¨

Corona: Det ringer danskerne og spørger om

BLOG. Coronablogger Christian Heibøll-Nielsen har i nogle uger arbejdet som kontaktopsporer til coronasmittede. Her har han fået indsigt i de spørgsmål, som danskerne har omkring corona, og den usikkerhed, der stadig eksisterer.

Christian Heebøll-Nielsen er farmaceut og har erfaring fra både undervisning og forskning på universitetet og fra en karriere indenfor markedsføring i både healthcare industrien og på reklamebureauer.

For tiden er han selvstændig konsultent og rådgiver firmaer med markedsføring indenfor life-science.

Han er 48 år gammel og gift med Annette, der er intensivsygeplejerske.  

Efter et par uger i kontaktopsporingen har jeg været så heldig at få en bedre indsigt i de spørgsmål, som danskerne har omkring corona, og den usikkerhed, der stadig eksisterer. Og samtidig fornærmer man nok ikke nogen ved at fastslå, at myndighedernes kommunikation ikke altid har siddet lige i skabet. Derfor vil jeg her kigge lidt på nogen af de ting, danskerne spørger mest til.

Nære kontakter

Et af de hyppigste spørgsmål handler om, hvad man gør, når man har været sammen med en, der siden er konstateret smittet. Skal man gå i isolation? Testes? Og hvornår?

Og det er faktisk ikke så underligt, at der er megen usikkerhed her. Især ikke fordi den officielle kommunikation tager udgangspunkt i, at man bliver kontaktet af enten en smittet eller af myndighederne, der har identificeret en som værende det, der hedder "nær kontakt". I opsporingen arbejder vi med en ret fast definition af, hvad en nær kontakt er. Først og fremmest skal man have haft kontakt med den smittede i den periode, hvor vedkommende faktisk smitter. Så har du været til onkel Oles fødselsdag for en uge siden, og har Ole fået en positiv test i går, ja så har du ikke været sammen med ham, mens han smitter.

Smitteperioden er også ret stramt defineret. Den går fra 48 timer inden enten symptomdebut eller positiv test til to dage efter symptomophør eller syv dage efter positiv test, hvis der ikke er symptomer. Så du skal altså have været sammen med den smittede i denne periode.

Desuden skal kontakten have haft en særlig karakter. Det vil sige enten fysisk kontakt, f.eks. kys og kram, men også kontaktsport eller ansigt-til-ansigt-kontakt inden for en meter i mere end 15 minutter. Det kan også være, at du bor sammen med den smittede, eller – og det er den sjældne – har haft kontakt med sekreter fra den smittede – hoste, snot, osv. Særligt den med ansigt-til-ansigt-kontakt kan være svær at have med at gøre. Og det er jo heller ikke sådan, at det kun er sådan, at virus kan smitte. Det er mere en slags sandsynlighedsregning for, hvor stor risikoen er.

Alle disse kriterier er sat op af en grund. For det har nemlig en klar og umiddelbar konsekvens at være nær kontakt. Det betyder, at man skal gå i selvisolation og helst lade sig teste. Altså et ret vidtgående indgreb i ens dagligdag. Og det er jo noget, vi gerne vil være lidt varsomme med. Vi ønsker med andre ord ikke at sætte folk i isolation på skrømt. Mange gange kan det dog være svært at afgøre, om man virkelig har været nær kontakt. Og her kommer forsigtigheden ofte til at råde. Det kan f.eks. være tilfældet for skolelærere og elever, der meget ofte har svært ved præcis at sige, hvor tæt man har været på hinanden. Og her gælder, at man ofte ikke har viden om, hvem der egentlig var smittet.

Hvad med arbejdet?

Mange er også usikre på, hvad det betyder i forhold til arbejde, at man er nær kontakt. Og det er faktisk ret enkelt. Som nær kontakt må du ikke komme på arbejde, indtil du enten har en (1) negativ test, eller til du har været i isolation. Desværre oplever nogle få, at deres arbejdsgiver ligger pres på dem for at møde på arbejde. Men den går ikke. Er du nær kontakt, kan du være smittet, og vi risikerer derfor, at du smitter videre, hvis du møder på arbejde. Arbejdsgiverne kan til gengæld stille egne retningslinjer op for, hvordan de håndterer både smitte og kontakt. Og især i job, hvor man har nær kontakt til sårbare, kan der være skærpede regler for, hvornår man møder på arbejde igen.

Hvor længe skal jeg blive i isolation?

Endnu et hyppigt spørgsmål. Og forståeligt nok. Det er ret omfattende at skulle selvisolere sig. Og reglerne er ret klare. Det skal du til, at du enten har første negative testresultat, og hvis ikke du vil testes, til 14 dage efter du har været i kontakt med den smittede. 14 dage er lang tid, så forståeligt nok vælger langt de fleste at blive testet. Der kan dog være situationer, hvor test ikke er muligt. Det gælder for små børn eller for personer med forskellige handicap. Er barnet under 12 år skal isolation kun vare en uge. Ellers er det de nævnte 14 dage. Og når du er i isolation, gælder det, at du skal blive hjemme. Du kan altså ikke lige smutte ned og handle, heller ikke med mundbind. Så du må finde nogen, der kan hjælpe dig. En særlig udfordring er det, når man bor sammen med en smittet. Her skal man fortsætte isolation, efter den smittede er blevet rask – dvs. enten symptomophør, eller at der er gået en uge uden symptomer, og herefter lade sig teste igen.

Kan jeg være smittet, selvom jeg er testet negativ?

Også et spørgsmål, som desværre er ret relevant. For svaret er helt enkelt ja, det kan du godt. Det hænger sammen med, at hvis du får taget din test for tidligt, er det ikke sikkert, at der er nok virus i prøven. Eller prøven kan være taget forkert.

Det er også årsagen til, at der generelt anbefales to test med to dages mellemrum. Men stadig er der ingen garantier. Det er derfor vigtigt, at man til stadighed er opmærksom på, om man udvikler symptomer, især de typiske: Ondt i halsen, feber, hoste, vejrtrækningsbesvær og smerter. Også den meget omtalte tabte lugtesans er vigtig. Det er til gengæld et symptom, der er dårligt til at afgøre, hvornår sygdommen er overstået. Mange oplever, at den tabte lugtesans ikke vender tilbage efter overstået tidspunkt.

Faktisk ved vi endnu ikke, hvor længe man skal påregne at undvære den, eller om den nogensinde kommer igen. Vi håber det.




Tags: corona, coronablog

Like eller del denne artikel