Skip to main content

Sundhedspolitisk Tidsskrift

Hvorfor er det gået så galt i Belgien?

ANALYSE. Belgien var et af hårdest ramte lande under første bølge af coronaepidemien. Nu er Belgien Europas hårdest ramte land i anden bølge, og situationen er helt ude af kontrol. Vi ser på de gruopvækkende tal og på, hvorfor de er så høje i netop Belgien.

Lad os tage de astronomiske tal først. Belgien har nu overtaget Tjekkiets lidet attraktive position som det land i Europa, hvor coronasmitten er værst.

I de seneste to uger har Belgien haft 1.453 smittede pr. 100.000 indbyggere, hvor Tjekkiet har haft 1.284. Til sammenligning har Danmark haft 126.

Det viser tal fra European Centre for Disease Prevention and Control.

Igen i går kunne Belgien melde om ny smitterekord. Dennne gang på 21.048 nye smittede. Belgien har ca. dobbelt så mange indbyggere som Danmark, så smittetallet ville svare til, at Danmark havde over 10.000 smittede på en dag.

Belgien er tæt på den maksimale kapacitet på hospitalerne, efter at coronaepidemien er stukket helt af. Landet har 2.000 intensivpladser, og i går, onsdag, var 993 af dem i brug. Vi ved, at der kan gå en-to uger, før covid-19 udvikler sig faretruende hos de hårdest ramte patienter, så med disse dages svimlende smittetal kan intensivpladserne være brugt op om to uger. Især da der blandt de smittede er relativt mange gamle.

De belgiske sundhedsmyndigheder er udmærket selv klar over de gruopvækkende udsigter. Til en ugentlig pressekonference sagde myndighedernes covid-19 talsperson Yves Van Laethem i mandags, at Belgien i denne uge vil passere 1.000 patienter på intensiv.

"Hvis vi ikke skifter adfærd, vil vi nå vores maksimum, 2.000, om to uger," sagde han.

Og i går, onsdag aften, sagde han på TV-stationen RTL, at belgierne endnu ikke havde set det værste. Han mente, at en total nedlukning af Belgien ikke længere kan undgås.

Belgien var også i foråret ekstremt hårdt ramt, men antallet af indlagte har nu passeret topbelastningen af hospitalsvæsenet i foråret. Da der var flest indlagte - 7. april - var 5.715 belgiere indlagt. I går onsdag var der 5.924.

I nogle af sengene ligger læger og sygeplejersker selv. Nogle steder er hver 4. sundhedsperson sygemeldt med covid-19. BBC kunne tidligere på ugen berette, at læger fra Liège ligefrem er blevet bedt om at fortsætte deres arbejde på trods af, at de er smittede med coronavirus, for at forhindre hospitalssystemet i at kollapse.

Belgien har bedt Holland om hjælp, men Holland er selv i knæ og har bedt Tyskland om hjælp.

Bag alle de høje intensiv-tal er der mennesker, der kæmper for deres liv. Situationen er fortvivlende.

Hvad sker der med Belgien?

Belgien var også hårdt ramt i foråret. Efter Peru er det det land i verden, som har oplevet flest dødsfald i forbindelse med coronaepidemien. Retfærdigvis skal siges, at dette måske skyldes, at Belgien som det vist nok eneste land medtager formodede covid-19-dødsfald på plejehjem i statistikken.

Man må indrømme, at Belgien fra start ikke har de bedste odds for at klare sig godt i en epidemi. Landet er tæt befolket og placeret i hjertet af Europa, og mange har rejser over en af grænserne til Frankrig, Holland, Tyskland eller Luxembourg.

Landet er også svært at styre, for styreformen er kompleks med tre forskellige regioner, det hollandsktalende Flandern, det fransktalende Vallonien og det tosprogede Bruxelles. 

Men burde Belgien alligevel ikke have vidst, hvad der ventede i efteråret? Burde de ikke have vidst, at der sandsynligvis ville komme en anden bølge?

