"Når man i almen praksis vurderer, at der er behov for en specialist-vurdering, men henvisningen bliver afvist, så sidder man tilbage med en bekymret og utilfreds patient, men som læger har vi reelt ingen handlemuligheder. Både patient og læge bliver ladt i stikken og havner i en blindgyde," siger Peter Barkholt.

Hver femte henvisning fra praksislæger er omsonst

Flere og flere henvisninger fra almen praksis bliver afvist på sygehusene. Ofte uden begrundelse. De mange afvisninger efterlader patienter og praktiserende læger i en blindgyde og er kilde til dårligt samarbejde mellem almen praksis og sygehusene, mener formand for PLO i Region Syddanmark.

Tendensen er klar: Et stigende antal henvisninger fra almen praksis til landets sygehuse bliver afvist – og i flere tilfælde uden begrundelse. Det oplever både de alment praktiserende læger og patienterne. Region Syddanmark er den eneste region, der faktisk har opgjort tallene over udviklingen i antal henvisninger til sygehusene i deres region. Sundhedspolitisk Tidsskrift har fået adgang til tallene, som viser, at 99.065 ud af 430.249 henvisninger i 2019 blev afsluttet uden behandling, afvist eller makuleret. Det er hele 23 procent. 19.805 bliver simpelthen afvist. Det er 4,6 procent.

Tallene overrasker praktiserende læge og formand for PLO i Region Syddanmark, Peter Barkholt:

”Det er stærkt foruroligende – både for patienten men også for den praktiserende læge. Når man i almen praksis vurderer, at der er behov for en specialist-vurdering, men henvisningen bliver afvist, så sidder man tilbage med en bekymret og utilfreds patient, men som læger har vi reelt ingen handlemuligheder. Både patient og læge bliver ladt i stikken og havner i en blindgyde.”

Spild af ressourcer

Peter Barkholt understreger, at nogle af henvisningerne korrekt afvises, hvis de åbenlyst er sendt det forkerte sted hen. Men mange gange handler det formentlig om, at sygehuset mangler enkelte oplysninger på patienten – oplysninger, som nemt kan indhentes telefonisk eller ved anden korrespondance, mener Peter Barkholt:

”I stedet for blot at afvise henvisningerne, så bør sygehusene indgå i en dialog med de praktiserende læger i forhold til eventuelt manglende oplysninger. Blot at afvise en henvisning er en kilde til dårligt samarbejde mellem almen praksis og sygehusene - og er i øvrigt også spild af ressourcer både i almen praksis og på sygehusene.”

Konsekvenser for patienterne er enorme

I UlykkesPatientForeningen kan man udledt af tallene fra en medlemsundersøgelse, se, at adskillige lægehenvisninger afvises på sygehusene - nogle gange med begrundelse, men ofte uden. Konsekvenserne for patienterne er enorme: Deres funktionsnedsættelse risikerer at forværres, ligesom det ofte også går ud over deres psykiske tilstand.

600 af UlykkesPatientForeningens medlemmer har besvaret medlemsundersøgelsen, hvoraf det fremgår, at 21 procent af dem har oplevet at få afvist henvisninger sendt fra egen læge til sygehuset. Af de 21 procent har 50 procent oplevet, at henvisningen er afvist uden begrundelse.

UlykkesPatientForeningen spurgte i begyndelsen af året de fem regioner om problemets omfang. Men kun én region – Region Syddanmark - opgør altså tallene. Og derfor besluttede foreningen at spørge deres egne medlemmer om problemets omfang. Det fortæller Janus Tarp, som er formand for UlykkesPatientForeningen:

”Ulykkespatienter er en gruppe patienter, som har hyppig sundhedskontakt på grund af deres skader og mén. Af den medlemsundersøgelse fremgik det klart og tydeligt, at tallet var markant, og at ventetiden og/eller gentagne afvisninger har store både fysiske og psykiske konsekvenser for dem. Afvisningerne betyder, at de ikke føler sig hørt, forstået og respekteret. De føler sig helt enkelt ikke taget alvorligt og endda for nogles vedkommende også mistænkeliggjort. Dertil kommer, at ventetiden for nogle patienter betyder, at deres funktionsnedsættelser bliver værre og i yderste konsekvens uoprettelige. I værste fald kan patienter, som er svært skadede i nakke, ryg og hoved nemlig få følgevirkninger i organerne, hvis ikke de kommer i rettidig behandling.”

"I værste fald kan patienter, som er svært skadede i nakke, ryg og hoved nemlig få følgevirkninger i organerne, hvis ikke de kommer i rettidig behandling," siger Janus Tarp, formand for UlykkesPatientForeningen.

Så der er altså tale om et enormt problem for patienterne i forhold til deres helbred, fastslår Janus Tarp – ligesom det i øvrigt også er et problem for lægerne i almen praksis – og for sundhedspersonalet på hospitalerne, fordi de skal bruge tid på flere gange at sagsbehandle en henvisning, tilføjer Janus Tarp:

”Naturligvis kan en læge eller en speciallæge henvise forkert – men uanset, så bør patient og læge have en tilbagemelding og en begrundelse for afvisningen og en viderehenvisning til rette sted. Alt andet er uacceptabelt.”

Region Syddanmark er den eneste region, der har opgjort tallene over udviklingen i antal henvisninger til sygehusene i deres region i perioden 2017-20. De andre regioner har efter eget udsagt ikke haft de tekniske muligheder, fortæller Janus Tarp:

”Vi kan se, at problemets omfang er stigende, omend det samlede antal henvisninger også er stigende. I 2019 var der således knapt 20.000 henvisninger, der blev afvist. Og, derudover er der i alt 99.000 henvisninger, der enten makuleres, afvist, omhenvist eller lignende. Det har ikke bare konsekvenser for patienterne – det er også spild af tid og ressorucer.”

