Direktør i Hjerneskadeforeningen Morten Lorenzen og professor og overlæge Hanne Christensen.

Eksperter: Vi mangler kvalitetsstandarder i kommunerne ved genoptræning efter stroke

Rehabiliteringen efter en hjerneblødning eller en blodprop i hjernen (fællesbetegnelsen er stroke) halter gevaldigt, lyder det fra to eksperter. De efterlyser også kvalitetsdata i kommunerne.

Mens regeringen i forbindelse med oplægget til sundhedsreformen i marts udtrykte en målsætning, der flugter europæiske mål om en 10 procents reduktion af stroke, sætter to eksperter nu ekstra fokus på den manglende kvalitetssikring i det kommunale system ved genoptræning.

Det skyldes de svære følgevirkninger - typisk lammelser, spasticitet og nedsatte kognitive evner. Følger, der kræver den rette professionelle behandling, men ikke altid får det.

I regeringens sundhedsreform er en målsætning om reduktion af stroke, bedre overlevelse efter stroke, og at flere overlever uden handicap.

I en artikelserie vil Medicinske Tidsskrifter fokusere på det sidste - nemlig, hvordan vi bedst sikrer, at så mange som muligt overlever uden handicap.
Her er der nemlig plads til forbedring.

Problemet er genoptræningstilbud

En af kritikerne er direktør i Hjerneskadeforeningen, Morten Lorenzen. Hjerneskadeforeningen arbejder med alle hjerneskadede – og hele 60 procent af foreningens medlemmer har problemer pga. stroke.

”På mange mål er det, der sker på hospitalsniveau, rigtigt. Problemerne ligger i de alt for store variationer i de genoptræningstilbud, der leveres i kommunalt regi. Her skal man huske, at det er en meget dyr patientgruppe, og den rigtige rehabilitering er en oplagt god investering,” siger Morten Lorenzen og tilføjer:

”Dybest set skal du gøre det godt ude i det kommunale system, for det er her, folk skal leve. Sundhedsdebatten handler derfor meget om kvalitetsstandarder i det kommunale system. Det er paradoksalt, at alt bliver målt og vejet i vores hospitalssystem, men ved genoptræning i det kommunale system ved vi stort set intet om virkningerne. Vi kan dog se, at mange bliver marginaliseret og sat ud på et sidespor.”

Manglende kommunale kvalitetskrav

Hanne Christensen er professor og overlæge ved neurologisk afdeling på Bispebjerg Hospital. Hun savner også bedre registrering i kommunerne.

”Kommunerne har ingen forskningsforpligtelse, og desværre er der ingen kvalitetsregistre i kommunerne. Her får vi ikke registreret hvilken og hvor meget træning, der gives. Eller hvilke faggrupper, der giver den. Dermed har vi ikke en tilstrækkelig grad af systematik i behandlingen,” siger hun og tilføjer:

”Enhver burde blive fulgt op efter stroke, gerne af en sygeplejerske. Således kan man gå igennem de almindelige komplikationer og håndtere det. Det kan vi blive langt bedre til. Her ligger stor viden og redskaber til at yde en bedre behandling til langt flere patienter.”

Essentiel data mangler

Hanne Christensen peger på, at man dog har Dansk Apopleksiregister, som er offentligt tilgængelig. Her kan man finde detaljeret dokumentation af kvalitet i behandlingen på apopleksiafsnit.

”Men AL dokumentation stopper, når man bliver udskrevet fra sygehusene. Vi mangler f.eks. nogle helt specifikke krav, der svarer til et basalt kvalitetsniveau. Hvor mange timer om ugen har vi trænet? Hvem har trænet? Hvad har vi fået ud af det? Osv.,” siger hun.

Oplægget til sundhedsreformen har også et punkt, der adresserer dette. Det formuleres, at regeringen ønsker at ”styrke anvendelsen af data til at understøtte kvaliteten i det nære sundhedsvæsen.” Det skal ske i et samspil med kommuner og praktiserende læger.

Det udtrykkes imidlertid ikke eksplicit i regeringens oplæg, at der mangler bedre data. Kun, at den tilgængelige data skal benyttes bedre (se s. 29 i oplægget).

Mangler folk med rette kompetencer

Hanne Christensen mener, at det i høj grad også handler om, at borgerne skal have adgang til behandlere med de rigtige kompetencer.

”Her skal man tjekke og dokumentere, at basale ydelser bliver givet af de rigtige fagfolk. I dag er der ikke nogen krav til, at behandlerne skal være neurospecialiserede. Eller at der skal være adgang til både fysio- og ergoterapeuter. Og der er heller ingen krav ift. tværfaglighed. Det er altså et problem, siden det er dette behandlingskoncept, der har effekt efter stroke,” siger hun.

Morten Lorenzen er enig: ”Det ville være rart, hvis man kunne være sikker på, at personen, der genoptræner dig, også ved, hvad det handler om. Så var vi nået langt,” siger han og tilføjer:

”Her må vi erkende, at hjernen stiller meget store krav til de folk, der beskæftiger sig med området. Det skal være specialister.” 

Sundhedspolitisk Tidsskrift: Er det realistisk at få så mange specialister til området, det er jo dyrt?

”Det sagde man også om knæoperationer i gamle dage. Men så samlede man det i større enheder og fik styr på det. Man skal ikke behandle knæ på alle sygehuse, og det skal man heller ikke med hjerneskader. På samme vis skal neurorehabilitering samles i nogle enheder, der omhandler flere kommuner. Således sikrer man volumen, kvalitet og intensitet,” siger Morten Lorenzen.

 

Tags: sundhedsreformen

Like eller del denne artikel