"Det blev hårde forhandlinger, og det er ingen hemmelighed, at resultatet er et stykke fra vores ambition," siger Stephanie Lose.

Regioner og kommuner får godt fem mia. kroner i kompensation for coronaudgifter

Regeringen har i dag underskrevet en aftale om økonomien for næste år i regionerne og kommunerne.

Aftalen sikrer regionerne 1,3 milliarder kroner mere til at drive sundhedsvæsenet for og 3,5 milliarder kroner til investeringer i bygninger og apparatur. Det vil i praksis betyde, at man kan renovere gamle hospitalsbygninger og indkøbe ny it og andet udstyr.

Og aftalen giver kommunerne mulighed for at bygge og renovere for 21,6 mia. kr. til næste år. Aftalen indebærer desuden, at kommunerne får 1,5 mia. kr. mere i 2021 til den nære velfærd så som dagtilbud, ældrepleje, socialområdet og kommunale sundhedsopgaver. Dermed lyder den samlede kommunale serviceramme på 267,2 mia. kr. i 2021.

Får 5,7 mia. kroner i coronakompensation

Samtidig er man enige om, at regeringen skal dække de udgifter, regionerne og kommunernes har haft og vil få i forbindelse med COVID-19.

Her og nu får regionerne 3,1 milliarder kroner til de udgifter, der er afholdt til blandt andet indkøb af værnemidler og testudstyr. Samtidig sendes der et klart signal om, at der er finansiering til flere behandlinger i 2020, så hospitalerne kan indhente de mange udskudte operationer.

Og KL og regeringen har med økonomiaftalen aftalt, at kommunerne kompenseres for i alt 2,6 mia. kr. i 2020 for de øgede udgifter til indkøb af værnemidler, ekstra rengøring og flere personaleudgifter. Pengene udmøntes som udgangspunkt efter indbyggertal. Kommunernes manglende indtægter til trafikselskaber mv. håndteres i et særskilt spor.

Altså i alt 5,7 milliarder i coronakompensation til regioner og kommuner.

Hårde forhandlinger

Danske Regioner havde krævet ekstra to milliarder, men fik altså 1,3.

"Det blev hårde forhandlinger, og det er ingen hemmelighed, at resultatet er et stykke fra vores ambition. Men det blev trods alt en tilfredsstillende aftale – til glæde for patienterne, pårørende og medarbejderne. Vi anerkender, at der også er afsat penge på finansloven til bedre psykiatri og flere sygeplejersker, og det gør det samlede billede tilfredsstillende, siger Stephanie Lose, formand i Danske Regioner.

Hun betegner dog aftalen som stram i forhold til det udgiftspres, som forventes næste år fra de stigende medicinudgifter og nye behandlingsmuligheder.

Selv om økonomiaftalen nu er i hus, er der fortsat usikkerheder om næste års budget i de enkelte regioner. Først til august vil det stå klart, hvor stor den statslige finansiering (det såkaldte bloktilskud) bliver. Bloktilskuddet udregnes på baggrund af demografiske og socioøkonomiske kriterier (f.eks. befolkningens levealder og sundhedstilstand) og kan svinge med mange millioner kr.

Læger: Alvorligt, at udgifter til sundhed i 2021 ikke bliver dækket

Lægeforeningen ser både problemer og positive nyheder i den nye økonomiaftale mellem Finansministeriet og Danske Regioner. Lægeforeningens formand, Andreas Rudkjøbing mener, at de 1,3 milliarder kroner ekstra til generel drift af sundhedsvæsenet er for lidt. 

”Det er alvorligt, at udgifterne til sundhed i 2021 ikke bliver dækket. Jeg undrer mig over, at man på den ene side lukker landet ned for at sikre sundhedsvæsenets kapacitet og på den anden side ikke vil investere de nødvendige midler for at undgå forringelser af sundhedsvæsenet,” siger Andreas Rudkjøbing.

”Sundhedsvæsenet har i det store hele været ramt af underfinansiering i et årti. Det har givet et kæmpe pres med mange flere opgaver, end der er ressourcer til. Der er behov for at løfte indsatsen for kronikere, ældre multisyge og psykiatriske syge og stor mangel på speciallæger. Sidste års finanslovsaftale og økonomiaftale var samlet set et skridt på vejen væk fra underfinansieringen, men desværre er den nye aftale et skridt tilbage,” siger Andreas Rudkjøbing. 

Han peger på, at der er behov for et langsigtet løft af sundhedsvæsenet.

”Der skal investeres to milliarder ekstra årligt til det regionale sundhedsvæsen til 2025, hvis der skal være råd til de mange nye patienter, særligt flere ældre, og nye teknologier og behandlinger, som redder og forbedrer liv, men som også betyder stigende udgifter,” siger Lægeforeningens formand.

 

Like eller del denne artikel