Fysiske og psykiske konsekvenser

En af de patienter, som har oplevet at få sine henvisninger afvist igen og igen, er 49-årrige Susanne Ryding, som var ude for en fald-ulykke i 1984, og som følge deraf har fået et multitraume. I løbet af de seneste ti år er Susanne Ryding blevet opereret mere end 50 gange og har haft brug for utallige henvisninger til eksempelvis røntgen, scanninger og udredning for hjerneskade efter faldet. Alene hendes henvisning til hukommelses-klinikken på Rigshospitalet er blevet afvist fem-seks gange, fortæller hun. Noget som har haft store konsekvenser for både hendes fysiske og psykiske tilstand:

”Jeg har haft og har stadig mange smerter, og psykisk er det svært ikke at vide, om ens henvisninger går igennem næste gang, eller om man er nødt til at vente yderligere. Afvisningerne har forsinket mine behandlinger med flere år og det har haft store konsekvenser for mig personligt, men også for mine børn: Mine lidelser er blevet værre, og hverdagen som følge deraf mere besværlig. Dertil kommer, at det forhaler den tid, som man bruger i det offentlige system, fordi man hele tiden skal dokumentere, eksempelvis på jobcenteret, at man har de forudsætninger eller mangel på samme, som man nu engang har.”

 

Susanne Ryding er blevet afvist mange gange på sygehuset. Alene hendes henvisning til hukommelses-klinikken på Rigshospitalet er blevet afvist fem-seks gange, fortæller hun.

Ofte får man heller ikke en forklaring på afvisningerne, tilføjer Susanne Ryding – noget som hun mener hverken giver mening for patienten eller for dennes praktiserende læge:

”Sidste gang jeg var ved lægen for at få en henvisning, sagde min læge ordret: ”Henvisningen bliver nok afvist, men så finder vi en anden løsning.” Den anden løsning var i det her tilfælde, at lægen henviste til en neurolog, som så henviste videre til hospitalet.”

Susanne Ryding fortæller også, at der hen over de år, hvor hun er blevet behandlet, er blevet sværere at få en henvisning igennem:

”Min oplevelse er, at der var engang, hvor lægen kunne henvise og så gik henvisningen igennem – sådan er det bestemt ikke mere.”

Region Syddanmark indskærper og holder vågent øje

I Region Syddanmark mener koncerndirektør Kurt Espersen, at man først og fremmest bør forholde sig til antal afviste henvisninger, som han mener er relativt lavt henover årene 2017-19.

”Vi hører godt nok fra de praktiserende læger i regionen, at der er mange afviste henvisninger – nogle gange op til halvdelen af de fremsendte henvisninger – men det underbygger tallene altså ikke.”

Og der kan være flere gode forklaringer på antallet af afvisninger, mener Kurt Espersen:

”Nogle gange bliver patienterne henvist til det forkerte sted. Et eksempel er psykiatrien, hvor afvisningsprocenten generelt er ganske høj. Det kan være, at behandlingen i stedet for på sygehusene skal foregå i andet regi, eksempelvis ude i de kommunale PPR-ordninger eller hos en privat praktiserende psykiater eller psykolog.”

Én anden årsag til afvisningerne, understreger Kurt Espersen, er mangelfulde oplysninger – han medgiver dog, at det er mere hensigtsmæssigt for alle parter, hvis der var en bedre dialog eller korrespondance imellem almen praksis og sygehusene for at indhente de manglende oplysninger:

”Vi har indskærpet overfor sygehusene i regionen, at såfremt der foreligger en afvisning af en henvisning, så skal der enten være en mundtlig eller skriftlig kommentar, som begrunder afvisningen – og vi vil bestemt holde et vågent øje med tallene fremover.”

 

 



Region Syddanmarks egen udlægning og forklaring af tallene

Region Syddanmark fastslår, at egen læge i alle tilfælde får en besked om, at henvisningen er enten afvist, makuleret eller afsluttet uden behandling.  Ofte får de en begrundelse som en del af svaret - men andre gange får de det i en særlig korrespondance-meddelelse.

De ca. 99.000 henvisninger der i 2019 blev afsluttet uden behandling, afvist eller makuleret blev det af følgende årsager:

A: Omkring 44.000 patienter var allerede i et igangværende forløb eller påbegyndt behandling et andet sted. Egen læge sender ofte endnu en henvisning, hvis de har noget supplerende til den allerede fremsendte henvisning. I stedet skulle dette have været sendt som en korrespondance meddelelse. Det kan både forekomme:

  • Inden patienten er set 
  • Under en igangværende ambulant behandling, hvor egen læge ønsker at videregive yderligere information

B: Omkring 28.300 patienter blev omvisiteret til anden afdeling

C: Omkring 1.200 patienter fik aflyst deres tid. Dette skete på patientens eget initiativ – eller den blev aflyst af henvisende læge

D: Omkring 900 henvisninger bliver afsluttet fordi patienten er død, udvandret, indlagt akut eller lignende.

E: Omkring 4.600 henvisninger var ”fejlagtige henvisninger”

Omkring 20.000 henvisninger blev afvist i 2019 – for eksempel, fordi de blev sendt til et forkert behandlingssted.

For afvisningerne i kategori E og F er der ofte sendt en korrespondance-meddelelse til henvisende læge.

 

 

 

 

 





Like eller del denne artikel