”Målet med at udvikle genetiske risikoprofiler er, at vi med den viden, de rummer, kan informere patienter og behandlere bedre og i sidste ende skabe bedre behandlinger tilpasset den enkelte patient," siger Andrew Schork.

Genforsker vil undersøge folks risiko for at få psykisk sygdom

Hvordan ser psykisk syges gener ud sammenlignet med raske menneskers? Og hvordan kan vi identificere individer med forhøjet risiko for bestemte lidelser?

Ved at forsøge at finde svarene på disse spørgsmål er et hold af forskere netop gået i gang med ved hjælp af genetikken at afdække spor af de biologiske mekanismer, der fører til forskellige psykiske lidelser. Det endelige mål er at udvikle genetiske risikoprofiler, der kan forudsige det enkelte menneskes risiko for at få psykisk sygdom og bane vejen for bedre forebyggelse og udvikling af nye behandlingsmuligheder. 

I spidsen for forskerne står Andrew Schork, ph.d. i kognitionsvidenskab og seniorforsker ved Institut for Biologisk Psykiatri (IBP) under Region Hovedstadens Psykiatri. Hans studie er led i det store iPSYCH-projekt, som er Lundbeckfondens Initiativ for Integreret Psykiatrisk Forskning, hvor forskere gransker psykiske lidelser fra forskellige vinkler og kobler deres viden på kryds og tværs.

”Målet med at udvikle genetiske risikoprofiler er, at vi med den viden, de rummer, kan informere patienter og behandlere bedre og i sidste ende skabe bedre behandlinger tilpasset den enkelte patient. Et andet vigtigt mål er at udvikle videnskabelige metoder og perspektiver, som kan hjælpe til forebyggelse. Bl.a. kan genetiske risikoprofiler give mennesker en indsigt i deres disponering over for hvilken som helst sygdom, som gør det muligt for dem at overveje livsstilsændringer eller andre former for intervention for at modvirke at en given sygdom bryder ud,” fortæller Andrew Schork, der også er Lundbeckfonden-fellow 2020.

Sætter tal og fakta på biologien

iPSYCH-projektet giver forskerne adgang til meget detaljerede sundhedsdata, DNA-oplysninger og sociodemografiske data fra 130.000 danskere født i perioden 1980-2005 – heraf ca. 90.000 med en psykiatrisk diagnose. Og ved at kombinere disse med resultater fra studier, der kortlægger ’signaturer’ over genetiske variationer ved en række psykiske sygdomme, vil forskerne sammenligne og teste forskellige tilgange til at estimere den individuelles risiko for at udvikle disse.

”Vi er ved at indse, at det genetiske bidrag til psykiske sygdomme er meget komplekst, da det opstår fra tusinde mindre variationer i vores DNA-sekvens. For at forstå sygdomsbiologien, må vi undersøge, hvordan disse variationer tilsammen forstyrrer de kendte mekanismer. Og for at kunne lave forudsigelser har vi brug for store mængder data og algoritmer. Man kan sige, at vi forsøger at sætte tal og fakta på den genetiske biologi,” siger Andrew Schork.

Han forklarer, at studiet rummer noget basal videnskab, som altså handler om, hvor meget man kan sige om syges gener sammenlignet med raskes, og samtidig er et forsøg på at skabe en model for det enkelte menneskes modtagelighed, når det gælder psykisk sygdom.

”Vi bærer alle forskellige mængder af genetiske risikofaktorer for alle sygdomme og starter således fra forskellige udgangspunkter. Og når vi får afdækket dem for hver enkelt af os, kan vi begynde at tale om, hvordan vi får den viden integreret i sundhedsvæsnet, sådan at lægerne bedre kan hjælpe os med at forebygge og tilrettelægge den rette behandling for os,” påpeger forskeren. 

Inspirationen til forskningen vil han og kollegerne bl.a. hente i den genetiske forskning, der er i gang inden for somatikken, hvor man især med visse former for kræft er ret langt. Det gælder bl.a. brystkræft, hvor studier f.eks. i Storbritannien har vist, at den genetiske viden kan bruges til at tilrettelægge screeningsprogrammer, der prioriterer dem med den alvorligste risiko. 

Værdifulde informationer i gruppen af raske

Ud over at se på de genetiske mønstre blandt de syge – med psykiske lidelser – vil Andrew Schork også nærstudere data fra personer, som har de samme mønstre, men ikke bliver syge. Her kan miljøet måske spille ind, idet årsagen kan ligge i positive sociale forhold i opvækstårene.

”Viser en genetisk profil, at en person er sårbar, er det ikke ensbetydende med, at vedkommende på sigt udvikler lidelsen. Og de, der trods disponering forbliver raske, er faktisk en brugbar gruppe at studere, idet de hjælper til, at vi kan forbedre vores modeller, og mere kritisk kan lære os noget om hvilke faktorer der mest effektivt kan forebygge sygdommene. Det kan f.eks. handle om at passe på stress,” siger han og tilføjer:

”Jeg ser en afgørende mulighed for at udvikle brugbar forskning på dette område. Og en stor del af fortjenesten ligger i den støttende kultur omkring dataindsamling og forskning, som findes i Danmark. Det er virkelig fantastisk.”

Andrew Schork har som Lundbeckfondenfellow fået 10 millioner kroner til sit studie, som skal køre over de næste fem år.

Like eller del denne artikel