Øverst fra venstre Christian Wejse, Jens Lundgren og Lone Simonsen. Nederst fra venstre Hans Jørgen Kolmos og Nils Strandberg Pedersen.

Covid-eksperter: Sådan ville vi bremse smittestigningen

Hvis myndighederne vil stigningen i antallet af covid-19 smittede danskere til livs, er det først og fremmest forsamlingsforbuddet, der skal sænkes, og ikke kravet om mundbind, som skal skærpes, mener en række corona-eksperter. Professor Jens Lundgren peger dog på, at myndighederne bør tænke sig rigtigt godt om, før de indfører flere sanktioner, som danskerne vil skulle leve med i mange måneder fremover. 

Med gårsdagens rekordhøje smittetal på 760 er der ikke noget, der tyder på, at kurven over antal smittede er på vej til at knække, og både statsminister Mette Frederiksen og sundhedsminister Magnus Heunicke varsler nu nye restriktioner. De har nævnt, at forsamlingsforbuddet kan blive strammet, og at mere brug af mundbind kan komme på tale.

Men hvordan vurderer eksperterne smittesituationen lige nu i Danmark, og er det nødvendigt med yderligere restriktioner? Og hvilke restriktioner ville de selv vælge?

Sundhedspolitisk Tidsskrift har spurgt en række epidemiologiske og infektionsmedicinske eksperter, og de er alle enige om, at smittetallet lige nu er bekymrende.

“Tallene de seneste dage har været rekordhøje og procenten af positive tests ligeså, hvilket tyder på, at der er mange smittede i samfundet lige nu”, siger Christian Wejse, epidemiolog og afdelingslæge ved Aarhus Universitetshospital.

Gør noget der, hvor smitten spredes

Han mener, at det kan give mening at gøre noget der, hvor smittespredningen foregår.

“Restriktioner på fester, natteliv og især på større forsamlinger kan nytte. Det kan derfor have betydning at sætte forsamlingsforbuddet yderligere ned, og jeg tror bestemt, at det kan blive relevant. De kan så eventuelt ledsages af anbefalinger til, hvor mange man mødes med i private hjem. Det har hidtil ikke rigtigt været på tale, men det tror jeg også er vigtigt at tænke ind,” siger han. 

Lone Simonsen, epidemiolog og professor i folkesundhedsvidenskab på Roskilde Universitet, tror også, at myndighederne kommer til at sænke forsamlingsforbuddet.

“Samtidig skal man nok også se på, hvordan vi endnu bedre kan holde folk inde om aftenen og natten, for det er især, når folk er under påvirkning af alkohol, at der sker smittespredning. Det er også her, at vi har set, at folk stimler sammen, og man dermed risikerer superspredningsbegivenheder,” siger hun. 

Begræns store indendørs forsamlinger

Hans Jørn Kolmos, professor i klinisk mikrobiologi på Syddansk Universitet, er også bekymret. 

“Det er nu, vi skal sørge for, at de ting, vi har sat i værk virkelig også fungerer, fordi ellers kommer tingene ud af kontrol, og så risikerer man at skulle lukke landet ned”, siger han.

Der, hvor det går rigtigt galt, er der, hvor folk bor tæt, og hvor folk samles mange, mener Hans Jørn Kolmos.

“Derfor er det de store forsamlinger, man skal holde øje med - især indendørs. Det er der, hvor smittespredningen sker. Det kan derfor give god mening at sænke grænsen for, hvor mange, man kan samles”. 

Det er tidligere direktør i Statens Serum Institut, Nils Strandberg Pedersen, enig i. 

“Men et forsamlingsforbud på f.eks. 10 giver kun mening, hvis det bliver indgribende. Det betyder, at det også skal omfatte sportsaktiviteter og restauranter. Men hvad med vores uddannelsesinsitutioner? Dem vil vi jo meget nødigt lukke. Men vi ved, at der er en stor smittespredning her. Det er ikke nogen let opgave, man står overfor nu. Det kan ikke undgå at påvirke os ganske meget, hvis man tager den fulde konsekvens af et forsamlingsforbud på 10,” siger Nils Strandberg Pedersen. 

Savner en langsigtet plan

Jens Lundgren, professor på Infektionsmedicinsk Klinik på Rigshospitalet og Københavns Universitet, er ligesom sine kolleger også bekymret for den seneste udvikling i smittetallene. 

“Men før man begynder at indføre nye restriktioner for at begrænse smitteudviklingen, så er man nødt til at tænke sig rigtigt godt om. De restriktioner, som indføres nu, skal man være parate til at opretholde de næste mange måneder med de negative konsekvenser, som det fører med sig - både sundhedsmæssigt, økonomisk og menneskeligt. Jeg tror, at folk er ved at være trætte af restriktioner, og indfører man yderligere restriktioner, kan man risikere, at folk bliver endnu mere trætte af at ændre deres adfærd, og at de får sværere ved at overholde restriktionerne”, siger han. 

Hvis målet er at nedbringe smittetallet mest muligt nu, så skal myndighederne ifølge Jens Lundgren bare indføre et forbud mod at samles mere end 10 personer. 

“Så er der ingen tvivl om, at smittetallet falder. Men jeg savner en mere langsigtet plan for, hvordan vi håndterer covid-19 situationen - en plan, hvor man ser mere overordnet på, hvad der er bedst for det danske samfund,” siger han. 

Mundbind er mindre effektivt

I modsætning til et strammere forsamlingsforbud ser eksperterne ikke yderligere påbud om brug af mundbind som et effektivt redskab til at nedbringe smitten

“Jeg har ikke set evidens for effekten af at bruge mundbind i butikker. Generelt tror jeg, at mundbind er i kategorien af mindre effektive tiltag. Det giver mening at bruge mundbind der, hvor der er mange mennesker tæt forsamlet, og hvor man ikke kan holde afstand”, siger Christian Wejse. 

Også Hans Jørn Kolmos er skeptisk overfor påbud om mundbind i butikker. 

“Jeg vil gerne se resultaterne af den store danske undersøgelse om brugen af mundbind, før vi kaster os over øget brug af mundbind - f.eks. i supermarkederne. Jeg synes, at vi har nogle regler for brug af mundbind lige nu, som giver meget god mening - dvs. at vi bruger mundbind der, hvor det er svært at holde afstand i offentlige transport, på barer og restauranter, hvor du er sammen med nogen i længere tid indendørs”, siger han. 

Gør noget ved smitten i husstanden

For Christian Wejse vil det også give mening at gøre mere for at mindske husstandssmitten. 

“Mange siger, at de er blevet smittede i husstanden. Man kunne måske gøre mere for, at kommunerne kunne tilbyde dem, som ikke har et sommerhus eller andre steder, hvor man kan isolere sig, et sted udenfor husstanden til isolation”, siger han. 

I den sammenhæng mener Hans Jørgen Kolmos, at man skal se på de vilkår, som de udenlandske arbejdere bor under, hvor de bor tæt sammen under dårlige forhold. 

“Det har flere gange vist sig at være hotspots for smitte. Der kan myndighederne roligt skrue bissen på og få gjort noget. Det er ikke kun dårligt rent socialt at bo under de vilkår, men også direkte sundhedsfarligt.”, siger professoren fra Syddansk Universitet. 

 

Tags: corona

Like eller del denne artikel