet. Vi ønsker, at der ikke er så meget ulighed i behandlingen. Men i dag er der er forskel på de medicinske tilbud forskellige steder i landet,” påpeger Jesper Gulev Larsen. 

Fejlmedicinering koster mange indlæggelser

Jesper Gulev Larsen fremhæver desuden, at mange indlæggelser af især ældre på medicinske afdelinger er medicinrelaterede

”Op mod 100.000 bliver hvert år indlagt på grund af medicinproblemer, der kunne være forhindret. Altså via medicineringsfejl eller forkert indtagelse af medicin. Det problem har man nok underdrevet lidt i sygehussektoren, hvor der er meget fokus på effektiv behandling og ventelister,” siger han og kommer med et forslag, der skal imødekomme dette problem:

”Vi kunne godt tænke os at udbyde medicinsamtaler til flere patienter. F.eks. kunne alle nyudskrevne patienter, der får ordineret medicin, blive tilbudt en samtale om deres medicin,” siger apotekernes formand.

Kommunerne og læger er nøgleaktører

Sundhedsminister Magnus Heunicke har i lighed med en række andre aktører fremhævet, at kommunerne er nøgleaktører i fremtidens sundhedssystem.

Det er Jesper Gulev Larsen enig i, og han mener i den forbindelse, at en vigtig kommunal opgave er at være med til at sikre kompetencerne inden for medicinhåndtering.

”Kommunerne har et ret stort ansvar på området. Eksempelvis ift. at håndtere beboernes medicin på plejehjem og bosteder, og de kompetencer er måske ikke altid tilstrækkeligt til stede hos personalet. Jeg kunne desuden godt tænke mig, at man kiggede mere på dosispakning af borgernes medicin. Det kan frigive ressourcer blandt plejepersonalet, og det kan reducere medicinfejl,” siger han.

Sundhedspolitisk Tidsskrift: Har lægerne været gode nok til at inddrage apotekernes kompetencer?

”Lægerne har i en periode været lidt tøvende i forhold til apotekernes dosispakning. Det har da også været lidt bøvlet for dem, inden Det Fælles Medicinkort blev sat op til dosispakket medicin. Men nu er der kommet et bedre system, og vi har haft en række møder med både lægerne, KL (Kommunernes Landsforening, red.) og DSAM (Dansk Selskab for Almen Medicin, red.). Jeg synes, at alle nu trækker mere i samme retning. Det vægter tungt, at der er potentiale for at spare en masse varme hænder i kommunerne. De kan dermed yde omsorg i stedet for at dosere medicin, hvis medicinen f.eks. kommer færdigpakket fra apoteket og er lige til at indtage,” siger Jesper Gulev Larsen. Han fremhæver, at mange plejehjem i dag har en læge fast tilknyttet.

”Her kunne man også tænke en farmaceut ind som fast tilknyttet. Det vil styrke samarbejdet om borgernes medicin,” siger han og tilføjer:

”Ift. at fjerne medicin (seponering) kan vi være med til at gennemgå borgerens medicin og i samarbejde med lægen udvælge, hvad der kan seponeres. Her er der potentiale for, at patienterne får det bedre, og at vi samtidig sparer penge. Det er en rigtig god investering at bruge lidt penge på sådan en ydelse,” siger han.

Vil sikre forsyningerne

Som et andet område, hvor grænsen måske kan flyttes lidt, fremhæver Jesper Gulev Larsen den måde, hvorpå lægen og apoteket bruger recepten på.

”Med indførelse af Det Fælles Medicinkort er der nye muligheder for en smartere arbejdsdeling mellem læge og apotek. Således kan lægen ordinere behandling direkte i Det Fælles Medicinkort, mens apoteket sammen med patienten kan vælge den konkrete pakning,” siger han og uddyber:

”Det letter lægens arbejde, og det er mere patientsikkert. Samtidig giver det apoteket en udvidet adgang til substitution, hvis en bestemt pakning ikke er på lager. Dvs. såfremt man ikke har den eksakte medicin på lager, kunne man måske finde en anden pakke, der passer.  I dag skal vi have fat i lægen igen, og han skal så spørge apotekeren - hvad har du så? Det kan f.eks. føre til, at patienten dropper behandlingen, og det kunne vi imødegå uden at ændre på, at lægen ordinerer medicinen,” siger Jesper Gulev Larsen.



Tags: sundhedsreformen

Like eller del denne artikel