Richard Horton er vred som i edderspændt rasende gennem hele bogen.

The Lancets chefredaktør gør regnskabet op med dem, der svigter i coronakrisen

Richard Horten, læge og mangeårig chefredaktør for The Lancet, beskylder i ny bog politikere og deres medicinske og videnskabelige rådgivere for at være direkte ansvarlige for, at COVID-19 er blevet en global katastrofe på grund af disses uansvarligt langsommelige forståelse af corona, alt for kortsigtede fokus på økonomi og en katastrofal manglende beskyttelse af befolkninger og sundhedsarbejdere.

Det er i særlig grad Hortons egen regeringschef, Englands premierminister, Boris Johnsson og USA’s præsident Trump, der modtager de hårdeste slag i Hortens kampskrift af en bog, The Covid-19 Catastrophe: What’s Gone Wrong and How to Stop It Happening Again. Men Horten uddeler også masser af øretæver til en række sundhedspolitiske policymakere, som han mener ikke tog deres faglige sundhedsopgaver på sig, men i stedet lod sig bruge som reklamesøjler for regeringer, der svigtede deres befolkninger. Svigt som han ikke forstår, hvordan har kunnet finde sted i velhavende og medicinvidenskabeligt førende land som for eksempel England og USA. Og svigt, som han mener har kostet og også fremover vil koste tusinder og tusinder af dødsfald, som kunne have været undgået ved en bedre håndtering.

Richard Horten hører tydeligvist ikke til den skole, som mener, at man skal vente, indtil pandemien er ovre, med at kritisere regeringer og deres sundhedsfaglige rådgivere for deres måder at tackle pandemikrisen på. Bogen har Horton skrevet allerede under lockdown, og det har han gjort, fordi han er vred over, hvad han opfatter som den medicinske videnskabs underkasten sig deres uansvarlige regeringer samt de ’ fortabte muligheder’ og ’rystende fejlvurderinger’, som denne følgagtighed har medført med mange mistede liv som konsekvens.

Men Horton er også vred på de mange af verdens regeringer, som ikke i tilstrækkelig grad støttede op omkring WHO, da organisationen i februar forsøgte at rejse alvorlige advarselsflag, og han er meget vred på vegne af de mange døde, som han kritiserer myndighederne for kun at omtale i statistiske data:

”Pandemien blev beskrevet og rapporteret om i statiske termer – antal infektioner, antal indlagte, antal på intensiv og antal døde. Liv blev transformeret til matematiske størrelser. Der blev lavet grafer over epidemien, og lande blev sammenlignede i forhold til deres mortalitetsrater. Men de, der er døde, må ikke gøres op i tal. De må ikke bare blive linjer på et stykke firkantet papir. De må ikke bare blive til statistiske rater, som bruges til at diskutere forskelle mellem nationer. Hver død tæller. Et menneske, som dør i Wuhan, er ligeså vigtigt som et menneske, der dør i New York. Vores måde at beskrive pandemien på har udraderet de dødes biografier. COVID-19’ s politik og videnskab er blevet til øvelser i radikal dehumanisering,” skriver Horton, der også kritiserer den britiske regering for at lyve, når den i dag påstår, at opnåelse af flokimmunitet ikke var den oprindelige strategi.       

Et bidrag til Hortons vrede, som også angår ham selv lidt mere personligt er, at politikere, rådgivere og sundhedsvæsners policy-makere efter hans mening i pandemiens start totalt ignorerede især kinesiske og italienske lægers advarende frontlineberetninger i The Lancet allerede i januar måned:

”Under den ene og den anden pressekonference har ministre og deres medicinske fagrådgiver beskrevet deres naboers død som ’uheldig’.  Men disse dødsfald var ikke udtryk for uheld. De var ikke uheld, uheldige eller fortrydelige. Hvert dødsfald var bevis på regeringens systematiske fejlhåndtering – ryggesløse undladelseshandlinger, som har skabt revner i det offentliges pligter”, skriver Horton og fortsætter:

”Jeg redigerer det medicinske magasin The Lancet, som fandt sig selv spændt ud mellem på den ene side de medicinske forskere, som desperat forsøgte at få os til at forstå COVID-19 og på den anden de politikere og policy-makere, som havde til opgave at respondere på pandemien. Som vi læste og publiserede disse formidable frontline-personers arbejder, blev jeg slået af afstanden mellem forskernes akkumulerende evidens og regeringers handlinger. I takt med at denne afstand voksede, blev jeg vred,” skriver Horton, som kalder Donald Trumps beslutning om at droppe USA’s økonomiske bidrag til WHO midt under en pandemi for ’ en forbrydelse mod menneskeheden’.

Og ja, Richard Horton er vred som i edderspændt rasende gennem hele bogen, som han selv betegner som hans forsøg på at gøre regnskabet op med de, som han mener, har fejlet big time og derfor i det mindste bør sige undskyld til deres befolkninger, for, at de ikke allerede i januar forholdt sig aktivt til de dengang eksisterende oplysninger om værdi og nødvendighed af personligt beskyttelsesudstyr for borgere og sundhedspersoner, testning, lukning af skoler, undgåelse af store forsamlinger og lockdowns i stedet for at give hensyn til økonomien fortrinsret og i starten derfor satse på flokimmunitet.

Richard Horton er således tydeligvis en mand med en mission. Han vil ikke bare have politikerne og folket til at forstå, at der er nogen, der skylder en kæmpe stor undskyldning. Han vil også have os til at forstå, hvor værdifuldt et velfungerende sundhedsvæsen og dets ansatte er for landes befolkninger, og hvordan visse politikere rask væk er parate til at ødelægge og underminere de offentlige sundhedsvæsner – selv under en pandemi. Og det må man sige, at han får fortalt, for hans indsigt i hvem der har gjort hvad og hvornår er unik, og hans pen så skarp som et nyslebet sværd, der da blandt andet også svinges over de franske, brasilianske og spanske politikeres syndige hoveder. Den særlige svenske coronapolitik tilskriver han i øvrigt landets selvopfattelse af ’exeptionalisme’.

Men uanset at Horton opfatter politikerne og deres medicinske rådgiveres håndtering af corona som et moralsk kollaps, så hører det alligevel til sjældenhederne, at fremtrædende personer fra det globale medicinske establishment taler i så præcise, stærke og direkte vendinger, som han gør iThe Covid-19 Catastrophe: What’s Gone Wrong and How to Stop It Happening Again. Men det kan og gør Horton, formentligt velvidende at mange døre i især Londons medicinske kredse nok vil være lukkede for ham efter denne lille bog på kun 133 sider, som så krystalklart viser, hvor galt det kan gå, når politikere og eksperter vælger ikke i tide at lære af HIV i 1980’erne, Sars i 2003, Mers i 2012, Ebola i 2014 samt af Covid-19 i Kina og Italien i 2020. 

Horton har mange grunde til at være vred på menneskehedens vegne, men som læser kan man få en oplevelse af, at den voldsomme vrede måske også er drevet af frygt for den samme menneskehed, for han tror ikke på, at livet nogensinde bliver det samme igen. Han advarer os om, at pandemien langt fra er overstået, og at der for altid vil være et før og efter Corona. Ligesom han mener, at der vil komme flere helbredskatastrofer fra hvilke, at vi heller ikke vil komme os. Hortons tiltro til, at vi kan undgå nye katastrofer virker desværre ikke stor.

Richard Horten: The Covid-19 Catastrophe: What’s Gone Wrong and How to Stop It Happening Again. Er udgivet af Polity Press og koster 14,20 dollar på amazon.com

 

Relateret artikel

Tags: kultur, corona

Like eller del denne artikel