Ny rapport: Skoleledere vil gerne hjælpe elever med sund mad og motion, men...

Den bygger på spørgeskemabesvarelser fra 219 skolelederes og 23 forvaltningschefer i Region Syddanmark samt litteratur på området, ligesom der også er gennemført kvalitative interviews med forældre og børn. Foruden hovedrapporten er der udarbejdet et idekatalog med forslag til, hvordan man kan gribe fat i udfordringen.

Skolen er et oplagt sted for at fremme sund vægtudvikling ikke mindst set i lyset af, at 12 procent af børn har overvægt eller svær overvægt, når de starter i indskolingen, og at denne andel er steget til 18 procent, når de forlader folkeskolen.

Rapporten viser, at godt halvdelen af regionens skoleledere og forvaltningschefer er parate til at gøre noget ved denne udvikling. 57 procent af de kommunale forvaltninger og 42 procent af skolerne har således en høj eller meget høj implementeringsparathed. Dog er det kun 38 procent i forvaltningerne og 8 procent af skolerne, der har ressourcerne. I forvejen er der mange projekter, lærerne løber stærkt og har rigeligt at se til. Som en skoleleder siger i interviewundersøgelsen: ”Altså hvis vi skulle sige ja til mere, tror jeg lærerne, de vil drukne.”

Ikke flere projekter

I rapporten understreger skolelederne, at hvis de skal kaste sig ud i opgaven, skal nye indsatser bygge på solid forskning, fokusere på positive resultater, og der skal være konkrete værktøjer til at løse udfordringerne.

”Det bemærkelsesværdige, som man nok skal indtænke i eventuelle fremtidige indsatser, er, at motivationen er størst, når en indsats i skolerne understøtter og tilfører kvalitet til kerneopgaverne og ikke bliver en meropgave,” siger Katrine Sidenius Duus.

”En anden interessant information er, at skolelederne gerne ser en indsats med et langt tidsperspektiv, så der bliver tid til at forankring. De ønsker ikke flere projekter for projekternes skyld, og er helt med på præmissen, at varig forandring tager år.”

Mangler viden

Selvom skolelederne i undersøgelsen betegner lærerne som kompetente og interesserede, understreger både de og forvaltningschefer også, at der mangler konkret viden om og inspiration til, hvordan de kan få mere bevægelse ind i skoletiden f.eks. i matematiktimerne. Ifølge en tredjedel af skolelederne er der behov for kompetenceudvikling i sundhedsarbejdet.

”De fleste lærere kender udmærket alle argumenterne for at bevæge sig mere. Den viden, der mangler, handler om, hvordan man bruger bevægelse i undervisningen,” siger Katrine Sidenius Duus.

”Det er ikke vores indtryk, at der mangler undervisningsmateriale, men der er store forskelle på, hvor motiverede, erfarne og vidende lærere er. Der er nogle, der er rigtig dygtige til at inddrage bevægelse i undervisningen, mens andre ikke har interessen eller kompetencerne. Pointen er derfor ikke flere hæfter og projekter, men fora, hvor man bredt kan dele den viden og inspiration, der allerede er,” siger hun.

Madpakkekultur

Både skoleledere og forvaltningschefer fremhæver i rapporten potentialet i madordninger, som kan støtte børnene i at udvikle gode måltidsvaner og mindske den sociale ulighed i sundhed. Men kun få skoler råder over de fysiske rammer som f.eks. madboder (35 procent), kantine (8 procent) eller frugtordninger (10 procent), og over halvdelen af skolerne giver ikke adgang til at købe sunde ting som grøntsager, frugt eller et sundt morgen eller frokostmåltid. Mange skoler er dog opmærksomme på, om de madpakker, børnene har med hjemmefra, er sunde og tilstrækkelige. Mange lærere oplever nemlig, at børnene er sultne om eftermiddagen, når madpakken slipper op. Rapporten konkluderer, at utilstrækkelige fysiske rammer klart er en udfordring, og både skoleledere og forvaltningschefer er opmærksomme på det og ser også positivt på de madordninger, der tilbydes i daginstitutionerne til de 0-6 årige.

