Regeringen har indgået en bred politisk delaftale på sundhedsområdet med alle partier i Folketinget og Liselott Blixt på vegne af arbejdsfællesskabet af løsgængere. Reformen er ikke just revolutionerende og omtales af flere partier som en "fin aftale" og af Enhedslisten som "en lille prut", der ikke vil løse alle sundhedsproblemer, men som er et skridt på vejen. Der kommer bl.a. op til 25 nærhospitaler.

"Når jeg ser på aftalen, kan jeg konstatere, at det er en lille prut, som ikke løser de enorme udfordringer, vi står med i sundhedsvæsenet. Det er særligt i forhold til rekruttering og fastholdelse. Det er jo fornuftigt, at vi afsætter midler til at bygge nye sundhedshuse, men patienter bliver hverken behandlet eller sikret forebyggelse af mursten. Det gør de kun af ved, at vi sikrer personale, som kan levere den indsats, som vi er så afhængig af," sagde Peder Hvelplund, sundhedsordfører fra Enhedslisten på et pressemøde, der blev afholdt i formiddag, og hvor sundhedsminister Magnus Heunicke (Soc.) stillede op sammen med aftalepartierne.

Regeringen har droppet at lave én stor, samlet sundhedsaftale, der omfatter både selve sundhedsvæsenets indretning og en forebyggelsesdel, der handler om strammere regler for køb af tobak og alkohol for særligt unge. Forebyggelsesdelen var ellers det helt store slagnummer fra regeringen, da den fremlagde reformen i marts. Regeringen ønskede en fast 18-års-grænse for køb af alkohol og et "generationsforbud", der skulle sikre, at alle født efter 2010 aldrig må købe tobak og nikotinprodukter. Men Heunicke har valgt at dele aftalen op for at få en bred aftale til den første del.

"For mig var det vigtigt at få lavet en bred aftale. Jeg synes ikke, at en så vigtig aftale skal være afhængig af, hvem der vinder næste valg. Og ud fra mine sonderinger vurderede jeg, at ikke alle partier vil gå så langt i forhold til alkohol og tobak, som regeringen vil. Men alle inviteres til forhandlinger i næste uge," sagde han på pressemødet.

Den nye aftale rummer tiltag for samlet 6,8 milliarder kroner over de næste otte år. Det er det samme beløb, som fremgik af regeringens oplæg til sundhedsreform, som kom i marts.

Den brede politiske aftale indeholder bl.a. en national kvalitetsplan, der forpligter kommunerne til at leve op til en række kvalitetsstandarder for de sundhedsopgaver, som de løser til gavn for borgerne. Som det er nu, er der for meget "postnummerlotteri" i de tilbud, patienterne i de forskellige kommuner får, mente Heunicke. I første omgang afsættes op til 268,1 mio. kr. årligt til at styrke kvaliteten af behandlingen til mennesker med kroniske sygdomme i kommunerne og styrke de kommunale akutfunktioner.

Der vil også blive nedsat en kommission for robusthed i sundhedsvæsenet, der skal komme med anbefalinger til løsninger, som kan håndtere de »grundlæggende udfordringer i sundhedsvæsenet i forhold til personalekapacitet«. Det er meningen, at Sundhedsstyrelsens direktør Søren Brostrøm skal stå i spidsen for kommissionen.

Den nye aftale sikrer også, at der kommer markant flere praktiserende læger. Der skal være 6.500 speciallæger i almen medicin i 2035. Det svarer til en stigning på ca. 43 procent. Fremtidige dimensioneringsplaner skal sikre, at målet indfries. Hoveduddannelsen i almen medicin omlægges, så uddannelseslægerne får en praksispligt på op til et halvt år mere i almen praksis og tilsvarende mindre tid på sygehusene. Der skal også sættes gang i et analysearbejde, som har til formålr at styrke den fremtidige rekruttering til almen praksis.

