Skip to main content

{source}
<!-- /52195173/ST_top -->
<div id='div-gpt-ad-1510488486117-0' style='height:180px; width:930px;'>
<script>
googletag.cmd.push(function() { googletag.display('div-gpt-ad-1510488486117-0'); });
</script>
</div>
{/source}

Sundhedspolitisk Tidsskrift

Akutberedskab har kendt til mistede 112-opkald i over to år

Ledelsen i Akutberedskabet i Region Hovedstaden har kendt til de såkaldt mistede opkald i flere år, uden at de har formået at løse problemet.

Det skriver Berlingske.

Borgere har derfor i årevis risikeret at få forsinket og mangelfuld hjælp fra vagtcentralen, når de har ringet 112. Det skete bl.a. sidste år, da der blev ringet 112 for at skaffe øjeblikkelig hjælp til en person, der lå fastklemt under et tog et sted i hovedstaden. Opkaldet gik ikke igennem til regionens vagtcentral, da der var kø på telefonlinjen. Og først tre minutter efter opkaldet opdagede en medarbejder på regionens vagtcentral, at de slet ikke havde reageret på opkaldet. 

Ulykken fremgår af et referat fra et direktionsmøde i juni 2020, skriver Berlingske. 

Til mødet i juni 2020 besluttede direktionen at nedsætte en arbejdsgruppe for at nedbringe antallet af mistede opkald. Denne gruppe skulle løbende rapportere til direktionen. Men ifølge regionen findes der – her et år senere –  ingen mødereferater fra disse møder eller nogen skriftlige afrapporteringer om gruppens arbejde. 

Problemet med de mistede opkald er også beskrevet i et påbud fra Arbejdstilsynet til Akutberedskabet på baggrund af et tilsynsbesøg i begyndelsen af januar 2020.  

Berlingske afslørede fredag, at adskillige borgere i Region Hovedstaden har oplevet ikke at kunne komme igennem til regionens 112-vagtcentral. Avisen har i tre måneder fået medarbejdere fra vagtcentralen til at indsamle dokumentation om de mistede opkald. De har affotograferet tal for 29 døgn de seneste tre måneder. I løbet af de 29 døgn var der mindst 2.482 mistede opkald.

Ledelsen i Region Hovedstadens Akutberedskab skriver i en mail til Berlingske, at »som sagt så har timeout-opkald altid eksisteret og er et grundlæggende vilkår, som naturligvis skal forhindres bedst muligt. Akutberedskabet har en ambition om at besvare samtlige opkald hurtigst muligt og inden for fem sekunder og har stort fokus på det. Ledelsen er naturligvis opmærksom på opkald, der ikke har været besvaret inden timeout.«

Liselott Blixt, sundhedsordfører for Dansk Folkeparti, hiver nu sundhedsminister Magnus Heunicke i samråd på grund af sagen.

 

 

Relateret artikel

t artikel

 

Tags: 112

Del artikler