Jacob Bundsgaard og Stephanie Lose.

KL og regionerne skriver historie: Fælles udspil til sundhedsreform

Kommunernes Landsforening (KL) og Danske Regioner skriver historie i dag. 

I stedet for de sædvanlige selvstændige udspil om diverse sundhedsområder, har de slået pjalterne sammen og kommer nu med et fælles udspil om den længe ventede sundhedsreform.

De to organisationer havde et fejlslagent fusionsforsøg i 2015. Fusionen blev nedstemt af de delegerede ved Kommunaløkonomisk Topmøde, og regionerne fik en kurv. Dermed røg planerne om et fornuftsægteskab i vasken, og stemningen var efterfølgende på frysepunktet i flere år. I et helt år lykkedes det f.eks. ikke at få et møde mellem de to formænd i stand. 

Men længe er tonen blevet stadig venligere, og nu er skilsmisseparterne øjensynligt blevet fornuftskærester igen. Det nye forhold cementeres af det fælles udspil, som ikke har færdige løsninger, men skitserer en reform ud fra 12 pejlemærker.

På vitale punkter i udformningen af et nært og sammenhængende sundhedsvæsen er Danske Regioner og KL blevet enige - bl.a. i forhold til, at omdrejningspunktet i en kommende sundhedsreform bliver de 21 akutsygehuse i Danmark. Der skal laves formaliserede samarbejder mellem kommuner og regioner omkring hvert af de 21 sygehuse med både politisk dialog og et tæt fagligt samarbejde, mener KL og Danske Regioner. De er også enige om, at der skal være fokus på tidlige indsatser, egenomsorg, træning mv., så sygdom og sygdomsforværring forebygges.

Formændene for KL og Danske Regioner opfordrer nu landspolitikerne til at komme i arbejdstøjet og få lavet den reform, som parterne har talt om i årevis.

"Det er tid til at lave et nært og sammenhængende sundhedsvæsen. Med de 12 pejlemærker har vi givet bolden op til diskussion. Nu er bolden på Folketingets og regeringens banehalvdel," siger KL’s formand Jacob Bundsgaard.

"I lyset af coronakrisen i foråret var det helt naturligt, at arbejdet med en sundhedsaftale blev sat på pause. Men selv om vi på ingen måde er igennem krisen, så er tiden kommet til at få afklaret retningen for fremtidens sundhedsvæsen," siger han.

Danske Regioners formand Stephanie Lose supplerer:

"Under coronakrisen har vi i kommunerne og regionerne fået rigtig mange erfaringer med, hvordan vi samarbejder godt. Og vi har også brugt coronatiden til at tale om, hvad det er for nogle udfordringer, vi ser i fremtidens sundhedsvæsen. Og når vi ser ind i fremtiden og ser de samme udfordringer, ser vi faktisk også rigtig mange af de samme løsninger. Borgerne skal møde et sundhedsvæsen, der taler sammen. De skal også møde et sundhedsvæsen med større ensartethed og den rette kapacitet til opgaverne. Og så skal de møde et sundhedsvæsen, hvor vi i langt højere grad har fokus på at forebygge, at borgerne bliver syge. Det handler om tidlige indsatser, træning og egenomsorg," siger Stephanie Lose og fortsætter:

"Vi tænker faktisk, at vi skal starte med at udbrede alle de ting, som fungerer rigtig godt i dag. Opgaver som IV-behandling og hjerterehabilitering, som nogle kommuner løser rigtig godt, men som andre ikke er kommet i gang med at løse. Det kræver gode rammer om udbredelse. Og det kræver også, at vi får en national finansiering, der gør, at vi kan løse de samme opgaver for hele landet og sikre, at borgere får en ensartet kvalitet og en ensartet behandling."

 

Her er de 12 pejlemærker:

1.KL og Danske Regioner er enige om, at der skal etableres formaliserede samarbejder mellem kommuner og regioner omkring hver af de 21 akuthospitaler. De formaliserede samarbejder omfatter også psykiatrien. I de formaliserede samarbejder skal der både være en politisk dialog og et tæt fagligt samarbejde. De overordnede politiske rammer for samarbejderne fastlægges i aftaler mellem regionen og kommunerne i regionen.

2. Sundhedssamarbejder skal koordinere patientforløbet for de borgere, der har brug for både kommunen, sygehuset og den praktiserende læge. Det er især ældre medicinske patienter, patienter med kroniske sygdomme og patienter med psykiske lidelser.

3. Det skal blandt andet ske gennem implementering af nationale aftaler, herunder økonomiaftaler, nationale handlingsplaner mv.

4. Elementer vedr. psykiatri forventes at indgå i arbejdet med den kommende 10-årsplan.

5. Sundhedssamarbejderne skal sikre koordinering f.eks. når ændringer i sygehusets opgavevaretagelse har væsentlige konsekvenser for kommunernes opgaver eller økonomi. Det gælder også ændringer i kommunerne, som har væsentlig betydning for opgaver eller økonomi i regionerne.

6. Parterne skal ikke kunne disponere over hinandens økonomi, men afklare rammer og fjerne barrierer for det daglige samarbejde på fagligt niveau og ledelsesniveau.

7. Der skal laves en plan, der over en årrække grundlæggende beskriver fremtidens behandling for de store kronikergrupper i sundhedsvæsenet. Fokus skal være på tidlige indsatser, egenomsorg, træning mv., så sygdom og sygdomsforværring forebygges. Der skal opstilles en række principper for arbejdet.

8. Der igangsættes ligeledes på kort sigt et arbejde med at beskrive og udbrede mange af de gode erfaringer med samarbejde, sammenhængende patientforløb og delegeret behandling, som allerede eksisterer, herunder specialiseret hjerterehabilitering og IV- behandling mv.

9. Det foreslås, at det kommunale akutområde udvikles, så det f.eks. gøres muligt at anvende videoløsninger i samarbejdet mellem almen praksis, sygehuse og akutfunktionerne, ligesom det anbefales at udbrede erfaringerne med fælles akutvisitation til hele landet. Parterne ønsker et tættere samarbejde generelt mellem akutfunktionerne og almen praksis overalt i landet også uden for dagtid.

10. Det lægelige behandlingsansvar for de sundhedsfaglige opgaver, som kommunerne varetager, herunder på de midlertidige pladser, ligger fortsat i regionerne enten på hospitaler, i almen praksis eller speciallægepraksis.

11. Krav om styrket faglighed, øget kapacitet og mere ensartethed i kommunerne og bedre samspil på tværs af sektorer ledsages af den nødvendige, nationale finansiering.

12. Der er brug for et fælles data for at understøtte samarbejdet om de tværsektorielle patientforløb. Derfor skal vi bygge videre på den udvikling, der allerede er i gang, hvor kommunerne dokumenterer efter ens standarder, og udbygge den tværsektorielle datadeling.

Like eller del denne artikel