ADHD-patienter forbruger mere medicin af alle slags

Både unge og ældre, der får ADHD-medicin, har et større forbrug af anden medicin end befolkningen generelt. Det gælder især medicin mod somatiske sygdomme som astma, allergi, forstyrret stofskifte og hjerte-kar-sygdom eller medicin mod andre psykiske lidelser.

Sådan konkluderer svenske forskere i tidsskriftet Journal of Attention Disorders efter i en ny stor undersøgelse blandt voksne med ADHD. Tidligere studier har set på det samme i forhold til unge ADHD-patienter, hvor problemerne således er velkendt.

Den svenske undersøgelse viser, at andelen af polyfarmaci med fem eller flere slags medicin stiger fra 10,1 procent til 60,4 procent i takt med patienternes alder – dvs. fra 18 til 64 år. Mest handler om somatisk medicin, og lidt mindre om medicin mod andre psykiske lidelser.

”Det er spændende resultater, som udfordrer den måde vi behandler og følger ADHD-patienter på. Undersøgelsen understreger, hvor vigtigt det er, at vi får diagnosticeret disse patienter i tide, at vi også udreder dem somatisk og at vi efterfølgende holder mere snor i dem, end vi plejer,” siger Per Hove Thomsen, klinisk professor, overlæge og dr.med. fra Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdelings forskningsafsnit ved Psykiatrien i Region Midtjylland.

Vigtigt med den rette diagnosticering

For ham bekræfter undersøgelsen, at mennesker med ADHD er en sårbar gruppe, fordi de så at sige har mere af det hele.

”For når man ser på den medicin de får, tyder det klart på, at de har mere somatisk sygdom inden for flere forskellige kategorier – luftveje, hjertekar m.v. Og det er tankevækkende, at deres risiko for også at fejle noget somatisk, faktisk er så forhøjet, som undersøgelsen viser,” siger han.

Og i kraft af det langt højere forbrug også af psykofarmaka, mener han, at undersøgelsen også bekræfter, at mennesker med ADHD har en højere risiko for at udvikle misbrug, psykoser og angst.

Så meget desto vigtigere er det, at diagnosticeringen af disse patienter bliver helt korrekt. Og altså også opfølgningen.

Per Hove Thomsen understreger, at ikke mindst det sidste er vigtigt, da man ved, at mange med ADHD har problemer bare med at styre deres ADHD-medicin. Og det samme gælder formentlig deres øvrige medicin, hvorfor der her er noget, lægerne også skal være opmærksomme på i deres behandling af patienterne med ADHD.

”Det er vigtigt, at vi i behandlingsplanerne for dem med ADHD også sætter fokus på deres somatiske udfordringer og eksempelvis også sørger for, at der bliver lagt vejledninger om kost og motion ind. På samme måde er det vigtigt, at vi hele vejen igennem får fulgt op på både deres psykiske og somatiske tilstand og får lagt deres medicinske behandling i et regi, så vi i hvert fald sikrer os, at vi gør, hvad vi kan for at øge compliance,” siger han.

Præcis opgørelse af lægemidler

Den svenske undersøgelse peger meget præcist på, hvilke lægemidler, de voksne med ADHD får udskrevet ud over deres ADHD-medicin.

Når det gælder luftvejslidelser handler det primært om alimemazin, mometason og terbutalin, som er medicin mod astma og allergi. Det ligger ifølge forskerne i tråd med den kendsgerning, at ADHD er forbundet med kroniske tilstande som eksem, astma, allergi og rygning.

I forhold til medicin mod metaboliske forstyrrelser er der bl.a. tale om omeprazole and esomeprazole, som gives mod mavesår og reflux. Men også om fx metformin, hvilket svarer godt overens med det faktum, at ADHD ofte er associeret med fedme og diabetes.

Hvad hjertekarmedicin angår, får ADHD-patienterne her oftest propranolol, metoprolol og enalapril, som er medicin mod forhøjet blodtryk og arytmier. Det kan skyldes hjertekarsygdom som er associeret med ADHD, eller at ADHD-medicin giver symptomer på hjertekarsygdom, påpeger forskerne. På dette område fremhæver de derfor, at der er brug for flere studier, men at den absolutte forskel på forbruget er markant, idet OR for voksne med ADHD er 45 procent, mens den for kontrolgruppen er 27 procent.

Når det handler om medicin mod andre psykiske lidelser, bekræfter undersøgelsen især, at der er en klar forbindelse mellem ADHD og stofmisbrug samt skizofreni-lidelser. Men også mellem ADHD og andre psykiske lidelser, såvel som forbrug af opioider som tramadol og oxycontin.

Svært at finde klare årsager

Det man ikke kan se i undersøgelsen er, hvad der kommer først – den somatiske sygdom eller ADHD’en. Så årsagssammenhængene skal man være forsigtig med at tolke for meget på, mener Per Hove Thomsen. Men en supplerende forklaring på det øgede forbrug kan være, at man med en diagnose har sin gang i sundhedsvæsnet, og derfor får opdaget andre diagnoser.

Han peger også på en anden forklaring, som kan være at nogle af lægemidlerne, f.eks. mod luftvejslidelser, også bliver brugt mod søvnforstyrrelser og til at dæmpe angst e.l. Sådan er det i hvert fald nok for nogle, da mennesker med ADHD har en højere forekomst end andre af både søvnproblemer og angst, mener professoren. Og i forhold til forbruget af lægemidler mod hjertekarsygdom mener han ikke, man kan udelukke, at det for enkelte af ADHD-patienter også kan tilskrives eventuelle bivirkninger af ADHD-medicinen.