Det rette svar efter en kviktest burde måske være: Du er testet måske-positiv

Massetest med kviktest vil føre til eksplosion af smittede, som er falsk positive - og lukker vi så ned igen?

BLOG. At få et positivt svar i en kviktest behøver ikke at betyde, at du er smittet med corona. Der er et meget højt antal falsk positive svar, og massetest vil derfor føre til store smittestigninger, som er dobbelt så høje, som de burde være, skriver Christian Heibøll-Nielsen i sin blog. Lukker vi så ned igen? "Man savner i den grad at høre en sundhedsfaglig vurdering af de nye politiske meldinger," mener han.

Christian Heebøll-Nielsen er farmaceut og har erfaring fra både undervisning og forskning på universitetet og fra en karriere indenfor markedsføring i både healthcare industrien og på reklamebureauer.

For tiden er han selvstændig konsultent og rådgiver firmaer med markedsføring indenfor life-science.

Han er 48 år gammel og gift med Annette, der er intensivsygeplejerske.  

”Derfor synes jeg, at vi ret hurtigt skal drøfte, om myndighederne mangler nogle værktøjer - eksempelvis til, hvis der er områder, hvor alle ikke vil lade sig teste, at man så sikrer, at de, der ikke vil lade sig teste, faktisk bliver testet alligevel. Det vil jeg meget gerne være med til endda.”

Ordene er statsministerens. Og man skal læse det meget omhyggeligt. For ”område” betyder ikke f.eks. Gentofte eller Lyngby, hvor jeg selv bor. Nej, der er tale om Vollsmose, eller måske andre indvandretunge områder, hvor der er stigende smitte.

Og muligheden eksisterer i epidemiloven og gjorde det i øvrigt også i den gamle udgave. Men kun med Folketingets accept i den nye. Vi taler altså om tvangstest.

Det er et voldsomt tiltag, og vil af mange opfattes som begyndelsen på en glidebane, der også vil føre til tvangsvaccinationer. At statsministeren begynder med at pege på Vollsmose er vel egentlig helt i tråd med Socialdemokratiets nye linje i forhold til indvandrere. Kønt er det ikke.

Problemet med falsk-positive svar ved pcr-test er minimalt

Vi har tidligere her på bloggen været omkring problematikken med falsk-positive test. Dengang i forbindelse med pcr-test. Her har vi efterhånden kunnet konstatere, at problemet stort set er ikke eksisterende. Da positivprocenten var lavest i sommers, var vi helt nede på 0,1 procent, der testede positivt. Det er altså det maksimale niveau af teoretisk set falsk positive. Helt anderledes ser det ud med de nye kviktest, så her en kort gennemgang.

Tilbage i november kiggede den europæiske sundhedsmyndighed ECDC på problemet. Og man kom med en række anbefalinger. Kviktest er supergode til dem, der høje virale loads og måske symptomer. Brugen er relevant i situationer, hvor der er en høj prævalens (forekomst) og til at identificere meget smitsomme individer i situationer, hvor prævalensen er lavere. Alle lande bør lave en uafhængig og situationsbestemt evaluering, inden testen tages i brug. Og så regnede man lidt på problematikken med falsk positive. Man nåede frem til, at test bør have det, der hedder en specificitet på mindst 97 procent. Og regner sig frem til, at hvis specificiteten er 98 procent, ja så vil vi en situation, hvor prævalensen er en procent, have en positiv prædikativ værdi på 0,288. Det vil sige, at man vil finde 800 rigtige positive, men også 1.980 falsk positive.

Men problemet ved kviktest er stort

Vi kan lave samme regnestykke for den test, vi bruger i Danmark. I en dansk analyse af kviktest1 finder man frem til, at de kviktest, vi i Danmark har brugt, har en specificitet på 99,5 procent. Og det lyder jo bedre. Men hvis vi laver regnestykket og antager, at vi har en maksimal prævalens på 0,5 procent - vi kan gætte på tallet ud fra positivprocenten i pcr-test – så når vi frem til, at den positive prædikative værdi vil være 0,44. Det vil med andre ord sige, at testen vil finde flere falsk positive end rigtigt positive.

Vi kender endnu ikke specificiteten på den nye kviktest, der ikke skal lige så langt op i næsen. Men man kan frygte, at den er lavere end på den eksisterende. Det vil i så fald få problemet til at eskalere.

Hvor er sundhedsmyndighedernes vurdering?

Hvad stiller vi så op? Lige nu gentester vi alle, der tester positivt i en kviktest med pcr. Det gør vi primært for at kunne lave en sekventering for at identificere virusvarianter. Men vil vi fortsætte med det, når vi gearer testtallet voldsomt op? Og hvordan forestiller man sig, at man får folk til at blive ved med at blive testet, når de først én gang er testet positive?

Man savner i den grad at høre en sundhedsfaglig vurdering af de nye politiske meldinger, som også ECDC efterlyste.

Kan det virkelig passe, at hverken Sundhedsstyrelsen eller Seruminstituttet har en holdning og en mening om disse nye testinitiativer? Må de ikke dele den? Har de fået mundkurv på, eller passer en sundhedsfaglig vurdering bare ikke lige til den aktuelle politiske situation?

Der er også den kedelige krølle på historien, at hvis vi virkelig går i gang med massetest med kviktest, så vil den umiddelbare konsekvens være, at smittetallet vil eksplodere. Og det vil som sagt være dobbelt så højt, som det egentlig burde være. Og hvad gør vi så? Lukker ned igen? Sender børnene hjem? Sænker forsamlingsforbuddet yderligere? Det ser jo ikke just til at se, at der er politisk medvind for yderligere restriktioner for tiden. Men det er altså svært at forestille sig, at stærkt stigende smittetal ikke må få en reaktion.

Øh, hvordan hænger det sammen?

Seruminstituttet brillerede i øvrigt også med deres seneste udmelding om kontakttallet. Man kunne glad fortælle, at det samlede kontakttal nu var nede på 0,9, mens tallet for den britiske variant er på 1,28. Og her bliver det sjovt. For hvis andelen, der er smittet med den britiske variant er på 72 procent, som det også forlød, så siger matematikken, at kontakttallet for den gamle variant er ekstremt lavt. Ja faktisk er det mindre end 0 – det skal være negativt. Ellers går matematikken ikke op. Og det kan selvfølgelig ikke lade sig gøre.

Det rejser en mistanke om, at også udmeldinger om kontakttal nu er blevet politiseret. Og det er umådelig trist. Er der en ting, vi har lært, er det, at åbenhed er en af de vigtigste forudsætninger for at komme igennem krisen.

 

1. Jakobsen KK, Jensen JS, Todsen T, Lippert F, Martel CJ-M, Klokker M, von Buchwald C (2021) Detection of SARS-CoV-2 infection by rapid antigen test in comparison with RT-PCR in a public setting. medRxiv 2021.01.22.21250042

 

 

 Relateret artikel

 

Tags: corona, coronablog

Like eller del denne artikel