Regionernes formand Stephanie Lose og finansminister Nicolai Wammen.

Økonomiforhandlinger afsluttet: Så meget får sundhedsvæsenet næste år

1.5 mia. kr. ekstra. Så meget får regionerne ekstra næste år. Danske Regioner havde krævet to milliarder kroner. Det kriseramte Aarhus Universitetshospital får 100 millioner kroner. "Et godt resultat," siger Stephanie Lose, formand for Danske Regioner.

Årets økonomiforhandlinger mellem stat og regionerne er slut, hvorimod forhandlingerne med kommunerne fortsætter. Normalt ville regeringens forhandlingerne med regioner og kommuner for længst være afsluttet, da de typisk begynder i slutningen af april. Men valgkamp, regeringsdannelse og sommerferie har betydet, at forhandlingerne først blev indledt 21. august.

Socialdemokratiet gik bl.a. til valg på at styrke velfærden, og det er første gang, den nye socialdemokratiske regering har skullet vise, hvor mange penge den er klar til at bruge på at styrke velfærden. Og beløbet blev altså 1,5 milliarder kroner, hvor regionerne havde efterspurgt to milliarder kroner ekstra som minimum for at levere et løft af sundhedssektoren. Sektoren er presset af den demografiske udvikling og stigende priser på medicin og nye, dyre behandlinger.

Men formand for Danske Regioner, Stephanie Lose, er dog godt tilfreds med aftalen, selv om den ikke kom til at lyde på de ønskede to milliarder kroner. Sidste år var beløbet nemlig "kun" en ekstra milliard kroner.

"Det glæder mig meget, at aftalen giver regionerne mulighed for at videreudvikle et virkelig godt sundhedsvæsen med patienter og pårørende i centrum. Vi har kæmpet for hver krone i aftalen, og selvom vi havde håbet på noget mere, må jeg sige, at jeg er godt tilfreds," siger hun.

Som led i aftalen afskaffes det hidtidige omprioriteringsbidrag på både sundhedsområdet og på det regionale udviklingsområde. Dermed tages der ikke længere midler ud af sundhedsområdet, men sikres i stedet øget frihed til lokale løsninger. 

"Aftalen giver mulighed for, at der kan ansættes flere læger, sygeplejersker og andet sundhedspersonale til gavn for patienterne. Samtidig fjerner vi det omprioriteringsbidrag, som den tidligere regering indførte, og som har taget penge væk fra sundhedsområdet," siger finansminister Nicolai Wammen.

Regeringen og Danske Regioner tager i aftalen endegyldigt afsked med produktivitetskravet, som i årevis har presset hospitalerne økonomisk med en krav til at lave to procent mere om året for de samme penge. I stedet bliver regionerne målt på, om de styrker sammenhængen og nærheden i behandlingstilbud.

Aarhus får hjælp

En del af aftalen er akut hjælp til det kriseramte Aarhus Universitetshospital. Regeringen afsætter et driftstilskud på 100 mio. kr. i 2019 til Region Midtjylland til håndtering af de økonomiske problemer, der er opstået som led i indflytningen i det kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggeri i Skejby.

Men det er en engangsforteelese, gør regeringen klart. Hvis andre supersygehuse skulle få ekstraordinære flytteudgifter, er der ingen gratis penge, men regeringen er indstillet på at drøfte en mulighed for lån.

"Vores nødråb er hørt. Økonomiaftalen prioriterer sundhedsvæsenet i højere grad end i de seneste år, og Region Midtjylland har med engangsbeløbet fået en særlig håndsrækning fra regeringen. I stedet for at afvikle kan vi nu se frem og udvikle et stærkt universitetshospital i Aarhus. Det er mit håb, at der nu kommer mere ro på for både patienter og personale," siger regionsrådsformand i Region Midtjylland, Anders Kühnau (S).

"Jeg vil gå ind i forhandlingerne om næste års budget med det mål, at AUH undgår de besparelser, som er varslet fra 2020 og frem. Men en endelig afklaring heraf vil selvfølgelig afhænge af et budgetforlig," siger Anders Kühnau.

Trods det positive resultat af forhandlingerne med regeringen vil økonomien på Aarhus Universitetshospital fortsat være stram.

"Alt er ikke med et trylleslag blevet godt. Besparelsen på 150 mio. kr. i 2019 er uændret og kommer til at kunne mærkes også de kommende år, da nogle af de først fundne besparelser var engangsbesparelser. Men regionsrådet har nu mulighed for at give Aarhus Universitetshospital nogle økonomiske rammer, der sikrer hospitalet et godt afsæt for at etablere sig i det nye hospital og takle den store opgave med at finde sig til rette i nye rammer og nye arbejdsgange," siger regionsrådsformanden.

Inddragende proces

Økonomiaftalens løft på 1,5 mia. kr. sikrer mere personale fra 2020. Derudover nedsætter regeringen og Danske Regioner en fælles Task Force, som den kommende tid skal drøfte, hvordan man kan uddanne og ansætte mere social- og sundhedspersonale og flere sygeplejersker og forbedre arbejdsforholdene, så flere medarbejdere får mulighed for at gå op i tid, sygefravær kan nedbringes og medarbejdernes kompetencer kan udnyttes bedst muligt. 

