Er man ’diabetiker’? Eller har man diabetes? Også sproget kan krænke

Hvilke ord man vælger, når man skal beskrive en person, der lider af en kronisk sygdom, kan have betydning for selvopfattelsen hos den syge, og hvordan han eller hun føler sig forstået af omverdenen. Derfor mener nogle, at medierne, politikerne og patientforeningerne bør gå forrest for at rydde ud i uheldige og krænkende betegnelser. Andre kan ikke se problemet.

Det er meget uheldigt, når man bruger ’-iker’ betegnelsen om folk, der er kronisk sygdom. Det mener Else Marie Tuxen, der har rettet henvendelse til en række medier og patientforeninger – blandt andet Propatienter og Diabetesforeningen - for at sætte spot på sprogbrugen.

”Når man bruger ’ -iker’ betegnelsen er det det samme som at sige, at man ’er’ sin sygdom. Det er er stigmatiserende over for den gruppe mennesker, som er så meget andet,” siger Else Marie Tuxen og fortsætter; ”Det kan især være svært for børn og unge at få sådan et ’stempel’, fordi det rammer dem på identiteten,” siger hun.

Udover –’iker’ betegnelsen bryder Else Marie sig ikke om brugen af ordene ’syge’ eller ’sygdom’, da de i hendes optik er også er stigmatiserende over for mennesker,m som lever med en kronisk tilstand.

Else Marie Tuxen har igennem 30 år arbejdet som psykoterapeut i psykiatrien og er igennem samtaler med klienter blevet opmærksom på, hvor meget sprogbrug betyder for menneskers selvopfattelse og dermed også, hvordan de tackler livet med en diagnose.

Diabetesforeningen: Ganske få henvender sig om sproget

Hos Diabetesforeningen kan kommunikationschef Helen Heidemann ikke genkende billedet af, at mennesker med diabetes generelt føler sig krænkede over at bliver refereret til som ’diabetikere’.

”Jeg har været ansat her i mange år, og jeg kan ikke mindes, at vi har fået mere end et par enkelte henvendelser fra medlemmer om det her – men flere fra professionelle om, at vi indimellem skriver ”diabetikere”, siger hun.

”Vi bestræber os på at skrive ’personer med diabetes’ og er meget opmærksomme på, at sproget har stor betydning og er ladet med værdi. Men vi kan også godt lide at bruge et varieret sprog, og i en overskrift i medlemsbladet kan det for eksempel blive kringlet – og for langt – at skrive ’mennesker med diabetes’ fremfor ’diabetikere,,” siger hun. 

Diabetesforeningen vil ikke støde nogen og undersøgte derfor i 2017, hvordan deres medlemmer opfattede forskellige betegnelser. Undersøgelsen blev foretaget blandt de cirka 2.000 medlemmer af ’Diabetespanelet’. Det viste sig, at kun tre procent ikke bryder sig om betegnelsen ’diabetiker’, mens 71 procent synes, at det var uden betydning, hvordan de blev betegnet.

”Undersøgelsen viste derimod, at der var flere, som ikke bryder sig om betegnelsen ’diabetespatient’ eller ’sukkersygepatient’ (15 procent),” siger Helen Heidemann og tilføjer; ”Vores undersøgelse er nogle år gammel, så jeg vil da overveje at foretage en ny. Tiden og holdninger ændrer sig jo løbende – også vores opfattelse af ord.”

Negativt sprog præger behandlingen

Tobias Bøggild-Damkvist har lidt af type 1 diabetes i 22 år. Han bliver ikke krænket af at blive refereret til som ’diabetiker’, men spørger man ham direkte, foretrækker han, at man bruger en anden betegnelse.

”Jeg bryder mig ikke om blive stemplet som min sygdom, men jeg irettesætter ikke folk, der kalder mig diabetikker eller bruger ordet ’sukkersyge’. Jeg vil hellere brugen energien på at forbedre adgangen til teknologi og ny behandling,” siger Tobias Bøggild-Damkvist, som er direktør for Type1 Tænketank for Diabetes.

”Men jeg synes generelt, at behandlere i sundhedsvæsnet skal være mere bevidste om, hvordan ord og betegnelser i kommunikationen påvirker os, som lever med kroniske sygdomme ”.

Udover diabetes lider Tobias Bøggild-Damkvist af en anden alvorlig kronisk sygdom. I forhold til sine andre sygdomme synes han sprogbrugen i diabetesambulatorierne er uheldig.

”Der tales ofte om ’kontrol’ fremfor ’konsultation’, som man gør med andre sygdomme. Og så hænder det fortsat, at langtidsblodprøven kaldes ’løgnertesten’. Endnu værre er fokus på, hvor ’dygtig’ man har været til at ’passe sin sygdom’,” siger han.

”Sprogbrugen fortæller meget om, hvordan behandlerne ser én; Om man er et helt menneske eller en sygdom. Jeg tror, at det både gavner helbredet og livskvaliteten hvis man fokuserer på livet med diabetes fremfor sygdommen” siger han.

”Jeg bryder mig ikke om blive stemplet som min sygdom, men jeg irettesætter ikke folk, der kalder mig diabetikker eller bruger ordet ’sukkersyge’," siger Tobias Bøggild-Damkvist.

 

 

Relateret artikel 

 

Like eller del denne artikel