”Der er et kæmpepotentiale i at kunne tilbyde alle skolebørn et sundt måltid mad om dagen,” siger Katrine Sidenius Duus.

”Det kan lyde enkelt, men tilbud om sund skolemad kommer både med plusser og minusser. Her i landet har vi en en madpakkekultur, og vores undersøgelse viser også, at skolerne ser kosten som et forældreansvar. Desuden er der udfordringer som: Kan børnene lide det, der serveres? Vil de spise det? Hvordan skal man finansiere det? Skal der være egenbetaling eller skal det være gratis?”

Gode muligheder for bevægelse

Mens forudsætningerne for sund skolekost er dårlige, gælder det ikke mulighederne for at bevæge sig i skoletiden. Skoleledere og forvaltningschefer udtrykker da også større ansvar for, at børnene bevæger sig, end at de spiser sundt og sover tilstrækkeligt. Selvom nogle skoler er nedslidte, råder næsten alle over sportsbaner, sportshaller, legepladser og sportsudstyr, og 81 procent af skolelederne angiver, at de opfylder folkeskolelovens krav om 45 minutters bevægelse pr. skoledag. Men som nævnt er gode rammer ikke tilstrækkeligt, når det er svært for lærerne at få bevægelse ind som en naturlig del af undervisningen.

”En udfordring er derfor at udvikle metoder , der kan inspirere til, hvordan bevægelse kan understøtte de krav, Folkeskoleloven stiller,” siger Katrine Sidenius Duus.

Topmotiverede børn

I rapporten kommer også børnene til orde. Og det er tydeligt, at de er topmotiverede for at bevæge sig – også meget mere, end de har mulighed for i skoletiden. Især børn i indskoling og på mellemtrinnet finder bevægelse naturligt og sjovt. Men de oplever også, at deres bevægelsesbehov bremses af struktur og rammer i en skoledag, der er præget af stillesiddende aktiviteter. De siger selv, at de oplever uro og træthed, og at de enten ikke kan koncentrere sig eller forstyrrer andre med deres rastløshed. Med hensyn til kosten synes mange børn, at der er for kort tid til at spise, og mange er meget optaget af at have nok mad med i skolen, hvilket afspejler, at de ofte er sultne i skoletiden.

”Det er bemærkelsesværdigt, at børnene selv synes, de leger og bevæger sig for lidt, og at det går ud over deres koncentration, ” siger Katrine Sidenius Duus.

”Man kan ikke undgå at tænke, at det skyldes, at skolens rammer er er udtænkt af voksne. Vores resultater understreger, hvor vigtigt det er at inddrage alle, ikke mindst børnene, hvis man vil gøre noget for en sundere vægtudvikling.”

Lokalsamfundstankegang

Som nævnt er dette den første større kortlægning af skolers og forvaltningers parathed til at arbejde med sund vægtudvikling. Datamaterialet viser ifølge Katrine Sidenius Duus et stort potentiale for at støtte en sund vægtudvikling hos skolebørn. Data skal nu være springbræt for afprøvning af indsatser, der kan afdække metoder til at veksle motivation til handling

”Men rapportens resultater bekræfter endnu engang, at det er en stor opgave at vende udviklingen, og at skolen ikke kan stå alene med opgaven,” siger hun.

”Der er behov for, at mange aktører bliver involveret, for at det kan lykkes. Men vi er optimistiske. Viljen er der, og vi har tidligere set, at projekter om bevægelse kan lykkes. Udfordringen er selvfølgelig, at effekten ikke ses med det samme, når man skifter projekttankegangen ud med en blivende kulturændring i samfundet. Det forudsætter tid og tålmodighed, men af rapporten kan vi se, at der er politisk opbakning, og at skolerne er med på den tankegang.”