Forskere bag ny model: Vi behøver ikke at isolere os i sociale bobler

Forskere fra bl.a. Københavns Universitet har som de første i verden lavet en matematisk model, der tager højde for superspredereffekten, når der skal forudsiges smittespredning. Med modellen kan forskerne dokumentere, at vi ikke behøver at isolere os i de såkaldte sociale bobler. Det er nok at være i sociale klynger.

Covid-19 er en sygdom, hvor ca. 10 procent smitter 80 procent, da visse mennesker - de såkaldte superspredere - har vist sig at smitte langt mere end andre. Det har observationsstudier tidligere vist, men nu er forskere fra Niels Bohr Institutet på Københavns Universitet og RUC klar med en ny matematisk model, der som den første nogensinde tager højde for superspredereffekten, når den forudsiger smitteudbrud.

Det skriver Købernhavns Universitet i en pressemeddelelse.

Modellen viser, at det ikke er godt nok at bruge det såkaldte kontakttal til at forstå coronaudviklingen, da alle langt fra smitter lige meget. Med modellen kan forskerne også dokumentere, at vi ikke behøver at isolere os i de såkaldte sociale bobler. Det er nok at være i sociale klynger, hvor alle også har kontakter uden for klyngerne, da det er tilstrækkeligt til at hæmme supersprederne og nedbringe smitten.

"At alle ikke smitter lige meget er supervigtigt, når man vil kontrollere en pandemi. Tidligere modeller har regnet ud fra, at alle mennesker ligner hinanden, og det virker fint ved influenza, men ikke ved covid-19", siger ph.d. Bjarke Frost Nielsen, der sammen med professor Kim Sneppen fra Niels Bohr Institutet og Lone Simonsen fra RUC står bag forskningsprojektet.

Forskningsresultaterne er foreløbigt udgivet som preprint på MedRXiv for at stille den nyeste forskning til rådighed under pandemien og vil senere blive fagfællebedømt og udgivet i et videnskabeligt tidsskrift.

De modeller der indtil nu har været brugt til forudsigelse af smitte har generelt overset betydningen af superspredere. Det skyldes, at modellerne er af den såkaldte well-mixed type, som ikke kan behandle forskelle på individ-niveau. Det er tilstrækkeligt for mange sygdomme, men for covid-19 er der stor forskel på, hvor meget individer smitter, hvilket betyder at der er brug for mere sofistikerede beregningsmodeller.

Den nye model har derimod en højere detaljegrad, der gør det muligt at tage højde for den individuelle variation i smitsomhed, heriblandt superspredning. Modellen inkorporerer det vi ved om smitsomhedsfordelingen i COVID-19 i en såkaldt agent-baseret model, hvor individer - i stedet for hele populationer - kan følges enkeltvis.

Det betyder, at det såkaldte kontakttal R - dvs. hvor mange den gennemsnitlige coronapatient smitter - med den nye viden ikke er et tilstrækkeligt parameter, hvis man vil forstå udviklingen i coronasmitten i Danmark.

"Kontakttallet R repræsenterer kun gennemsnittet, men man er nødt til også at se på spredningen i hvor meget individer smitter. Denne spredning har nemlig afgørende konsekvenser for hvordan coronasmitten bedst håndteres," fortsætter Bjarke Frost Nielsen.

Den nye matematiske model viser, at coronavirussens tendens til superspredning faktisk er godt nyt.

"Coronavirussens akilleshæl er netop, at den er en superspredersygdom. Det gør, at den er meget mere følsom over for begrænsninger i forsamlinger og personlige kontaktnetværk," siger Lone Simonsen.

Modellen peger på, at det er sikkert at se omtrent 10 personer regelmæssigt, så længe store offentlige forsamlinger også undgås. Forskningen bekræfter derved rigtigheden i regeringens tiltag. Men de 10 personer, man ser, behøver ikke alle at se de samme mennesker. Derfor anbefaler forskerne, at vi i stedet tale om sociale klynger:

"Vores seneste forskningsresultater viser, at sociale klynger er et af vores stærkeste kort i kampen mod corona. Men der behøver ikke at være tale om sociale bobler. Sociale bobler handler om at forsøge at isolere sig selv fra resten af samfundet. Det er ikke nødvendigt. Sociale klynger, derimod, handler bare om, at man skal undgå at se for mange mennesker, som ikke har indbyrdes kontakt til hinanden", siger ph.d. Bjarke Frost Nielsen.

Sociale bobler vs. sociale klynger. I sociale klynger har alle også kontakter udenfor klyngerne. Sociale bobler, derimod, er et forsøg på at isolere sig fra resten af samfundet. Ny forskning viser dog at sociale klynger er tilstrækkeligt til at nedbringe smitten, på grund af den måde covid-19 spreder sig på.

 

Tags: corona

Like eller del denne artikel