”I virkeligheden står vi nu i den situation, vi har talt om og advaret om i alle de år, jeg har beskæftiget mig med sundhedsvæsenet," siger Mickael Bech.

Eksperter: Akutpakke afværger ikke personalekrise i sundhedsvæsenet

Regeringen åbner nu for krigskassen efter stadig større pres fra støttepartierne. Landets pressede hospitaler vil sandsynligvis få et endnu ukendt milliardbeløb i en coronavinterpakke som en del af næste års finanslov. Men en akutpakke afværger ikke personalekrisen, mener eksperter.

Godt nok er hospitalerne presset over flere patienter med covid-19 og akutte sygdomme - og presset over, at især sygeplejersker ikke har ønsket at tage ekstravagter i samme omfang som normalt i kølvandet på regeringens indgreb i sommerens ti uger lange strejke. Men det aktuelle pres på sundhedsvæsenet skyldes i mindre grad corona og utilfredse sygeplejersker og i højere grad en generel mangel på arbejdskraft.

Det skriver Altinget.

”I virkeligheden står vi nu i den situation, vi har talt om og advaret om i alle de år, jeg har beskæftiget mig med sundhedsvæsenet. Det er det demografiske pres, der er begyndt, og det bliver kun værre de næste 10 år," siger Mickael Bech, som er forsknings- og analysechef i Vive, til Altinget.

Selv et stort lønløft vil eksempelvis ikke besætte de cirka 5.000 sygeplejerskestillinger, som i øjeblikket står ledige, slår han fast.

Professor i sundhedsøkonomi Jakob Kjellberg er enig i, at en akutpakke ikke vil løse de strukturelle problemer. Behovet for sundhedspersonale er nemlig så stort, at det ikke kan dækkes af de kommende ungdomsårgange. Det ville kræve, at en uforholdsmæssigt stor andel af de unge skulle arbejde i sundheds- og plejesektoren.

En fremtidssikring af sundhedsvæsenet vil derfor kræve hård prioritering, mener de - ikke kun af politikerne, men også af Sundhedsstyrelsen og de faglige selskaber. For ofte medfører det et øget ressourceforbrug, når en indsats forbedres en lille smule:

"Vi får ikke altid tænkt igennem, hvor meget ekstra personale det koster, når vi specialiserer noget eller laver nye retningslinjer," siger Jakob Kjellberg til Altinget.

Kritisk fagbevægelse

Her og nu forsøger regeringen og regionerne dog at løse det akutte pres med flere penge. I denne uge anbefalede forretningsudvalget i Region Sjælland således regionsrådet at afsætte 30 millioner kroner ekstra til løntillæg til plejepersonalet.

Men Fagbevægelsens Hovedorganisation er kritisk. 

»Det vil være enormt kortsigtet og populistisk og kun føre til en voldsom splittelse blandt lønmodtagerne, hvis man tilgodeser én gruppe. Det er fuldstændigt vanvid«, siger Lizette Risgaard, der er formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation til Jyllands-Posten.

I stedet foreslår hun, at eventuelt ekstra penge skal gå til overarbejdstillæg, som kan udbetales til alle sygehusansatte, der arbejder ekstra, og altså ikke kun sygeplejersker og sosu-assistenter.

Noget tyder på, at regeringen er på bølgelængde med fagbevægelsen. Christian Rabjerg Madsen, der er finansordfører for Socialdemokratiet, siger til TV 2, at hvis der skal sendes flere penge, så skal de gå til »hele vores sundhedsvæsen« og ikke gives direkte til sygeplejerskerne.

 

Relaterede artikler

Like eller del denne artikel