"Man må forvente, at patienterne bliver mindre syge af det. Bivirkningerne bliver færre, samtidig med, at man får samme og forhåbentlig også bedre effekt,” siger Niels Abildgaard.

Dansk optimisme: Nyt gennembrud i behandling af knoglemarvskræft kan være på vej

En ny behandling til patienter med knoglemarvskræft (myelomatose), hvor behandlingsmulighederne ellers er udtømt, får positiv vurdering af de europæiske lægemiddelmyndigheder, EMA. Behandlingsprincippet kan blive et gennembrud i behandlingen af myelomatose, siger professor ved Odense Universitetshospital, Niels Abildgaard.

Patienter med tilbagefald eller ubehandelig myelomatose skal have mulighed for behandling med belantamab, hvis de har været behandlet med mindst fire andre lægemidler og har været forsøgt behandlet med en immunmodulerende behandling, en proteasom-hæmmer eller et CD38-antistof og stadig har sygdomsaktivitet. Det anbefaler Udvalget for Humanmedicinske Lægemidler i EMA, CHMP, som vurderer, at fordelene ved behandlingen opvejer risikoen for bivirkninger i en patientgruppe, hvor der ikke findes flere behandlingsmuligheder. Med behandlingen introduceres et nyt behandlingsprincip på myelomatoseområdet. 

Belantamab har en unik virkningsmekanisme, hvor det angriber proteinet BCMA, som findes på overfladen af alle myeloma-celler, men ikke på raske B-celler, og når stoffet er trængt ind i den syge celle, afgiver det den et stof (mafodotin), som dræber den.

"De senere år er der kommet en række nye behandlinger til myelomatose, men en EMA-godkendelse af belantamab vil ikke desto mindre være en rigtig god nyhed for patienterne," siger professor ved Hæmatologisk Afdeling på Odense Universitetshospital, Niels Abildgaard. 

“Det er et helt nyt behandlingsprincip, som tilfører noget, vi ikke har i dag. Det angriber et antigen, som er specifikt for myelomatoseceller, og som ikke udtrykkes af andre celler, og derfor er det et godt target for behandling. Hvis man kan ramme det specifikke antigen, så får man ikke så mange følgeskader,” siger Niels Abildgaard.

Det antigen, som belantamab er rettet mod, BCMA, er det også det, der er mest aktuelt til at bruge til CAR T-celle behandling, hvor patientens egne t-celler re-programmeres til at ramme dette antigen, lige som det indgår i de såkaldte bi-specifikke antistoffer eller T-celle engagers. I modsætning til CAR-T og bi-specifikke antistoffer, som kan udløse svære bivirkninger, må man ifølge Niels Abildgaard forvente, at belantamab vil give færre bivirkninger. 

“Det særlige ved belantamab er, at det godt nok er et enkelt antistof, der kun er rettet mod BCMA, men det bærer på kemostoffet mafodotin, som tilsyneladende virker ganske godt. Antistoffet binder sig til BCMA, og kemostoffet bliver bragt med ind i cellen, hvor det udløser et celledrab. Det er intelligent design, så det vil noget, for frem for at give kemostoffet til patienten og samtidig påvirke en masse raske celler, så får man bragt kemostoffet ind i kræftcellen, og stort set ikke andre celler. Man må forvente, at patienterne bliver mindre syge af det. Bivirkningerne bliver færre, samtidig med, at man får samme og forhåbentlig også bedre effekt,” siger han.

CHMP’s anbefaling af en betinget godkendelse sker på baggrund af forskning (fase II-studiet DREAMM-2), hvor man i to grupper har undersøgt sikkerhed og effekt af to doser belantamab mafodotin til myelomatosepatienter, som stadig har aktiv sygdom efter tre eller flere behandlinger, og som ikke længere har effekt af enten immunmodulerende behandling, en proteasomhæmmer eller en anti-CD38-antistofbehandling. Seksmåneders-data fra studiet viser, at en dosis på 2,5 mg/kg gav respons hos 31 procent af patienterne, og i alt 30 ud af 97 patienter havde en effekt, der svarede til studiets mål. I den anden gruppe fik patienterne 3,4 mg/kg, og denne dosis blev vurderet til at have en mindre favorabel sikkerhedsprofil. Resultaterne blev publiceret i The Lancet Oncology i december, og EMA har bedt om yderligere data, herunder de endelige resultater fra DREAMM-2 og resultater fra et fase III-studie, hvor belantamab mofodotin sammenlignes med standardbehandlingen pomalidomid kombineret med en lav dosis dexamethason. Fase III-studiet, hvor belantamab skal afprøves på en større patientgruppe er i gang, og samtidig er der et studie på vej, hvor behandlingen skal testes på patienter, der kun har haft et enkelt tilbagefald og hos nydiagnosticerede myelomatosepatienter. 

Hvis EMA godkender en betinget anbefaling af belantamab på baggrund af fase II-data, sker det, fordi der er et udækket behov hos patienter med tilbagefald eller ubehandelig myelomatose.  

“Disse patienter er langt ude, og de har allerede prøvet de fem-seks standardbehandlinger, vi har. Tidligere kaldte vi dem refraktære, og da vi fik to standardbehandlinger blev de dobbeltrefraktære, og så videre, og nu taler man allerede om penta-refraktære patienter. Det vil sige patienter, der er refraktære (reagerer ikke på behandling, red.) over for alle standardbehandlingerne. Med de optimistiske briller på, er perspektivet, at denne nye type behandling kan ændre udsigterne for myelomatosepatienterne på en mindre toksisk måde end vi desværre nok kan forvente af CAR-T-cellebehandling. CAR-T er en supereffektiv, men også ret toksisk behandling. Princippet i belantamab har været med til at revolutionere behandlingen af hodgkin lymfom og T-celle-lymfomer og har tilført noget til behandlingen af de patienter, som vi kan håbe også vil ske for myelompatienterne,” siger Niels Abildgaard.

Tags: Kræft

Like eller del denne artikel