Ny genterapi har stort potentiale mod sygdom, som gør børn blinde

Medicinrådet vurderer aktuelt, om lægemidlet Luxturna (voretigen neparvovec), som er den første genterapi til behandling af børn og voksne med den sjældne, arvelige nethindesygdom Lebers Kongenital Amaurose (LCA), skal godkendes i Danmark. LCA forårsager blindhed i en tidlig alder hos størstedelen af patienterne.

Engangsbehandlingen Luxturna blev sidste år i november godkendt af de europæiske lægemiddelmyndigheder EMA på baggrund af et fase III-studie, der viste, at børn i behandling med Luxturna fik styrket deres mobilitet i svag belysning. 90 procent af børnene oplevede en forbedring af synet efter et års behandling med Luxturna, og 65 procent kunne fejlfrit navigere igennem en labyrint i rimeligt tempo ved en belysning svarende til lyset en sommeraften uden måneskin (en lux).

Professor i kirurgisk oftalmologi, Morten la Cour, der er klinikchef på Rigshospitalets øjenafdeling i Glostrup, har i mange år forsket i nethindesygdomme. Han vurderer, at Luxturna har et stort potentiale.

"Vi har aktuelt adgang til toårs-data om Luxturna til behandling af børn med LCA, og data ser lovende ud. Vi kan se, at børnene bliver signifikant bedre til at navigere i svag belysning – som er den synsfunktion, de mister først – efter behandling med Luxturna. At vi mangler langtidsdata om Luxturna efterlader os med en masse ubesvarede spørgsmål. Men som jeg ser det, er genterapien det bedste bud på et nyt behandlingsprincip til de recessivt arvelige nethindelidelser, som vi i dag ikke kan stille noget op imod," siger Morten la Cour.

Medicinrådet konkluderer i sin førstebehandling af Luxturna, at genterapien "giver en vigtig klinisk merværdi sammenlignet med observation. Evidensens kvalitet er meget lav," lyder det i publikationen, der er dateret til midt i maj i år. Morten la Cour er med i den arbejdsgruppe under Medicinrådet, der behandler ansøgningen om godkendelse af Luxturna, og kan derfor ikke udtale sig nærmere om, hvorvidt han antager, at genterapien bliver godkendt i Danmark. Luxturna er udviklet af det amerikanske lægemiddelfirma Spark Therapeutics, der har indgået en licens- og distributionsaftale med Novartis om markedsføring af genterapien i Europa.

Mange gener i spil

LCA er en recessiv nethindesygdom, der indledningsvis medfører tilbagegang af nattesyn og orienteringssyn for over tid at udvikle sig til også at påvirke centralsynet med blindhed til følge. For de fleste patienter gælder det, at synet forværres markant i barndommen, og mere end 50 procent af patienterne er socialt blinde, inden de er fyldt 20 år. Sygdomsprogressionen sker som følge af, at nethindens lysfølsomme sanseceller (stave og tappe) over tid går til grunde.

LCA skyldes defekter i en række forskellige gener, som koder for både stofskifte og struktur i nethindens sanseceller, primært stavene. Et af disse gener er RPE65, som er afgørende for omsætningen af A-vitamin i nethinden. Er genet defekt går først stavene og derefter tappene til grunde. For at en patient udvikler LCA, skal begge kopier af RPE65-genet være muterede.

Sammenhængen mellem RPE65-gendefekten og måden de lysfølsomme celler går til grunde er ukendt, men det er velbeskrevet, at stavene rammes først, og når omkring 80 procent af stavene er forsvundet, vil tappene også begynde at degenerere. Stavene er meget lysfølsomme, og således er de sanseceller, der bruges til at se og navigere i svag belysning. Tappene er knap så lysfølsomme. De tager over for stavene, når det er lyst nok til at se farver. Nethinden består af omkring 120 millioner stave og omkring syv til otte millioner tappe.

"Det er fortsat en gåde, hvorfor patienter med LCA over tid mister deres centralsyn – altså tap-synet –, når de udløsende gendefekter er udtrykt i stavene. Rent rationelt burde sygdommen alene påvirke nattesynet. En fransk forskningsgruppe har identificeret en kemisk faktor, der afsondres i stavene, men som er nødvendig for, at tappene overlever. Dette samspil mellem stave og tappe er en af de bedste forklaringer på sammenhængen og på, hvorfor sygdommen udvikler sig, som den gør," siger Morten la Cour.

Medicinrådet anslår, at 20 ud af de 29 patienter, der er diagnosticeret med RPE65-relateret LCA herhjemme, vil have gavn af Luxturna. 

Viruspartikler på arbejde

Luxturna virker ved at overføre arvemateriale, der koder for normalt RPE65-protein. Arvematerialet afleveres til nethinden via modificeres viruspartikler. Det optages i nethindens pigmentepitelceller, som efterfølgende bliver i stand til at danne normalt RPE65-protein. Luxturna, der er en engangsbehandling, injiceres under nethinden ved et kirurgisk indgreb. Indgrebet bør foretages på en øjenafdeling med højt specialiseret funktion, da det er teknisk udfordrende.   

