Skip to main content

{source}
<!-- /52195173/ST_top -->
<div id='div-gpt-ad-1510488486117-0' style='height:180px; width:930px;'>
<script>
googletag.cmd.push(function() { googletag.display('div-gpt-ad-1510488486117-0'); });
</script>
</div>
{/source}

Sundhedspolitisk Tidsskrift

Sundhedsministeren skal svare på forslag om fjernelse af tilskud til insuliner

Medicintilskudsnævnet fremlagde sidste år et forslag om at fjerne generelt tilskud til en række insulinpræparater. Det har sidenhen mødt massiv kritik fra lægefaglige selskaber og patientforeninger.

Kritikken af forslaget er blevet gengivet i grove træk i en artikel udgivet af Medicinsk Tidsskrift og Sundhedspolitisk Tidsskrift, hvilket nu har motiveret Folketingets Sundheds- og ældreudvalg, med Jane Heitmann (V) i spidsen til at stille sundhedsministeren spørgsmålet:

”Vil ministeren kommentere artiklen ’Medicintilskudsnævnets forslag om insulintilskud møder massiv kritik’ fra Sundhedspolitisk Tidsskrift den 24. august 2020 og i forbindelse hermed tilkendegive ministerens holdning til forslaget med særlig vægt på den betydning forslaget kan få for børn og unge med diabetes?”

Spørgsmålet blev stillet 25. august, men der er endnu ikke kommet svar fra ministeren.

Børn med diabetes har andre behandlingsbehov end voksne

Spørgsmålet refererer særligt til afsnittet i artiklen, hvor Dansk Selskab for Børn- og Ungediabetes kritiserer Medicintilskudsnævnet for ikke at skelne mellem patienterne, da det kan ramme børn og unge med diabetes.  

”Børn har ofte i modsætning til voksne brug for meget små mængder insulin og i nogle tilfælde +/- 0,5 enheder. Det betyder, at såfremt de får Lantus/Glargine skal de bruge Solostar pen [som står til at miste tilskud, red.]. Denne type pen findes ikke for Semglee [som står til at bevare tilskud, red.].”  

”Med et relativt lille patientgrundlag af børn <5 år med diabetes, bygger meget af insulinbehandlingen på erfaringer på tværs af landet. Der er på nuværende tidspunkt ingen, der har erfaring med brug af Semglee.”  

”Vi mener, at prisforskellen for børn er ubetydelig i forhold til de udfordringer der er ved skift mellem præparater. Vi mener, at prisen for dagdosis er behæftet med betydelig usikkerhed, når det gælder små doser, der bruges hos fx præpubertale børn.”   

Flere andre følger trop og uddyber problematikken, heriblandt endokrinologerne i Dansk Endokrinologiske Selskab: 

”Behandlingen med insulin dækker over et bredt spektrum af patienter, hvor behovet for insulinbehandling er vidt forskelligt.”   

”Det er ofte nødvendigt at afprøve flere forskellige typer insulin med forskellig farmakodynamik, både hurtigt og langsomt virkende, før den optimale insulinbehandling til den enkelte patient identificeres. Det er for denne gruppe patienter ikke muligt at applicere et ”one size fits all” regime.”  

”På denne baggrund fraråder Dansk Endokrinologisk Selskab fjernelsen af generelt tilskud til de foreslåede insulintyper.” 

Snævert fokus på pris

Tilgangen til at vurdere tilskudsrationale bliver desuden kritiseret af andre lægefaglige selskaber for at have for snævert et fokus på økonomien bag det enkelte præparat.

Lægeselskabet DSAM skriver i sit høringssvar: 

”Vi finder […], at det kan være problematisk, at Medicintilskudsnævnet udelukkende argumenterer ud fra priserne på præparaterne.”

Hvis forslaget gennemføres, vil det dog være muligt for de behandlende læger at ansøge om tilskud på vegne af patienten til andre insuliner i de fire lægemiddelgrupper. Det medfører dog en ukendt mængde administrativt arbejde til de behandlende læger, argumenterer DES:  

”Fjernelsen af generelt tilskud vil medføre et stort administrativt og klinisk ekstraarbejde med enten at søge enkelttilskud eller at omlægge patienter i behandling med insulintyper, hvor tilskuddet fjernes.” 

Hvor er de mere generelle sundhedsøkonomiske beregninger?

Medicinsk Tidsskrift har brugt anledningen til at stille Lægemiddelstyrelsen, som Medicintilskudsnævnet hører ind under, tre spørgsmål om de økonomiske beregninger bag nævnets forslag til insulintilskud: 

1: Hvilken økonomisk besparelse forventer nævnet, at deres anbefalinger til tilskud vil give?  

2: Hvordan har nævnet vurderet rimelighed? Dvs. hvilke kriterier er brugt?  

3: Er det muligt at få adgang til beregningerne?  

Lægemiddelstyrelsen svarer tilbage:

”Når Medicintilskudsnævnet vurderer, om et konkret lægemiddels pris står i et rimeligt forhold til dets behandlingsmæssige værdi sker det ved, at det pågældende lægemiddel sammenlignes med relevante behandlingsalternativer. Her sammenstilles blandt andet effekten, bivirkningerne og behandlingspriserne. Det fremgår af de enkelte begrundelsesafsnit i nævntes forslag til indstilling, hvilke forhold nævnet har inddraget i sine vurderinger.  

Formålet med revurderinger af lægemidlers tilskudsstatus er ikke at opnå en samlet økonomisk besparelse og nævnet har således ikke som en del af sine vurderinger foretaget beregninger af den samlede forventede økonomiske besparelse.”

Del artikler