Coronabloggen: Vi har ikke set så stort omfang af senfølger før. Hvad ved vi om dem?

BLOG. Omfanget af patienter med senfølger efter COVID-19 ligner ikke noget, vi har set før, skriver Christian Heibøll-Nielsen.  

Christian Heebøll-Nielsen er farmaceut og har erfaring fra både undervisning og forskning på universitetet og fra en karriere indenfor markedsføring i både healthcare industrien og på reklamebureauer.

For tiden er han selvstændig konsultent og rådgiver firmaer med markedsføring indenfor life-science.

Han er 48 år gammel og gift med Annette, der er intensivsygeplejerske.  

Historier fra folk, der efter at have været ramt af COVID-19 oplever eftervirkninger i lang tid efterfølgende fylder mere og mere. Men hvor meget ved vi egentlig om disse senfølger? Der er nemlig endnu ikke meget forskning at læne sig op ad.

En af de meget kendte cases er lægen Poul Gardner, som er professor i infektionssygdomme på Liverpool School of Tropical Medicine. Han skrev i British Medical Journal om sin historie med COVID-19, og hvordan han på det tidspunkt, hvor han skrev sin historie, havde været plaget af ganske svære eftervirkninger i mere end syv uger.

Da han skrev det i begyndelsen af maj var der endnu meget få beretninger om sådanne eftervirkninger. Siden hen er der sket en eksplosion i antallet af historier. Og patienter taler med hinanden i Facebookgrupper som f.eks. den danske gruppe ”Covidramte med senfølger”, der har mere end 5000 medlemmer. Jeg har også været forbi gruppen og kigget lidt på de historier, der deles.

Føler, at de render panden mod en mur

Et af de helt centrale problemer, som mange slås med, hænger sammen med den lave testkapacitet, mens epidemien var på dens højeste. Det betyder, at mange reelt aldrig har fået bekræftet smitten gennem en PCR test. De har haft alle symptomerne og har måske endda fået en diagnose fra egen læge, men ingen positiv test. Og det får stor betydning. For uden en positiv test oplever mange at rende panden mod en mur i kampen for at få taget sine oplevelser alvorligt. Og ligeledes må man erkende, at der i den grad mangler en samlet plan for, hvordan vi bedst følger op på disse patienter.

Hvad er det, så disse mennesker slås med efter overstået sygdom? Det er faktisk en overraskende lang liste af forskellige symptomer. Blandt andet svigtende temperaturregulering, åndedrætsbesvær, smerter i led og muskler, træthed, koncentrationsbesvær, sovende ben og arme og meget andet. Og ofte i så svær grad, at man er sygemeldt i lang tid og efterfølgende vender tilbage på stærkt nedsat tid. Så det har en umiddelbar økonomisk konsekvens. Både for den enkelte, men også for samfundet som helhed.

Vi har ikke set så stort omfang af senfølger før

Det er ikke nyt, at man kan risikere at døje med eftervirkninger fra sygdom i lang tid. Det kender vi også fra f.eks. influenza. Men omfanget af patienter med senfølger ligner ikke noget, vi har set før.

I en af de få videnskabelige artikler, der er skrevet om emnet, en italiensk undersøgelse, fulgte man op på patienter, der havde været indlagt med COVID-19[2]. Hele 87 procent rapporterede mindst et længerevarende symptom, typisk åndenød og træthed. Og det er jo et voldsomt tal. Og det peget på et andet problem. Vi ved ikke, hvem der rammes af senfølger og om f.eks. patienter, der har været indlagte eller været ramt af mere alvorlig sygdom hyppigere får senfølgerne. Og det er jo et af de helt generelle problemer med COVID-19. At sygdommen rammer så forskelligt. Vi prøver at blive klogere på hvorfor, blandt andet gennem analyse af genetik, men mangler endnu gode og brugbare svar. Det, vi dog ved, er, at patienter med underliggende sygdom oftest rammes hårdere. Og det giver anledning til bekymring omkring, hvorvidt disse også kan tænkes at være mere udsatte i forhold til senfølger. Det gælder f.eks. diabetikere og folk med hypertension (højt blodtryk) eller hjertesygdom.

En af de ting, der særlig har vagt bekymring, er COVID-19´s tendens til at give små blodpropper. Og her ved vi endnu meget lidt om senfølgerne. Hvis man er blevet ramt af en decideret blodprop, så er der jo helt oplagt konsekvenser. Men det er mere konsekvenser af blodproppen end af COVID-19. Vi ved endnu ikke, hvor længe man eventuelt kan have denne forhøjede risiko. Om det kun er under den akutte sygdom, eller om risikoen vedbliver med at være forhøjet.

Under den akutte sygdom ser vi ofte påvirkning af lungerne. Det kan blandt andet ses på røntgen. Det er derfor ikke så overraskende, at åndenød kan være en af senfølgerne. Det, vi stadig mangler svar på er, hvor længe dette vil fortsætte. Vi har en forventning om, at de fleste vil hele op igen, men reelt ved vi det ikke endnu. Ligeledes har vi set, at mange patienter rammes af kardiomyopati. Det er også et fænomen vi kender fra andre sygdomme, f.eks. influenza, og det har sågar et navn. Viral heart disease. Men igen kender vi ikke til langtidskonsekvenserne.

Sammenfattende kan vi sige, at der forsat i høj grad er behov for mere forskning i senfølger. Og der er især behov for, at vi får gjort noget i forhold til det efterslæb på test, vi så tidligt i epidemien. Det vil have stor betydning, hvis flere kan tilbydes en serologisk test, der kan påvise antistoffer. Her skal man holde sig for øje, at det skal ske snart. Der er al mulig grund til at tro, at det kun er muligt at påvise antistoffer indenfor et relativt snævert vindue. Og så er der i allerhøjeste grad brug for, at læger for bedre retningslinjer i forhold til, hvordan de skal agere, når de møder patienter, der klager over senfølger. I dag står lægerne reelt på bar bund og har ingen retningslinjer at forholde sig til.

1. Garner P. BMJ Opinion. 5 May 2020. https://blogs.bmj.com/bmj/2020/05/05/paul-garner-people-who-have-a-more-protracted-illness-need-help-to-understand-and-cope-with-the-constantly-shifting-bizarre-symptoms
2. Carfì A, Bernabei R, Landi F, Group for the GAC-19 P-ACS (2020) Persistent Symptoms in Patients After Acute COVID-19. JAMA 324:603–



 

 

Nyeste tal og nyheder om corona:

Tags: corona, coronablog

Like eller del denne artikel