"På mange måder er behandlingen lovende: Den er målrettet et gen, vi ved er afgørende for sygdommens udvikling, og teknikken er veludforsket. Men det bør nævnes, at der fortsat er mange usikkerheder forbundet med genterapeutisk behandling af arvelige øjensygdomme. Det genmateriale, der injiceres i nethinden, ligger uden for kromosomerne. Alle celler er, som bekendt, udstyret med mekanismer til at fjerne fremmed DNA, og det er derfor ikke utænkeligt, at genmaterialet bliver elimineret over tid. Og så er vi lige vidt," siger Morten la Cour og tilføjer:

"Og så er det mest interessante og forsat ubesvarede spørgsmål jo, hvor meget stav-overlevelse genterapien skal kunne generere for at beskytte tappene imod at gå til grunde på længere sigt. På kort sigt kan vi se, at behandlingen forbedrer stav-funktionen."

De danske sundhedsmyndigheder har via registre et godt overblik over i hvilke familier de arvelige, recessive nethindelidelser løber. Det er, ifølge Morten la Cour, en fordel, da det herved er muligt at gribe tidligt ind, hvis Luxturna bliver godkendt til behandling. Jo tidligere behandlingen igangsættes, des større sandsynlighed for at beskytte stavene imod at gå til grunde, lyder rationalet.

I USA, hvor Luxturna er godkendt, er listeprisen 850.000 dollar svarende til 5,6 mio. danske kr. I Danmark vil prisen blive betydeligt billigere. Luxturna er det første i rækken af genterapier, som er på vej til det danske sundhedsvæsen. Der er overvejende tale om behandlinger, der med al sandsynlighed kun skal gives én gang for herefter at have livslang effekt.

 

 

LÆS OGSÅ: 

Tags: luxturna

Like eller del denne artikel

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Diagnostisk Tidsskrift

 

Redaktion

Chefredaktører

Kristian Lund
kristian@medicinsketidsskrifter.dk

Nina Vedel-Petersen
nina@medicinsketidsskrifter.dk

Redaktionschef

Helle Torpegaard
helle@medicinsketidsskrifter.dk

Research

Birgitte Gether
Jan Fuhs (automatiseret research)

Webmaster

Tilknyttede journalister

  • Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
    Berit Andersen – hjerte-kar, psykiatri, sundhedspolitik 
    Nina Bro - sclerose, sundhedspolitik 
    Birgit Brunsted - onkologi, hjertekar, generelt 
    Bo Karl Christensen - diabetes, generelt
    Jette Marinus - respiratorisk
    Mathilde Louise Stenild - diabetes, reumatologi, sundhedspolitik 
    Grit Blok - dermatologi 
    Maria Cuculiza - kultur, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
    Ebbe Fisher - generelt
    Pernille Marrot – Propatienter.dk, osteoporose, diabetes 
    Maiken Skeem – hjertekar, reumatologi, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
    Annette Lausten - gastroenterologi
    Marianne Rohweder - overvægt, sundhedspolitik

Om os

Om os

Annoncer

Jobannoncer

Persondatapolitik

Kontakt

Abonnement
birgitte@medicinsketidsskrifter.dk

Mail redaktionen

Medicinske Tidsskrifters medier

www.medicinsketidsskrifter.dk
www.sundhedspolitisktidsskrift.dk
www.propatienter.dk
www.medicinsktidsskrift.dk
www.onkologisktidsskrift.dk
www.haematologisktidsskrift.dk
www.mstidsskrift.dk
www.diagnostisktidsskrift.dk

Redaktionen

Redaktion

Chefredaktører

Kristian Lund
kristian@medicinsketidsskrifter.dk

Nina Vedel-Petersen
nina@medicinsketidsskrifter.dk

Redaktionschef

Helle Torpegaard
helle@medicinsketidsskrifter.dk

Research

Birgitte Gether
Jan Fuhs (automatiseret research)

Webmaster

Tilknyttede journalister

  • Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
    Berit Andersen – hjerte-kar, psykiatri, sundhedspolitik 
    Nina Bro - sclerose, sundhedspolitik 
    Birgit Brunsted - onkologi, hjertekar, generelt 
    Bo Karl Christensen - diabetes, generelt
    Jette Marinus - respiratorisk
    Mathilde Louise Stenild - diabetes, reumatologi, sundhedspolitik 
    Grit Blok - dermatologi 
    Maria Cuculiza - kultur, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
    Ebbe Fisher - generelt
    Pernille Marrot – Propatienter.dk, osteoporose, diabetes 
    Maiken Skeem – hjertekar, reumatologi, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
    Annette Lausten - gastroenterologi
    Marianne Rohweder - overvægt, sundhedspolitik

Om os

Om os

Annoncer

Jobannoncer

Persondatapolitik

Kontakt

Abonnement
birgitte@medicinsketidsskrifter.dk

Mail redaktionen

Medicinske Tidsskrifters medier

www.medicinsketidsskrifter.dk
www.sundhedspolitisktidsskrift.dk
www.propatienter.dk
www.medicinsktidsskrift.dk
www.onkologisktidsskrift.dk
www.haematologisktidsskrift.dk
www.mstidsskrift.dk
www.diagnostisktidsskrift.dk