Coronabloggen gør status: Hvad har vi lært af pandemiens første halve år?

BLOG. Et halvt år er gået, siden Danmark havde sit første coronarelaterede dødsfald. Meget er sket siden. Christian Heibøll-Nielsen gør status på, hvad vi har lært om coronavirussen siden da.  

Christian Heebøll-Nielsen er farmaceut og har erfaring fra både undervisning og forskning på universitetet og fra en karriere indenfor markedsføring i både healthcare industrien og på reklamebureauer.

For tiden er han selvstændig konsultent og rådgiver firmaer med markedsføring indenfor life-science.

Han er 48 år gammel og gift med Annette, der er intensivsygeplejerske.  

11. marts havde vi det første covid-relaterede dødsfald i Danmark. Et halvt år er nu gået, og det er tid til at kigge tilbage. Hvad har vi lært i det forløbne halve år?

Hvor der der dog sket meget siden dengang. Allerede ugen efter det første dødsfald lukkede Mette Frederiksen Danmark ned. En usædvanlig hurtig reaktion, også i international sammenhæng.

Teorien virker - og vores handlinger virker

Og her har vi første læring. Vi nåede aldrig et omfang af smitte som spået i modellerne fra de danske myndigheder. Befolkningens efterlevelse af de nye krav kom bag på alle. Og også den effekt, det havde på smittespredningen. Det var nærmest uhørt, at vi på den måde kunne skabe sådan en opbremsning af smitte. Vi talte i starten meget om den såkaldte R værdi – reproduktionstallet – som er et udtryk for, hvor smitsom en sygdom er. Og fik indtryk af, at forløbet af epidemien nærmest var foruddefineret og ville følge en eksponentiel kurve, indtil vi nåede et maksimum. Sådan gik det ikke. Var det fordi, teorien ikke virkede?

Nej. Teorien virker fint. Der er netop kommet tal fra Brasilien, hvor man har målt seroprevalens i en provins. Altså hvor mange, der har været smittede. Her fandt man, at 40 procent havde været smittet. Og det er fint i tråd med, hvad vi ville forvente ud fra kendskab til reproduktionstal. Så det er altså vores handlinger, der har ændret forløbet. 

Effektivt våben mod superspredning

Men det med teori og reproduktionstal blev snart yderligere kompliceret. Danske forskere var med til at sandsynliggøre, at de såkaldte superspreder-events spiller en nøglerolle i spredningen. At måske 10 procent står for op til 80 procent af spredningen.

Heraf har vi kunnet drage en anden vigtig lektie. Begrænsninger i forsamlingsstørrelse er et effektivt våben mod superspredning. Og det er da også netop dette værktøj, regeringen tyer til i disse dage, hvor vi igen ser vækst. Altså en mere målrettet indsats end den første, hvor man i nogen grad skød med spredehagl. Og vi må forvente, at vi også fremover vil se mere og mere målrettede indsatser i takt med, at vi ved mere. Og også adfærd ser ud til at spille en meget større rolle end forventet. Her bliver vi nødt til at udvikle på vore modeller.

Øget kendskab til de mest udsatte

En anden væsentlig læring handler om selve sygdommen. Og var i virkeligheden blot en bekræftelse af, hvad vi allerede vidste fra Kina. Det er især ældre og syge, der er i fare for sygdommen. Desværre var vi ikke helt klar til at håndtere dette fra starten, og for mange døde på vore plejehjem. Sidenhen er vi blevet meget bedre til at beskytte beboerne. Og det er en af de helt væsentlige årsager til, at det ser ud til, at dødeligheden af sygdommen går ned. Kan vi beskytte de mest udsatte, så har det en voldsom effekt. I den forbindelse stod det også klart, at vores beredskab ikke var klart, da vi blev ramt. Det vil være noget, man efterfølgende må følge op på, så vi er klar næste gang.

Kender sygdommen bedre

Vi har også lært, at sygdommen er meget mere og noget ganske andet end bare end luftvejslidelse. Selve navnet SARS-Covid 19 er således noget misvisende. SARS står jo for Severe Acute Respiratory Syndrome. I dag står det klart at vel ingen organer går fri.

Vi ser øget risiko for trombedannelse (blodpropper), neurologisk påvirkning og meget mere. Og ikke mindst ser vi, at en ret stor procentdel rammes af senfølger. Det kender vi også fra andre infektionssygdomme, men omfanget er i den grad kommet bag på os. Og konsekvenserne er endnu ukendte. Men det kan potentielt blive en meget dyr omgang, hvis folk ikke er i stand til at vende tilbage til arbejde.

Hospitalerne er blevet klogere

Også på hospitalerne har der været meget læring. Vi var i starten bange for, at vi ikke skulle have kapacitet nok. Det havde vi så rigeligt. Og det store fokus på røde og grønne kurver i starten af epidemien virker således i dag lidt fjollet. Måske man hellere skulle have koncentreret sig om udbredelsen af smitten? En anden frygt på hospitalerne var, om de ansatte var i risiko for at blive smittede. Her har vi klaret os rigtig flot, med en markant undtagelse på akutafsnittene i Region Midt. Vi har bedre end de fleste lande været i stand til at beskytte personalet.

Flere behandlinger er fundet

Og på behandlingssiden har der været en rivende udvikling. Mange læger har revet sig i håret over den ukendte sygdom, de stod overfor. Patienterne var vanskelige at behandle og opførte sig ikke som forventet, når de kom i respirator. I dag har vi fundet indtil flere gode behandlinger – og også billige – der kan være med til at bedre patienterne, og vi har også iværksat andre tiltag som lungefysioterapi med stor succes. Vi har således været i stand til at ændre på, hvor dødelig sygdommen er. Og der vil fortsat være en rivende udvikling.

Her famler vi lidt i blinde

Der er også områder, hvor vi fortsat famler lidt i blinde. Det gælder især omkring masker og håndhygiejne. Evidensen for begge er fortsat mangelfuld. Det skyldes især, at det rent praktisk er svært at vise en effekt. At bære maske kan også have andre gavnlige effekter. Især ved at påminde os om, at epidemien stadig er der. Og det kan have betydning for vores adfærd i mere hensigtsmæssig retning. Men fokus på håndhygiejne og brug af håndsprit er betydelig mere tvivlsom. Og i værste fald kan det skabe en falsk tryghed, at man tror at være beskyttet, når man blot har vasket hænder.

Snart skal vi bruge alt det, vi har lært

Al denne læring skal vi bruge, når smitten som forventet igen når op på et kritisk niveau (et forsigtigt gæt er, at dette vil ske indenfor en måned). For det er svært at forestille sig, at vi igen kan lave omfattende lockdown. Det tærer unødigt hårdt på befolkningen og har væsentlige konsekvenser for vores frihed. Så vi skal udnytte det, vi har lært, til at lave målrettede indsatser. Indsatser, der dokumenteret virker, og som har minimale omkostninger.




 

Nyeste tal og nyheder om corona:

Tags: corona, coronablog

Like eller del denne artikel