Mads Ronald Dahl.

Immunolog: Digitaliseringen af sundhedsvæsenet har vist sit værd under coronakrisen

Det danske sundhedsvæsen er det måske mest digitaliserede i verden, og under coronaepidemien er systemerne for alvor blevet presset og stress-testet og har vist deres værd. Vi ser ind i en fremtid, hvor digitaliseringen får endnu mere udbredelse og betydning, mener immunolog og ekspert i digitalisering ved Aarhus Universitet.

Coronakrisen har vist, at det danske sundhedsvæsen kan meget mere, end vi troede.

Fleksibiliteten og forandringsvilligheden har været imponerende – men krisen har også afsløret mangler og behov for at finde nye løsninger.

Hvilke af de nye initiativer skal vi beholde, og hvor skal vi videreudvikle det, vi nu har lært?

Det er udgangspunktet for en serie af virtuelle sesssioner, der udgør konferencen Hvad nu, sundhedsvæsen?

Det skydes i gang 11. juni kl. 11.00-12.00 med en debatsession om De store linjer i arbejdet med at udvikle et bedre sundhedsvæsen.

Vær med fra starten - det er gratis. De virtuelle debatter kan ses live på video eller senere, hvornår man ønsker det.

Meld dig til her: Hvad nu, sundhedsvæsen?

I det danske sundhedsvæsen har man talt om digitalisering og elektroniske patientjournaler i omkring 50-60 år, og i dag er Danmark spydspids, når det handler om digitalisering af hele sundhedsområdet, fastslår Mads Ronald Dahl, som er ph.d. i immunologi og ekspert i digitalisering af sundhedsvæsenet ved det Sundhedsvidenskabelige fakultet på Aarhus Universitet.

Helt konkret betyder det, at de fleste medarbejdergrupper i sundhedsvæsenet bruger op mod 50 procent af deres tid på at arbejde med ny teknologi og digitale systemer – for nogle faggrupper er det endda endnu mere.

Anledningen til dette interview er konferencen Hvad nu, sundhedsvæsen, som Sundhedspolitisk Tidsskrift arrangerer i juni. Her bidrager mange parter til en konstruktiv debat om sundhedsvæsenet efter corona. Fokus vil bl.a. være på, hvad vi har lært af krisen og hvad vi må ændre på fremover. For Mads Ronald Dahl har det været godt at se, at den nødvendige digitalisering og teknologiske kompetencer ikke er en mangelvare i det danske sundhedsvæsen.

"Det har været et godt udgangspunkt i forhold til at understøtte den hurtige og enorme omstilling, som sundhedsvæsenet og medarbejderne har skullet håndtere med corona. Vi er i processen ikke blevet ’hacket,’ og vi er ikke ’lukket ned’. Alle systemer har kørt upåklageligt til trods for, at de er blevet sat på spidsen og er blevet presset til deres yderste. Digitaliseringen har virkelig vist dets værd i en ekstrem og helt uventet situation,” siger han.

Klinikernes stemme vil få mere vægt

Digitaliseringen af det danske sundhedsvæsen er over årene ikke foregået uden sværdslag og sure miner, og der har også være adskillige udfordringer i processen, understreger Mads Ronald Dahl – men set i bakspejlet og i lyset af coronakrisen, så har kampene været anstrengelserne værd:

”Nogle har været modige, og her tænker jeg primært på klinikerne. De har slået i bordet og har taget kampene, fordi de ønsker systemer, som er udviklet specifikt til klinisk brug, som fungerer i praksis, og som først og fremmest varetager patienternes tarv – noget som politikerne ikke altid har været lydhøre overfor, fordi de i højere grad måske nok har været forblændet af systemerne.”

Dét vil helt sikkert ændre sig fremadrettet, mener Mads Ronald Dahl:

”Jeg føler mig overbevist om, at klinikernes stemme vil få mere vægt, og der vil i højere grad blive taget hensyn til, at hverken klinikere eller patienter ønsker at agere prøvekaniner for halvfabrikata. Man kunne forestille sig, at vi i stedet for at have flere forskellige digitale systemer i sundhedsvæsenet ender med at få færre - eller endda blot ét enkelt EPJ-system (elektronisk patient journal). Færre, brugervenlige og mere fleksible systemer vil være en fornuftig måde at ruste sig til kriser, som den vi står midt i. ”

Danskerne forholder sig til viden på et højt niveau

Den danske tradition for digitalisering af samfundet og herunder sundhedsvæsenet har været medvirkende til, at danskerne har været måske mere omstillingsparate end andre befolkninger, mener Mads Ronald Dahl. I den forbindelse sammenligner han med Sverige, som er et land, som minder meget om Danmark – men hvor myndighederne og befolkningen har håndteret coronakrisen ganske forskelligt.

”Imens vi i Danmark ret hurtigt vænnede os til at være sammen hver for sig, ikke at give hånd og ikke at samles mange, så kunne vi stadig se svenskerne sidde på fortovscafeer og nyde forårssolen. Jeg tror, at én grund til det er, at vi nok har været hurtigere til at tage sundhedsmyndighedernes budskaber til os er, at vores sundheds-informatik - altså vores tilgang, adgang og anvendelse af sundhedsinformationer – formentlig er mere systematisk end i Sverige. Hovedbudskaberne har ud over at komme ud i alle afkroge af befolkningen også været enkle, klare og præcise, har haft stor gennemslagskraft og det er sket ekstremt hurtigt.”