Jo. Og det vidste regeringen da også udmærket. Og restriktionerne var da også strengere i sommer end i mange andre europæiske lande, og det lykkedes også at holde smitten ret konstant hen over sommeren.

Men så gik det galt. På grund af en utilfreds befolkning og en regering, som ikke stod fast. Befolkningen viste stigende utilfreds med restriktionerne, og i slutningen af september løsnede regeringen derfor reglerne - en beslutning, der i bakspejlet ser uforståelig ud, for hele september havde der været stigende smittetal.

Kravet om mundbind, som ellers gjaldt overalt, blev lempet, og de to ugers selvkarantæne i forbindelse med positiv test blev sat ned til en uge.

Eksperter var fremme med advarsler, men lempelserne blev forsvaret med, at restriktionerne stadig var hårdere end andre steder i Europa.

Lempelserne førte imidlertid til, at befolkningen slappede mere af og blev mere uforsigtige, mente eksperter. Og lempelser, en både uforsigtig og tætboende befolkning, et ret højt smittetryk og en kompleks styreform er en giftig heksedrik, som kan eksplodere.

I oktober blev restriktionerne så strammet igen, og regeringen udnævnte en coronakommissær, Pedro Facon, til at koordinere de forskellige tiltag i de tre forskellige regioner i Belgien, Flandern, Vallonien og Bruxelles.

Onsdag aften, 28. oktober, blev så lanceret restriktioner, som skal være ens i hele landet.

Men heksedrikken koger allerede. Måske er det hele sket for sent.

Det mener også fuldmægtig i Udenrigsministeriet, danskeren Rikke Linding Fredberg. Hun bor i Belgien, og hun opfordrede i fredags i et flittigt delt Facebook-opslag danskerne til at trække i bremsen, mens tid er.

"Jeg kan forstå, at nogle er utilfredse og har svært ved at se pointen med de nye og langvarige restriktioner, den danske regering i dag har indført. Det forstår jeg godt. Jeg er også selv pissetræt af at være begrænset i min bevægelsesfrihed og mit sociale liv. Nu på 8. måned i et fremmed land. Men jeg håber virkelig, at I vil trække i bremsen, mens tid er. Her i Belgien ramte smittetallene for en måned siden et niveau, der ligner det, Danmark oplever nu. Dengang nølede politikerne med at lave restriktioner, og de restriktioner, der kom, var fragmenterede og svære at følge. Desværre viste den tilgang sig at være fatal. I dag viste smittetallene svimlende 16.000 for det seneste døgn. Vel at mærke for et land, hvis befolkning kun er dobbelt så stor som Danmarks. Alle, jeg kender, er enten selv smittede eller kender nogle, der er. Det føles utrygt at gå uden for en dør, og alt er lukket ned. Ingen - heller ikke politikerne - er herrer over den her virus. Det eneste, vi kan gøre, er at prøve at begrænse dens konsekvenser, indtil den ikke er her mere."

 

Reglerne, der nu gælder overalt i Belgien, er følgende:

  • Kunder kan kun handle i op til 30 minutter i butikker, og der skal garanteres en afstand på 1,5 meter mellem hver person.
  • Der er udgangsforbud mellem midnat og kl. 5. I Bruxelles og Vallonien gælder udgangsforbuddet fra klokken 22 til kl. 05.
  • Restauranter og barer er lukkede men kan servere take-away.
  • Kulturelle og sportslige arrangementer og centre er lukkede for publikum.
  • Samlinger med mere end fire personer er ikke tilladt.
  • Højst 40 personer kan deltage i bryllupper, begravelser og religiøse begivenheder.
  • Lejre, kurser og aktiviteter uden overnatning samt aktiviteter på legepladser er tilladt for børn indtil 12-årig, men der må være højst 50.
  • Demonstrationer må maksimalt være på 100 deltagere og med respekt for social afstand.
  • Alle skal forsøge at arbejde hjemme
  • Obligatorisk mundbind i offentlig transport
  • Skoler er åbne, men elever kan pålægges at bruge mundbind

 

 

Tags: corona

Del artikler