Kæmpe forskel på praksislægers brug af antipsykotisk medicin til demente
Er man over 65 år og har demens, så er der højere sandsynlighed for, at man bliver behandlet med antipsykotisk medicin, hvis man bor i Albertslund Kommune, end hvis man har bopæl i Vesthimmerlands Kommune.
Det viser en en gennemgang foretaget af mediet NB Økonomi. Ifølge gennemgangen blev 32,7 procent af ældre borgere med demens i Albertslund Kommune behandlet med antipsykotisk medicin i 2020. Dette står i modsætning til Vesthimmerlands Kommune, hvor 12,2 procent af de ældre med demens blev medicineret med antipsykotika.
Janne Unkerskov er praktiserende læge og plejehjemslæge i Albertslund. Derudover er hun medicinkonsulent i Region Hovedstaden. Hun anerkender, at Albertslund ligger højere sammenlignet med andre kommuner, men påpeger samtidig, at der er sket et fald i antallet af ordinationer af antipsykotisk medicin til ældre demente de seneste fem år. Hun peger på, at der er kommet plejehjemslæger på alle kommunens plejehjem, og at det kan være noget af årsagen til nedbringelsen af antipsykotika. Men der skal også andre midler til for at opnå et yderligere fald ifølge hende.
“Det kan godt være, vi som læger udskriver medicinen, men det handler også om, at hvis der var mere personale til at berolige de ældre og holde dem i hånden, var det ikke altid nødvendigt at ty til medicin,” siger Janne Unkerskov.
Nej tak til nulforbrug
I 2016 indgik Folketingets partier en aftale om en national demenshandlingsplan. Et af målene var at reducere forbruget af antipsykotika blandt borgere med demens med 50 procent frem mod år 2025. Ifølge Janne Unkerskov er det muligt at mindske forbruget, og fokusset er vigtigt. Men et nulforbrug af antispykotisk medicin til ældre demente borgere er ikke realistisk, lyder det fra hende. Nogle gange er antipsykotika en nødvendig behandlingsmulighed, for eksempel i tilfælde af delir.
“Vi må ikke fratage de ældre demente en vigtig behandlingsmulighed, og man skal passe på med at sige, at demente slet ikke må få antipsykotisk medicin. Der kan jo netop være en god årsag til, at de får den, men hvis den gode grund ikke er til stede, skal man selvfølgelig seponere det,” siger Janne Unkerskov og tilføjer, at forbruget af antipsykotisk medicin også bør ses i det generelle lys af et presset sundhedssystem.
“Når jeg nogle gange møder ind om morgenen på plejehjemmet, så har der været to nattevagter hele natten. Det er ikke mange hænder til at berolige borgerne i løbet af natten og dermed måske undgå at give medicin,” siger Janne Unkerskov.
Redskaber og opkvalificering af plejepersonalet
I samarbejde med Klinisk Farmakologisk Afdeling på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital har en arbejdsgruppe bestående af blandt andre Janne Unkerskov udviklet et redskab til praktiserende læger, der understøtter seponeringen af antipsykotisk medicin. Redskabet er en evidensbaseret algoritme, der stiller skarpt på, hvornår der er indikation for seponering, og hvilke nonfarmakologiske fremgangsmåder man eventuelt kan benytte sig af. Arbejdsgruppen arbejder på at udbrede kendskabet til redskabet, når de afholder kursusdage for plejehjemslæger, er på praksisbesøg, i KAP-H og i klyngerne. Men lægernes fokus på at nedbringe forbruget af antipsykotika gør det ikke alene, lyder det fra Janne Unkerskov. Borgere med demens er en kompleks patientgruppe, og der kan være mange årsager til, at de bliver diffuse. Derfor kalder det på høj kvalitet i både pleje og behandling.
“Det er en falliterklæring i vores velfærdssamfund, at vi ikke kan passe bedre på vores ældre. Der er ikke noget galt med hjælperne og assistenterne, men det er ærgerligt, at de mest komplekse borgere bliver passet af dem med de korteste uddannelser. Der er brug for bedre observationer af borgerne, og det kræver opkvalificering af personalet,” siger Janne Unkerskov.
Den tætte relation
Vesthimmerlands Kommune er ifølge gennemgangen i NB Økonomi én af de kommuner, der ligger i den lave ende, hvad angår antipsykotika til ældre demente. Andelen er nede på 12,2 procent i den nordjyske kommune.
“Jeg er stolt over, at vi ligger lavt i forbruget af antipsykotika til vores ældre demente borgere, for det er den vej, vi skal gå,” siger Charlotte Geel Weirsøe, der er praktiserende læge og formand i PLO-K-Vesthimmerland.
Hun peger også på kvaliteten af personalet som en væsentlig faktor for det lave forbrug af antipsykotika. I kommunen har man derfor satset på at efteruddanne sygeplejerskerne indenfor demensområdet.
“Det giver en synergieffekt på flere måder. Selvom man ikke selv har været på kursus, så lærer man af dem, der har. De bagvedliggende årsager til, at en dement bliver urolig, bliver tydeligere, og det højner kvaliteten af samarbejdet mellem lægerne og plejepersonalet,” siger Charlotte Geel Weirsøe, der tilføjer, at teamworket er af væsentlig betydning, når det kommer til plejen og behandlingen af demente ældre. Ifølge hende har Vesthimmerland en fordel i at være en lille kommune.
“Borgerne og plejerne kender ofte hinanden, fordi de bor eller har boet tæt på hinanden. Der er også pårørende i nærheden, der tager på sygebesøg, og lægen har man kendt i mange år. Det giver et tæt, lokalt samarbejde mellem de vigtigste aktører omkring borgerne og en kontinuitet, der gør, at man kan have lettere ved at se, hvad der måske er under opsejling,” siger Charlotte Geel Weirsøe.