Skip to main content

{source}
<!-- /52195173/ST_top -->
<div id='div-gpt-ad-1510488486117-0' style='height:180px; width:930px;'>
<script>
googletag.cmd.push(function() { googletag.display('div-gpt-ad-1510488486117-0'); });
</script>
</div>
{/source}

Sundhedspolitisk Tidsskrift

Ny bog kritiserer, at kontrolkultur vinder over læringskultur i sundhedsvæsnet

BØGER. "Patientsikkerhed, UTH og risikostyring" henvender sig til sundhedsprofessionelle og er tænkt som en grundbog i patientsikkerhed. I bogen gives bl.a. eksempler på, hvordan der kan skabes læring af utilsigtede hændelse. En af bidragsyderne er Inge Kristensen, der er direktør Dansk Selskab for Patientsikkerhed.

Hun mener, at vores skruen op for kontrolkulturen og ned for læringskulturen i sundhedsvæsnet skader både de sundhedsprofessionelle og patientsikkerhedskulturen. Paradoksalt nok opnår man det modsatte af, hvad man ønsker - nemlig øget utryghed i jobbet, en forringet sikkerhedskultur og personaleflugt.

Hver eneste dag diagnosticeres, behandles og plejes tusinder af patienter i det danske sundhedsvæsen. I langt de fleste tilfælde går det godt. Men nogle gange sker der fejl, og indimellem er det fejl, som ikke blot skader patienter, men som også er dyre for sundhedsvæsnet i form af blandt andet forlængede indlæggelser, behandlinger og erstatninger. 

I 2017 viste en OECD-rapport for eksempel, at 15 procent af OECD-landenes sygehusudgifter kan tilskrives håndtering og behandling af fejl og patientskader, fremgår det af den netop udkomne bog "Patientsikkerhed, UTH og risikostyring," redigeret af Helle Rexbye og Helle Søgaard Frappart og med bidrag fra blandt andre Inge Kristensen. 

”15 procent er et højt tal og en stor del af budgettet, og der er ikke grund til at tro, at tallet er anderledes i Danmark. Det er penge, som kunne være anvendt til at gavne patienterne på anden vis, og i et sundhedsvæsen med knaphed på ressourcer og personale har vi både etiske, faglige og økonomiske grunde til at gøre det bedre. Det skylder vi borgerne, men også personalerne, som frustreres, for der er ingen sundhedspersoner, som har ladet sig ansætte i sundhedssektoren til at forvolde skade på patienter. Det har ingen lyst til,” siger Inge Kristensen og uddyber:

”Ud fra et sikkerhedsmæssigt perspektiv er sundhedsvæsnet både for patienter og for personaler at betragte som en højrisiko-virksomhed, hvor vi bringer syge mennesker sammen i komplekse systemer, hvor mange af de ting, som vi foretager os, er potentielt farlige, og hvor fejl kan få meget store konsekvenser,” forklarer Inge Kristensen, der samtidigt fastslår, at et sundhedsvæsen med professionelle, men fejlbarlige mennesker, avanceret teknologi og potentielt farlige behandlinger og mediciner aldrig vil kunne blive fejlfrit. 

”Nej, fejl kan aldrig undgås. Aldrig! Men skal blive bedre til at sikre, at sundhedsvæsnet gøre det rigtigt første gang. At forhindre unødige procedurer og behandlinger på grund af fejl er ikke kun afgørende for borgernes sikkerhed og reduktion af spild. Det er mindst ligeså vigtigt for sundhedspersoners psykologiske tryghed i jobbet. Én af de mange ting, der blev tydeligt i vores sundhedsvæsen under corona-krisen, var, hvor vigtig psykologisk tryghed er for patientsikkerheden. Og i sidste ende for økonomien.”

Personalers psykologiske tryghed på arbejdspladsen er således helt afgørende for patienternes sikkerhed, ligesom den psykologiske tryghed er en forudsætning for at skabe en læringskultur ifølge Inge Kristensen, der beklager, at det de senere år er gået tilbage for læringskulturen og frem for kontrolkulturen. 

”Det er paradoksalt nok tit kontraproduktivt at skrue op for kontrollen. Men i kølvandet på ”sager” vælges alligevel ofte den løsning at skrue op for kontrollen af enhederne i sundhedsvæsenet og den enkelte sundhedsprofessionelle. Selvom tilsyn og kontrol ikke i sig selv giver øget patientsikkerhed, men i stedet et utrygt personale, som ikke tør tale om fejl eller oplevelser, der udgør en risiko for patienterne. Samtidig med, at meningen siver ud, at afmagten vinder frem, at personalet måske forsvinder, og at det, som vi opnår, er det modsatte af det, vi ønskede.” 

"Patientsikkerhed, UTH og risikostyring" henvender sig til sundhedsprofessionelle og er tænkt som en grundbog i patientsikkerhed, som kan bruges på uddannelser for sundhedsprofessionelle og i den kliniske hverdag, Bogen rummer således kapitler om blandt andet begrebet patientsikkerhedskultur, sikkerhedstænkningens historiske udvikling, om hvordan patientsikkerhedskulturen kan måles, og om hvordan patientsikkerhedskultur hænger uløseligt sammen med sundhedspersonalers psykologiske tryghed i jobbet. Ligesom der gives eksempler på, hvordan der kan skabes læring af utilsigtede hændelser, og hvordan sundhedspersonaler i en god sikkerhedskultur kan hjælpe kolleger, som har været involveret i en alvorlig utilsigtet hændelse. 

De seneste år har dog været hårde for sundhedsvæsenet. Corona-krisen har slidt, og alligevel står sundhedsvæsnet foran en række nye udfordringer. Men uanset fremtidens nye krav, så er arbejdet med patientsikkerhed i bred forstand og den læring, der er en uadskillelig del af patientsikkerheden, vigtigere end nogensinde mener Inge Kristensen, der blandt andet også efterlyser en styrket risikostyring: 

”Der har været en tendens til at være mest orienteret i den reaktive tilgang, hvor vi har udfoldet store og flotte anstrengelser for at klarlægge baggrunden for, når noget er gået galt. Men det kniber med at få denne læring omsat til praksis. Hertil kommer, at selv om der er ting, som går galt, så er der jo da heldigvis rigtigt, rigtigt meget, som går godt, og det bør vi interessere os mere for. I bogen her lægger vi meget op til, at vi i højere grad spørger os selv om, hvorfor noget går godt for på den måde at lære af det gode og holde fast i de metoder, som vi ved virker,” siger Inge Kristensen, der også påpeger, at der er ressourcer at spare i øget inddragelse af patienter og pårørende.

” i kan reducere spild ved at bremse op for de unødige procedurer og behandlinger, som sundhedsvæsenet tilbyder men som borgerne finder værdiløse, hvis de bliver involveret rigtigt og rettidigt i deres muligheder. Vi skal måske ikke altid gøre alt hvad vi kan, blot fordi vi kan det,” siger Inge Kristensen.

"Patientsikkerhed, UTH og risikostyring" er udkommet på FADL’s forlag og koster 299 kroner

Del artikler