"Jeg har ladet mig fortælle, at afvisningerne er blevet flere og frustrationen dermed også større, siden vi udsendte spørgeskemaet. Der er afvisninger i somatikken – men især de virkeligt mange afvisninger i psykiatrien, specifikt børnepsykiatrien, er en kilde til stor frustration blandt lægerne," siger Birgitte Ries Møller, som er formand for PLO i Region Syddanmark.

Frustrerede praksislæger: Flere og flere af vores henvisninger afvises

En rapport, som kortlægger den specialistrådgivning og de diagnostiske tilbud, som Region Syddanmark tilbyder almen praksis, er netop publiceret. Det fremgår tydeligt, at antallet af afviste henvisninger – særligt i psykiatrien - er stigende og kilde til voldsom frustration i praksis. Noget som formanden for PLO i regionen bekræfter.

Formålet med rapporten - Kortlægning af sygehusenes understøttelse af almen praksis - har været at få klarlagt, hvordan læger føler sig støttet af regionens sygehuse – og at skabe et bedre grundlag for en videre dialog, hvor patientperspektivet hele tiden er i fokus. I en spørgeskemaundersøgelse, som indgår som et væsentligt element i rapporten, blev samtlige praktiserende læger i Region Syddanmark i efteråret 2020 anmodet om at give dels en generel vurdering af at være praktiserende læge og den understøttelse, der modtages fra Region Syddanmark - og en mere specifik vurdering af den understøttelse, som praktiserende læger modtager fra sygehusene i Region Syddanmark.

I alt har 333 praktiserende læger besvaret undersøgelsen, hvilket har resulteret i en svarprocent på næsten 42 procent. Så høj en svarprocent er unik i den slags spørgeskemaundersøgelser, pointerer Birgitte Ries Møller, som er formand for PLO i Region Syddanmark og medlem af arbejdsgruppen omkring rapporten: 

”At de praktiserende læger tager sig så god tid til at besvare undersøgelsen, siger noget om, hvor vigtigt dialogen og emnet er for dem – men også noget om, hvor stor en frustration de nogle gange sidder inde med.”

Grotesk at psykiatri stikker ud

Birgitte Ries Møller uddyber ved at forklare, at der generelt og overordnet set er en udbredt tilfredshed i almen praksis med dialogen med sygehusene, hvis altså man blot ser på tallene - dette fremgår af tabel 1. nedenfor:



Men ser man på de mange grundige kommentarer, som lægerne har knyttet til deres besvarelser, så tegner der sig et andet og mere nuanceret, men også mindre flatterende billede af samarbejdet:

”Temaet omkring tilbageviste henvisninger udgør en større andel af kommentarerne fra de praktiserende læger, og jeg har ladet mig fortælle, at afvisningerne er blevet flere og frustrationen dermed også større, siden vi udsendte spørgeskemaet. Der er afvisninger i somatikken – men især de virkeligt mange afvisninger i psykiatrien, specifikt børnepsykiatrien, er en kilde til stor frustration blandt lægerne.”

Af tabel 3 nedenfor fremgår det således, at de praktiserende læger er mindre tilfredse med håndteringen af henvisninger og udredninger i samarbejdet med sygehusene omkring patienter med psykiatriske diagnoser. Kommentarerne afspejler frustration over ikke at kunne yde en god behandling til borgere med psykiske lidelser, og at samarbejdet er svært. Det er svært at få kontakt både via korrespondance og telefonisk, pointerer man i almen praksis.

En relativ stor andel af kommentarerne handler om tilbageviste henvisninger fra psykiatrien. De praktiserende læger angiver, at det skaber situationer i almen praksis, hvor den praktiserende læge mangler hjælp til behandling af borgere med komplekse psykiske problemstillinger. Der beskrives situationer med borgere med psykiske lidelser, som afsluttes og er for dårlige til tilbuddene i almen praksis eller patienter, som afsluttes uden plan for det videre forløb. 