Som led i aftalen skal der også mere diagnosticering og behandling af sygdomme i eget hjem. Hjemmebehandlingen skal til dels forankres i de 25 nærhospitaler, som aftalepartierne ønsker etableret over hele landet. Regeringen havde ellers i sit sundhedsudspil lagt op til op mod 20 nærhospitaler, der reelt bedst kan beskrives som udvidede store sundhedshuse, idet patienter ikke kan indlægges her. Nærhospitalerne skal bl.a. tilbyde borgere virtuelle konsultationer og bidrage til øget brug af hjemmebehandling. På nærhospitalerne skal visse kronikere også komme til kontrol, så de slipper for transport til de store sygehuse, som derved også vil blive aflastet.

Penge til sclerose og Parkinsons sygdom

Aftalen handlede ikke kun om ændringer på den lange bane. Der var også en feberredning med. Aftalepartierne blev nemlig enige om i alt at afsætte tre mio. kr. i 2022 og 21,5 mio. kr. i 2023 til specialiseret rehabiliteringstilbud for Parkinson, sclerose og hjerneskade. 

"På den korte bane er det godt, at vi har taget nogle skridt allerede nu, der kan mærkes af patientgrupper, der stod til at løbe ind i nogle utroligt store udfordringer. Vi har fundet penge til de sclerosepatienter og Parkinson-patienter, hvis rehabiliteringstilbud stod til at løbe ud. De patientgrupper kan nu ånde lettet op i hvert fald et år endnu. Og så må vi sørge for mere fast finansiering i kommende forhandlinger," sagde Stinus Lindgren, sundhedsordfører for Radikale Venstre ved pressemødet.

Kommentarer

Danske Regioner mener, at der er mange gode elementer i den nye sundhedsaftale – blandt andet bliver en kvalitetsplan for kommunerne nu til virkelighed.

Men på flere områder mangler der konkret handling eller den nødvendige økonomi for at få ambitionerne til at flyve, mener Anders Kühnau, der er formand for Danske Regioner.

"Nu hvor beslutningen om en kvalitetsplan er truffet, så skal der følges op med både ambitioner og økonomi for, at det reelt vil sikre en høj og ensartet kvalitet. Det vil betyde, at vi på hospitalerne fremover ikke skal være i tvivl om, at der er nogle til at tage imod færdigbehandlede patienter i kommunerne. Det drejer sig typisk om ældre medicinske patienter, der for eksempel kan have gavn af de akutfunktioner, som kvalitetsplanen lægger op til," siger Anders Kühnau.

Også Lægeforeningen og Diabetesforeningen er glade for, at der er lagt op til mindre vilkårlighed i de 98 forskellige måder, som kommunerne griber behandling og forebyggelse an på, men har forbehold i forhold til, at aftalen ikke giver svar på, hvordan kommunerne skal forpligtes til at leve op til kvalitetskravene. 

"Det bliver et langt, sejt træk at komme i mål med, men nu kommer arbejdet endelig i gang på grund af aftalen. Sundhedsstyrelsen får flere muskler til at efterse kvaliteten af sundhedstilbuddene, men jeg må dog hejse et advarselsflag, for aftalen giver ikke svar på, hvor forpligtende det bliver for kommunerne. Samtidig mangler der også de nødvendige midler til et kompetenceløft hos flere faggrupper. Det er fundamentalt for kvaliteten,” siger Camilla Noelle Rathcke, formand for Lægeforreningen.

Claus Richter, adm. direktør i Diabetesforeningen, er på bølgelængde:

"Sundhedsaftalen er en god opvarmning, men vi mangler stadig at spille både første og anden halvleg, hvor vi får sikkerhed for, at man får et tilbud tidligt i forløbet, kravene bliver reelt forpligtende, og hvor man ikke tabes i overgange mellem egen læge, sygehus og kommune," siger han.

Aftalen kan læses her

Relaterede artikler