Sundhedsplatformen ligger nu på dit bord, Heunicke

DEBAT: Sundhedsminister Magnus Heunicke skal nu forholde sig til den kritik, som en lille stærk gruppe af tunge kapaciteter på det sundhedsfaglige, sundhedsøkonomiske og IT-teknologiske område er kommet med om Sundhedsplatformen. Vi må have en uvildig undersøgelse med deltagelse af kyndige eksperter til at vurdere spørgsmålet om Sundhedsplatformens fremtid og de videre perspektiver for EPJ-systemer i Danmark, skriver tidligere kontorchef i CPR-registeret, Torben Jerlach. 

Fredag den 6. december 2019 landede et spørgsmål om Sundhedsplatformen på sundheds- og ældreminister Magnus Heunickes bord. Spørgsmålet var fra Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg, som nogle dage før havde haft besøg af en lille stærk gruppe af tunge kapaciteter på det sundhedsfaglige, sundhedsøkonomiske og IT-teknologiske område. Det drejer sig om professor i sundhedsøkonomi Jes Søgaard, professor i datalogi Jørgen Bansler, formand for Overlægerådet i Region Sjælland Anne Jung og overlæge Niels Bentzon, Herlev Hospital. De to sidstnævnte arbejder til daglig med Sundhedsplatformen.

På baggrund af de seneste 3 ½ år med Sundhedsplatformen gav de overfor udvalgsmedlemmerne udtryk for deres store bekymring i forhold til Sundhedsplatformen. Den bekymring deler de med store dele af sygehuspersonalet i Region Hovedstaden og Sjælland. Det kom til udtryk i Epinions målinger fra september 2019, hvor 2/3 af lægerne fortsat var utilfredse med Sundhedsplatformen.

Fagligheden er udfordret i forhold til patientsikkerhed, behandlingskvalitet, journalkvalitet, kommunikation med patienter og praksislæger, trivsel og arbejdsglæde, uddannelse og forskning. På det økonomiske område er de forventede gevinster ved Sundhedsplatformen helt forsvundet. Samtidig må det konstateres, at Sundhedsplatformens drift og vedligeholdelse er mange gange dyrere end i landets tre øvrige regioner. Sundhedsplatformen har ikke kunne bringes til at fungere tilfredsstillende på danske sygehuse, fordi systemet er udviklet til at bruges i det amerikanske sygehusvæsen med betalingshospitaler. Der er intet, der tyder på, at Sundhedsplatformen kan bringes til at fungere på tilfredsstillende vis.

De to regioners synspunkter

Disse synspunkter står i skærende kontrast til, hvad de to regionsformænd Sophie Hæstorp Andersen og Heino Knudsen fortalte Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg på et møde  21. november 2019. De havde selv bedt om at få mødet sat i stand med udvalget og var sekunderet af Lisbeth Mogensen, formand for det såkaldte Ekspertråd, som Region Hovedstaden nedsatte for mere end et år siden. Her var fortællingen fra de to regioner, at Ekspertrådet ”ikke var stødt på noget, der tyder på, at Sundhedsplatformen ikke kan komme til at virke. Der er mange ting, der kan gøres bedre, men det kan fikses - det handler om at have en klar plan og så komme i gang. Med Sundhedsplatformen er Region Hovedstaden og Sjælland rykket op i den digitale superliga.”

Der er selvfølgelig forklaringer på den skærende kontrast i de to synspunkter. Det er iøjnefaldende, at Ekspertrådet nedsat af Region Hovedstaden udmærker sig ved ikke at have et eneste medlem, der nogen sinde har brugt Sundhedsplatformen til daglig. Men det allervigtigste er, at Ekspertrådet samtidig var bundet af et kommissorium, der angav, at det var forbudt – som i totalt forbudt – at sætte spørgsmålstegn ved Sundhedsplatformens eksistens eller at konkludere, at Sundhedsplanens ikke duede eller havde en fremtid. Og hvad er rådgivningen så værd?

Manglen af en plan, der virker

De seneste års mange ord fra de to regionsledelser og deres administrationer har ikke ændret ved, at Sundhedsplatformen er vedblevet med at være et usmidigt, uoverskueligt og patientfarligt system. Den nylige tilfredshedsundersøgelse og karaktergivning udført blandt læger dokumenterer, at utilfredsheden er voldsom. Der er ikke længere tillid til afgørende forbedringer, da de løfter om forbedringer, som tidligere er fremsat fra regionernes side, på ingen måde er indfriet.

Der foreligger heller ikke er detaljeret plan, der sandsynliggør, at Sundhedsplatformen kan reddes. Der er ikke givet en anvisning på, hvad der skal til for at redde Sundhedsplatformen, hvornår det i givet fald vil kunne ske, og hvor meget det så vil koste.

Det konkrete forslag

De to professorer og to overlæger anbefalede på deres møde med Sundheds-og Ældreudvalget, at Folketinget nedsætter en uvildig kommission til at vurdere

1. Sundhedsplarformens økonomi (fortsat drift vs. skift til bedre system)

2. Sundhedsplarformens påvirkning af patientsikkerheden og behandlingskvalitet

3. Sundhedsplarformens indflydelse på arbejdsmiljø

4. Sundhedsplarformens håndtering af data

5. Stillingtagen til fælles dansk EPJ

Det foreløbige resultat

Det foreløbige resultat er lige nu, at udvalget 6. december har stillet sundhedsministeren følgende spørgsmål: ”Vil ministeren kommentere den præsentation, som blev fremvist under foretræde for udvalget af overlæge Niels Bentzon m.fl. 3/12-19: Forløb, status og visioner for Sundhedsplatformen, SP, herunder de konkrete forslag i præsentation og bemærkningerne om, at de amerikanske erfaringer er dårlige?”

Svesken på disken

Sundhedsminister Magnus Heunicke har hidtil svaret undvigende på de mange spørgsmål om Sundhedsplatformen, som han har modtaget i september-oktober 2019 fra medlemmer af Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg, og blot henvist til, at ansvaret for elektroniske patientjournaler ligger hos regionerne.

Nu er svesken på disken. De godt 40.000 personer, der arbejder i sygehusvæsenet i de regioner forventer at se en sundhedsminister, der kommer i arbejdstøjet og tager fat i denne sag for i et samarbejde med Folketinget at få igangsat en uvildig undersøgelse med deltagelse af kyndige eksperter til at vurdere spørgsmålet om Sundhedsplatformens fremtid og de videre perspektiver for EPJ-systemer i Danmark.

Det vil være en dejlig julegave, som sundhedsministeren kunne give hele det østdanske sundhedsvæsen.