Professor: Etisk problematisk, hvis Medicinrådet skulle medregne genterapiers samfundsbesparelse
Medicinrådet tager i sine vurdering af genterapier og andre nye lægemidler højde for samfundsmæssige besparelser i kommuner og på sygehuse. Men selv om genterapier i nogle tilfælde kan helbrede folk og få dem ud på arbejdsmarkedet, forholder Medicinrådet sig ikke til, om midlet kan gøre patienten i stand til at arbejde eller varetage flere jobfunktioner. For det kan udløse en diskrimination af børn og ældre, siger professor i sundhedsøkonomi.
Teknisk set kunne Medicinrådet i sine vurderinger af genterapier og andre nye lægemidler sagtens tage højde for, om en patient efter behandlingen kan komme ind på arbejdsmarkedet eller arbejde mere.
Men Medicinrådet gør det ikke, fordi det ville udløse en række etiske problemstillinger. Det fortæller Jakob Kjellberg, der er professor i sundhedsøkonomi ved det nationale forsknings- og analysecenter, VIVE. Han undrer sig over, hvorfor Liselott Blixt (DF) til en forespørgselsdebat om genterapier kritiserede Medicinrådet for i første omgang at have afvist genterapien Luxturna, fordi rådet fandt det for dyrt. Hun efterlyste bl.a., at Medicinrådet i højere grad havde anlagt et helikopterperspektiv.
“Hvis Medicinrådet medtog sådanne spørgsmål, er der fare for, at behandlinger for ældre, kvinder og børn ville blive nedprioriteret - kvinder, fordi der er en større tendens til at være på deltid. Børn, fordi der går længere tid før, at de rammer arbejdsmarkedet. Økonomisk kan rådet godt gøre det - men af lighedshensyn har man fra politisk hold valgt ikke at gøre det,” siger Jakob Kjellberg.
Han vil dog ikke afvise, at politikerne på sigt ændrer syn på sagen, da forskere og sundhedsøkonomer i industrien såvel som på universiteterne aktuelt undersøger, om man på nogen måde kunne medtage sådanne vurderinger uden straks at rejse et etisk problem. Én af disse forskere er netop Jakob Kjellberg, der f.eks. er ved at lægge sidste hånd på et studie af, hvordan børn, der er født blinde, eller som på grund af sygdomme bliver blinde i deres første leveår, klarer sig på arbejdsmarkedet og i alle andre aspekter i livet. I det igangværende projekt regner Kjellberg og hans kolleger på omkostninger ved børneblindhed, deriblandt arbejdsmarkedsindkomster.
“Der er ingen tvivl om, at lønudvikling er negativt påvirket, hvis man som borger og jobtager ikke kan se. Så det kan man godt vælge at medtage i ens analyse. Og det er jeg faktisk ved at regne på. Sådan nogle studier kan man godt lave. Men hvis man gør det, skal man acceptere, at det udløser en række etiske dilemmaer som f.eks. ændret prioritering af medicinsk behandling af børn og kvinder,” siger han og tilføjer, at Danmark her har valgt ikke at medtage den typer af produktivitetsomkostninger i vurderinger af nye lægemidler, helt på linje med, hvad man gør i f.eks. England. Tilgangen i de to lande adskiller sig fra Holland og Sverige, der medtager den slags analyser i deres vurderinger.
De forskellige tilgange rundt om i Europa har herhjemme udløst en debat om, under hvilke rammer, man kan medtage sådanne analyser: Er der nogen måde, hvorpå man kan gøre det uden at ryge ud i alt for store etiske dilemmaer?
“I gamle dage tog vi dem med, når vi lavede tilskudsvurderinger af lægemidler i Danmark. Men her for nogle år siden valgte man at tage det ud, da tilgangen gav problemer i forhold til sundhedsloven. For der står i sundhedsloven, at man ikke må diskriminere i vurdering af, om folk skal have enkeltbehandlinger på baggrund af folks beskæftigelsesstatus. Man må ikke medtage irrelevante faktorer som f.eks. køn og race og seksualitet og job. Det er ikke helt oplagt, hvordan man kan lave den slags analyser på en ikke-diskriminerende måde,” siger Jakob Kjellberg.
Han oplever, at der aktuelt er en konsensus om, at det er for ‘farligt’ at medtage den slags analyser nede på den enkelte patients behandlingsniveau.
“Men Medicinrådet og andre instanser kunne måske godt medtage analyserne i en diskussion om de dynamiske effekter, når de vurderer det samlede sundhedsbudget,” siger han.
Andre artikler i Sundhedspolitisk Tidsskrifts fokus på genterapi:
Selv om genterapier har et ‘kæmpe potentiale’ og på sigt kan levere flere kurative behandlinger ti...
Kommentar
Liselott Blixt
MF, sundhedsordfører for Dansk Folkeparti (DF)
DEBAT: Vi skal ik...
Sundhedsminister Magnus Heunicke (Soc.) afviser at lave en samlet plan for, hvordan man kan smidig...
Fredag holder Folketinget forespørgselsdebat om, hvorvidt Danmark er tilstrækkeligt godt rustet ti...
Tags: Medicinrådet, genterapi