I den forbindelse har Mads Ronald Dahl også bidt mærke i danskernes søge-trafik på internettet:

”De første tre-fire uger søgte danskerne mest på coronasymptomer. Men ret hurtigt derefter blev spørgsmålene mere avancerede og kompetente. Nu søger vi på ord som ’antistoffer’ og ’immunrespons’ – det vidner om, at vi som population er i stand til ret hurtigt at forholde os til information på et relativt højt videnskabeligt niveau, hvilket også er et udtryk for, at informationen faktisk når ud til folk – og det også takket været de digitale kanaler.”

Data bliver ikke automatisk til viden

Vi har i forbindelse med coronakrisen også som befolkning ’snuset’ til det, som man kalder for dataanalytik – altså formidling af tal. Det har vi gjort på blandt andet WHO (FNs sundhedsorganisations hjemmeside) men også på Johns Hopkins University’s dashboard, hvor vi dagligt har kunnet få et billede af, hvor mange coronasmittede der er i verden, hvor mange som er døde af virus og den geografiske fordeling. Klar og præcis data-analytik er afgørende for, at vi som befolkning får et solidt grundlag at stå på, når vi træffer beslutninger, og at vi føler os informeret under krisen, understeger Mads Ronald Dahl:

”Det er helt afgørende, at den tilgængelige datamængde er nærmest selvforklarende. Data bliver til information, og information bliver til viden – men det gør det ikke automatisk og af sig selv. Tal og statistik skal bearbejdes, fortælles og illustreres ved hjælp af enkel og god grafik, så det bliver let forståeligt.”

I den forbindelse retter Mads Ronald Dahl en kritik mod Sundhedsstyrelsens coronasite.

”Sundhedsstyrelsen har været dygtige til at kommunikere under coronakrisen – men lige i det tilfælde har man lidt fornemmelsen af, at de blot printer tal og grafer fra Excel. Tallene i graferne er absolut ikke selvforklarende og kun svært forståelige med deres minimum af grafisk optimering og ensartethed – faktisk bliver man en smule i tvivl om, hvad det overhovedet er, Sundhedsstyrelsen forsøger at fortælle os.”

Alder er ingen undskyldning

Mads Ronald Dahl understreger, at det er hans klare opfattelse, at alder nærmest ingen rolle spiller i forhold til, hvor dygtig man er til at navigere i ny teknologi og digitalisering og den viden, som det stiller til rådighed. Faktisk er mange ældre bedre til den disciplin end de unge:

”De, som er ældre i dag, var unge-voksne, da teknologi-revolutionen var på sit højeste. Så de er, for manges vedkommende, ligeså velbevandrede i forhold til digitalisering som de unge – nogle gange endda bedre, er mit indtryk. De er ofte mere reflekterende – og tager sig tiden til at undersøge tingene nærmere. Så alder er altså ingen undskyldning for at tage ny teknologi i brug. De digitale kompetencer skal udvikles hos alle grupper i samfundet – børn, unge og ældre og der er ingen undskyldning for, ikke at tillære sig de kompetencer – men som samfund har vi naturligvis også et ansvar for at udvikle og tilbyde digital kompetenceudvikling. Som udgangspunkt for en sådan samfundsudvikling har EU udarbejdet et rigtigt godt materiale, som kan hjælpe os med i fremtiden at blive klogere på forskellige digitale forståelsesområder."

Vi er nødt til at udvikle et nyt sæt spilleregler

Skuer man ind i fremtiden, efter coronakrisen, så mener Mads Ronald Dahl, at vi som borgere og patienter vil opleve, at der nu, også som en konsekvens af coronakrisen, kommer endnu flere såkaldte fleksible tilbud til borgerne i sundhedsvæsenet – for eksempel langt flere video-konsultationer og også video-svar på undersøgelser. Men det kræver, understreger han, at vi udvikler både respekt og forståelse for forskellene mellem det fysiske fremmøde og video-mødet – og at vi udvikler et nyt sæt spilleregler til at håndtere video-mødet:

”Helt afgørende er det naturligvis i den forbindelse, at vi har styr på det, som man kalder ’privacy’ – altså sikkerheden i overførsel og modtagelsen af personfølsomme oplysninger. Det kan eksempelvis være, at video-konsultationer og prøvesvar afvikles på patientens vilkår – at det ikke foregår tilfældigt, når patienten for eksempel sidder i bussen eller ved et frokostbord i kantinen. Teknologi har ingen empati, så netop derfor skal vi sikre empati og medmenneskelighed i så vigtig en kommunikation.”

På individ-niveau er digitaliseringen knap så effektiv

Mads Ronald Dahl er overvejende positiv overfor de mange muligheder, som digitaliseringen rummer – men han mener også, at der er område, hvor digitaliseringen ikke rækker eller har sine begrænsninger:

”På institutions- og populations-niveau er digitaliseringen i sundhedsvæsenet et særdeles stærkt værktøj. Det har coronakrisen vist – men på individ-niveau er det knapt så stærkt.

”Der er nemlig ingen tvivl om, at digitaliseringen også har været med til at skabe større ulighed i sundhedsvæsenet," mener han - noget som giver anledning til mange etiske overvejelser og dilemmaer:

”De meget syge, svage og sårbare patienter og de, som lever alene, har ikke draget samme fordel af digitaliseringen som de mere raske og socialt stærkere patienter. Når vi bliver syge, kan digitaliseringen blive en barriere, og er man alene og udsat, så kan den barriere synes endnu større, uoverstigelig endda. For når du er eller bliver meget syg, så tænker du meget lavpraktisk og har måske ikke engang overskud til at række ud efter pc’en og mobilen. Der vil det være en større hjælp at række ud efter en ven,” siger Mads Ronald Dahl.

 

 

Tags: hvadnusundhedsvæsen

Like eller del denne artikel