Birgitte Ries Møller kalder det ’grotesk’, at netop psykiatrien stikker mest ud:

”I en tid, hvor der tales meget om psykiatri, og hvor der er fokus på, at vi skal gøre det bedre, så går det ligefrem ned ad bakke. Det er frustrerende for de praktiserende læger og uforståeligt for patienterne.”

Der er i rapporten konkrete afdelinger, som gentagne gange bliver nævnt. I kommentarerne giver de praktiserende læger deres vurdering af, hvorfor henvisningen tilbagevises. Flere af de praktiserende læger anfører, at almen praksis får returneret en henvisning med bemærkning om, at den i stedet skal sendes til en anden afdeling. I sådan en situation efterspørger lægerne fra almen praksis, at sygehuset sender henvisningerne internt til rette afdeling og hermed spare tidsforbrugende led og reducere risikoen for, at patienten tabes i sektorovergangene. 

Et par kommentarer fra rapporten til de afviste henvisninger er, som følger:

”Jeg oplever desværre ofte afvist henvisninger fordi man ikke har læst HELE min henvisning (som ofte faktisk er meget kort). Det giver meget dobbeltarbejde og forlænger tiden for patientens undersøgelse.” 

”Når jeg sender en henvisning til sygehuset er det fordi jeg beder om deres hjælp til videre udredning eller behandling. tilbagemelding med teksten "ikke relevant henvisning" er frustrerende. Dette er en ny tendens de sidste par år.” 

Sundhedspolitisk Tidsskrift har tidligere i en artikel fra den 19. oktober 2020 netop beskæftiget sig med det stigende antal henvisninger fra almen praksis, som bliver afvist på landets sygehuse. På det tidspunkt var Region Syddanmark den eneste region, der faktisk havde opgjort tallene over udviklingen i antal henvisninger til sygehusene i deres region. Tallene viste, at 99.065 ud af 430.249 henvisninger i 2019 blev afsluttet uden behandling, afvist eller makuleret. Det var på daværende tidspunkt altså hele 23 procent. 

Birgitte Ries Møller roser dog Region Syddanmark for nu at ’gøre noget’: 

”Det kan godt være, at der i rapporten bliver afsløret nogle fejl og mangler i samarbejdet, men regionen skal have stor ros for at italesætte det, tage initiativ til at forbedre det, hvor det halter - og for at spørge ind til det på en ordentlig og konstruktiv måde,” siger hun.

Lokal dialog og eksempler til efterfølgelse

Af spørgeskemaundersøgelsen fremgår det desuden, at der er store forskelle i de praktiserende lægers tilfredshed med samarbejdet både mellem sygehusenheder og med sygehusspecialerne. Derfor anbefales det også fra arbejdsgruppen, at løsninger findes i en konstruktiv lokal dialog mellem sygehuset og de praktiserende læger, hvor praksiskonsulentordningen bør være en central part i arbejdet. Det bør samtidig være en nysgerrighed om at få mere viden fra de sygehusenheder, hvor de praktiserende læger vurderer, at samarbejdet fungerer bedst. Birgitte Ries Møller roser i den forlængelse sine kolleger i almen praksis for at være konstruktive:

”Der er kommet mange og gode forslag til, hvordan man gennem en øget grad af samarbejde mellem praksis og sygehusene kan gøre en større og bedre indsats for patienterne,” siger hun. 

I forlængelse af dette fremhæver Birgitte Ries Møller indsatsen på Sygehus Lillebælt som ’eksemplarisk’:

”Der findes en god kultur lægerne imellem – man føler sig hørt, set og hjulpet – og den kultur og ånd skal vi gerne have bredt ud til hele regionen, ja til hele sygehusvæsenet. Det vil komme både lægerne, men også i sidste ende patienterne til gode, at man forstår at skabe en kultur, hvor man hjælper og støtter hinanden,” siger hun.

 

Arbejdsgruppen bag rapporten ønsker at gentage spørgeskemaundersøgelsen om tre år (november 2023). Formålet er at se, om man i løbet af de kommende tre år målbart kan lykkes med at få styrket og kvalificeret samarbejdet mellem sygehuslægerne og de praktiserende læger i Region Syddanmark. 



 

Relateret artikel

Like eller del denne artikel