Der er også med aftalen enighed om en målsætning om, at regionerne arbejder målrettet for at omprioritere ressourcer fra administration til den patientnære sundhed og borgernære opgaver. 

Regeringen og Danske Regioner er samtidig enige om at styrke lægedækningen, så adgangen til den praktiserende læge ikke er bestemt af, hvor man bor i landet. Der er derfor med aftalen enighed om at løfte antallet af hoveduddannelsesstillinger i almen medicin, så der kommer 100 ekstra hoveduddannelsesforløb fordelt med 50 forløb med start i 2020 og 50 forløb med start i 2021. 

Regeringen vil senere invitere Folketingets partier til forhandlinger om en sundhedsaftale, hvor regionerne videreføres og har indflydelse på sundhedsområdet. Der er enighed om en "inddragende proces", som det står, så Danske Regioner, KL, personalegrupper og øvrige interessenter kan drøfte udfordringerne på området og komme med input til løsninger.

Regeringen vil også udarbejde en 10-års plan for psykiatrien og har tilkendegivet, at Danske Regioner og KL vil blive inddraget i arbejdet. Planen vil bl.a. indeholde initiativer målrettet forebyggelse af psykisk sygdom, bedre sammenhæng i behandlingsforløb, nedbringelse af ventetider og forøget kapacitet i psykiatrien. En af de første prioriteter i arbejdet er bedre sammenhæng i indsatsen for borgere med psykisk sygdom og samtidigt misbrug og opfølgning på de særlige pladser, der er etableret i psykiatrien for at foregribe vold og udadreagerende adfærd på landets botilbud. 

"Det siger sig selv, at denne aftale ikke alene løser alle de udfordringer, som sundhedsvæsnet har. Men aftalen er et godt skridt. Og så må vi respektere, at den nye regering skal have lidt mere tid, før den vil indgå aftaler om f.eks. nye måder at samarbejde på i det nære sundhedsvæsen, og om hvordan psykiatrien skal løftes," siger Stephanie Lose.

Professor fik ret

Professor i sundhedsøkonomi, Jes Søgaard, fik ret, da han forleden spåede, at Nicolai Wammen næppe kunne gå med til mere end mellem 1,5 og 2 milliarder kroner ekstra til sundhed i alt.

Lægeforeningen, DSR, Vive og forskellige sundhedsøkonomer har ellers været ude og sige, at to procents vækst i sundhedsbevillinger er nødvendigt, bl.a. på grund af, at der kommer flere ældre og syge, at der er efterslæb i psykiatrien, og der er stigende priser på sygehusmedicin.

Men to procents løft af sundhed svarer til over fire milliarder kroner om året og er "no-go for finansminister Nicolai Wammen (S)", skrevr professor i sundhedsøkonomi, Jes Søgaard, i et indlæg på Altinget.

"Det vil svare til hele rådighedsrummet frem til 2025, som vores nye regering er ved at skrumpe via diverse "eftersyn". (...) Mit bud er, at Nicolai Wammen næppe kan gå med til mere end mellem 1,5 og 2 milliarder kroner ekstra til sundhed i alt. Af politiske grunde, herunder rådighedsbeløbet, som jo også er en politisk størrelse," skrev han videre på Altinget.

Læger: Lidt positivt, men...

Selv om Lægeforeningen har været ude og kræve et løft på to procent eller tre-fire milliarder kroner, er der dog moderat positive ord fra Lægeforeningen.

”Der er blevet givet markant flere penge, end vi har set i de seneste knap 10 års økonomiaftaler. Det er en positiv bevægelse væk fra tidligere års meget tynde økonomiaftaler. Men det betyder ikke, at vi vil få mere tid til patienterne eller mindre travlhed, for der er stadig et godt stykke vej til, at ressourcerne matcher opgaverne, der bliver ved med at vokse i omfang. Vi mangler desuden at se, hvor ambitiøse aftalerne om kommunernes økonomi og finansloven bliver, ” siger Andreas Rudkjøbing, formand for Lægeforeningen.

Han peger på, at der samlet set skal være ressourcer til nye behandlinger og til at behandle de mange flere borgere, særligt ældre, som får brug for lægehjælp til at behandle de sygdomme, flere lever længere med.

”Der kommer hele tiden nye behandlinger og ny teknologi til, som kan redde og forbedre liv, men som selvfølgelig også koster mange penge. Alt i alt er der behov for et løft af sundhedsvæsenets økonomi på tre til fire milliarder kroner årligt frem til 2025. Det er faktisk, hvad der skal til, hvis ikke patienterne skal opleve et ringere sundhedsvæsen, ” understreger Andreas Rudkjøbing.

 

Oversigt over hovedelementer i aftalen

  • De samlede regionale udgifter til sundhed og det regionale udviklingsområde løftes med 1,5 mia. kr. i 2020 i forhold til de fastlagte udgiftslofter. Heraf udgør regional udvikling 24 mio. kr. som følge af afviklingen af omprioriteringsbidraget.  
  • Omprioriteringsbidraget på sundhedsområdet afvikles samtidig.

