"Formålet med forsøget er at sammenligne følsomheden, testubehag og omkostninger ved spytprøver sammenlignet med hals- og næsepodning. Fordelen ved spytprøver er, at de er nemme og hurtige at samle uden ubehag for patienterne," siger Tobias Todsen. Foto: Region Hovedstaden

Er spytprøver effektive? Over 20.000 danskere skal i nyt forsøg spytte og podes i både næse og hals

Forskere fra Rigshospitalet vil i det hidtil største forsøg af sin art sammen med kolleger i Region Hovedstaden undersøge, om spytprøver kan blive et effektivt supplement til den danske smitteopsporing.

Som et led i genåbningen af det danske samfund vil en omfattende teststrategi være afgørende for at sikre kontrol med pandemien, og derfor skal danskerne vænne sig til at blive testet to gange om ugen, sagde sundhedsminister Magnus Heunicke (Soc) i sidste uge.

Dermed kan der være behov for alternative testmetoder, der ikke er forbundet med lige så meget ubehag som hals- og næsepodninger. Og en spytklat i et plastikrør kan meget vel blive effektivt våben mod coronavirus. Forskere fra Rigshospitalet er nu gået gang med et forsøg, der skal sammenligne spytprøver som sporingsmiddel med podning foretaget i henholdsvis hals og næse.

Borgere, der har bestilt tid hos Region Hovedstadens Akutberedskabs covid-19 Testcenter i Valby og Taastrup, vil de næste måneders tid blive tilbudt at være med i undersøgelsen. Her vil de få taget tre prøver kort efter hinanden – en spytprøve, en halspodning og en næsepodning, forklarer Tobias Todsen, læge ved Afdeling for Øre-Næse-Halskirurgi og Audiologi på Rigshospitalet, der er ansvarlig for forsøget sammen med Nikolai Kirkby fra Klinisk Mikrobiologisk Afdeling.

"Formålet med forsøget er at sammenligne følsomheden, testubehag og omkostninger ved spytprøver sammenlignet med hals- og næsepodning. Fordelen ved spytprøver er, at de er nemme og hurtige at samle uden ubehag for patienterne," siger Tobias Todsen.

De videnskabelige studier, der findes i dag om effektiviteten ved spytprøver, er generelt foretaget i små grupper og fortrinsvis på indlagte patienter. De kan derfor ikke bruges som et sikkert bevis for, at spyt-screening virker bredt i befolkningen. 

Forskere ønsker i først omgang at inkludere 14.000 borgere. De håber på sigt at kunne få dobbelt så mange borgere med i forsøget. Dermed vil det blive det største studie af betydningen af forskellige prøvetagningsteknikker til dato.

Tobias Todsen håber, at så mange borgere som muligt har lyst til at deltage i forsøget og dermed hjælpe forskerne med at samle viden om sensitivitet ved forskellige prøvetagningsteknikker.

"Med denne viden vil myndighederne forhåbentlig bedre kunne planlægge en forskelligartet teststrategi, hvor borgere med symptomer eller nærkontakt til smittede skal testes med høj diagnostisk sikkerhed, mens der ved massescreening af borgere kan vælges billigere testmetode med mindre ubehag for at sikre høj tilslutning til testprogrammet," siger han.

Tre prøver – én analysemetode

Alt prøvemateriale vil blive sendt til separate PCR-undersøgelser, og der vil blive foretaget analyser af alle prøver med samme apparatur på et mikrobiologisk laboratorium på Danmarks Tekniske Universitet (DTU). Det betyder, at både spytprøver, prøver fra halsen og prøver fra næsen alle gennemgår den samme type analyse, som man i Danmark i dag bruger til at analysere halspodninger, så de tre testmetoder kan sammenlignes.   

Borgerne vil også blive bedt om at udfylde et spørgeskema om test årsag og ubehag ved testprocedurerne.

Forsøget udføres af forskere fra Rigshospitalet, Region Hovedstadens Akut Beredskabet og Hvidovre Hospital, og det er godkendt af Videnskabsetisk Komite og Datatilsynet. Forsøgsprotokollen kan læses her.

 

Tags: corona

Like eller del denne artikel