  • Regeringen afsætter et driftstilskud på 100 mio. kr. i 2019 til Region Midtjylland til håndtering af ekstraordinære balanceproblemer afledt af indflytning i kvalitetsfondsstøttet sygehusbyggeri. 

  • Der etableres en fælles Task Force, som den kommende tid skal drøfte vejene til realisering af den fælles ambition om at uddanne og ansætte mere social- og sundhedspersonale og flere sygeplejersker, at forbedre arbejdsforholdene, at flere medarbejdere får mulighed for at gå op i tid og sygefravær nedbringes, samt at medarbejdernes kompetencer udnyttes bedst muligt.
  • De regionale anlægsudgifter udgør 7,3 mia. kr. i 2020. Der fastsættes et loftsbelagt niveau for anlægsudgifterne (brutto) på 2,5 mia. kr. med tillæg af afløb fra puljer med statsligt projekttilskud. Anlægsniveauet for kvalitetsfondsbyggeri udgør 4,8 mia. kr.
  • Med henblik på at fremme offentligt-privat samarbejde etableres en låne- og deponeringsfritagelsespulje på 400 mio. kr. i 2020. 
 
 
LÆS OGSÅ:
 
 
 

FAKTA 

  • I 2019 lød den økonomiske ramme for regionerne på 113,4 milliarder kroner til sundhedssektoren og 3,1 milliard kroner til regional udvikling.

 

KOMMENTARER FRA TWITTER: 

Like eller del denne artikel

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Diagnostisk Tidsskrift

 

Redaktion

Chefredaktører

Kristian Lund
kristian@medicinsketidsskrifter.dk

Nina Vedel-Petersen
nina@medicinsketidsskrifter.dk

Redaktionschef

Helle Torpegaard
helle@medicinsketidsskrifter.dk

Research

Birgitte Gether
Jan Fuhs (automatiseret research)

Webmaster

Tilknyttede journalister

  • Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
    Berit Andersen – hjerte-kar, psykiatri, sundhedspolitik 
    Nina Bro - sclerose, sundhedspolitik 
    Birgit Brunsted - onkologi, hjertekar, generelt 
    Bo Karl Christensen - diabetes, generelt
    Jette Marinus - respiratorisk
    Mathilde Louise Stenild - diabetes, reumatologi, sundhedspolitik 
    Grit Blok - dermatologi 
    Maria Cuculiza - kultur, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
    Ebbe Fisher - generelt
    Pernille Marrot – Propatienter.dk, osteoporose, diabetes 
    Maiken Skeem – hjertekar, reumatologi, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
    Annette Lausten - gastroenterologi
    Marianne Rohweder - overvægt, sundhedspolitik

Om os

Om os

Annoncer

Jobannoncer

Persondatapolitik

Kontakt

Abonnement
birgitte@medicinsketidsskrifter.dk

Mail redaktionen

Medicinske Tidsskrifters medier

www.medicinsketidsskrifter.dk
www.sundhedspolitisktidsskrift.dk
www.propatienter.dk
www.medicinsktidsskrift.dk
www.onkologisktidsskrift.dk
www.haematologisktidsskrift.dk
www.mstidsskrift.dk
www.diagnostisktidsskrift.dk

Redaktionen

Redaktion

Chefredaktører

Kristian Lund
kristian@medicinsketidsskrifter.dk

Nina Vedel-Petersen
nina@medicinsketidsskrifter.dk

Redaktionschef

Helle Torpegaard
helle@medicinsketidsskrifter.dk

Research

Birgitte Gether
Jan Fuhs (automatiseret research)

Webmaster

Tilknyttede journalister

  • Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
    Berit Andersen – hjerte-kar, psykiatri, sundhedspolitik 
    Nina Bro - sclerose, sundhedspolitik 
    Birgit Brunsted - onkologi, hjertekar, generelt 
    Bo Karl Christensen - diabetes, generelt
    Jette Marinus - respiratorisk
    Mathilde Louise Stenild - diabetes, reumatologi, sundhedspolitik 
    Grit Blok - dermatologi 
    Maria Cuculiza - kultur, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
    Ebbe Fisher - generelt
    Pernille Marrot – Propatienter.dk, osteoporose, diabetes 
    Maiken Skeem – hjertekar, reumatologi, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
    Annette Lausten - gastroenterologi
    Marianne Rohweder - overvægt, sundhedspolitik

Om os

Om os

Annoncer

Jobannoncer

Persondatapolitik

Kontakt

Abonnement
birgitte@medicinsketidsskrifter.dk

Mail redaktionen

Medicinske Tidsskrifters medier

www.medicinsketidsskrifter.dk
www.sundhedspolitisktidsskrift.dk
www.propatienter.dk
www.medicinsktidsskrift.dk
www.onkologisktidsskrift.dk
www.haematologisktidsskrift.dk
www.mstidsskrift.dk
www.diagnostisktidsskrift.dk