”Det er rigtigt, at foreningerne ind imellem benytter deres helt legitime ret til i offentligheden at gøre opmærksom på nogle synspunkter i forhold til noget medicin, som er godkendt i EMA, men som det danske sundhedsvæsen ikke vil stille til rådighed, fordi man synes, at det er for dyrt, og det er da en helt legitim ret og en samfundsmæssig funktion, at vi har brugerorganisationer, der kan give en modvægt i debatten, og som gør, at vi får en åben og demokratisk debat om, hvad der foregår i Medicinrådet,” siger Morten Freil.

Danske Patienter: Stærke foreninger kommer alle patienter til gode

Det er vigtigt, at patientforeningerne kæmper medlemmernes sag, og det er ikke foreningernes arbejde, der skaber ulighed i sundhed.

Sådan lyder reaktionen fra direktør i patienternes paraplyorganisation Danske Patienter og patientrepræsentant i Medicinrådet, Morten Freil, efter at hans kollega i Medicinrådet og formand for Tværregionalt forum for koordination af medicin, Hanne Rolighed Christensen, har efterlyst større besindighed hos patientforeninger, når de blander sig i debatten om Medicinrådets vurdering af ny medicin.

Hanne Rolighed Christensen mener, at patientforeningerne i nogle tilfælde har et for ensidigt fokus på godkendelse af ny medicin, og at det risikerer at føre til en ulige fordeling af ressourcerne, når stærke patientforeninger lægger alle kræfter i at få nye dyre lægemidler taget i brug på deres område.

”Hvis man spurgte alle læger eller patientforeninger om, hvor meget, der burde afsættes til netop deres område, ville summen af disse forslag utvivlsomt blive større end de tilgængelige midler, og der er en risiko for skævvridning og urimelig fordeling af ressourcerne til dem, der råber højest,” lyder Hanne Rolighed Christensen opråb. 

Men kritikken er forfejlet, mener Morten Freil.

”Det er et ærgerligt udtryk for, at man ikke ser Medicinrådets arbejde som en åbent proces, hvor man kan få en god demokratisk debat om, hvilke lægemidler, der skal være tilgængelige i det danske sundhedsvæsen,” siger Morten Freil. 

Han mener, at det er vigtigt, at både patienternes og klinikernes perspektiv bliver taget i betragtning i Medicinrådet, og der er god balance mellem parterne, mener han.

”Jeg synes faktisk at såvel klinikere som patientforeninger opfører sig virkelig lødigt i fagudvalgene og går konstruktivt ind i arbejdet for at få vurderet det faglige grundlag for medicinen, og jeg oplever ikke, at der er et urimeligt pres fra hverken klinikere eller patientforeningerne,” siger Morten Freil.

Han oplever også, at patientforeningerne i stigende grad tænker på tværs af sygdomsområder, og derudover er der flere eksempler på, at de goder, som én patientgruppe opnår, også breder på tværs af sygdomsgrupperne og kommer andre til gavn, fortæller han.

”Det har vi set med rehabilitering, hvor både Hjerteforeningen og Kræftens Bekæmpelse har haft kræfter til at sætte fokus på behovet for rehabilitering, hvorefter det også er kommet andre patientgrupper til gode. Det er klart, at de enkelte patientforeninger arbejder med udgangspunkt i deres medlemmer og den sag, de arbejder for, men vi oplever også en bred anerkendelse hos patientforeningerne af, at det er vigtigt at lægge noget i den fælles indsats, og det ser vi også i rammen af Danske Patienter,” siger Morten Freil. 

Sundhedsvæsnets udgifter til medicin er konstant stigende, og det lægger pres på andre andre velfærdsydelser som pleje lindring og omsorg, og Hanne Rolighed Christensen efterlyser, at patientforeningerne fokuserer lidt mere på hele patientforløbet og lidt mindre på retten til ny medicin. Den kritik forstår Morten Freil dog ikke.

”Patientforeningernes arbejde handler ikke om ressourcer, men om at skabe bedre vilkår for patienterne, og mange af de løsninger, vi kommer med handler ikke om flere ressourcer, men om bedre vilkår og om at sikre mere patientcentrerede løsninger, og løsningerne behøver ikke være dyre,” siger han, og som eksempel nævner han et forslag fra Danske Patienter om at reducere antallet af faste kontroller i sundhedsvæsnet.

”Mange patienter ønsker simpelthen ikke at gå til alle de undersøgelser og kontroller, som sundhedsvæsnet sender dem til regelmæssigt, så det ville være en god måde at spare nogle ressourcer og samtidig forbedre forholdene for patienterne,” siger Morten Freil.

Og selv om blandt andet Scleroseforeningen og Muskelsvindfonden har markeret sig voldsomt i forbindelse med Medicinrådets vurdering af lægemidler til deres patientgrupper, så er det også bare en del af den demokratiske proces, mener han.

”Det er rigtigt, at foreningerne ind imellem benytter deres helt legitime ret til i offentligheden at gøre opmærksom på nogle synspunkter i forhold til noget medicin, som er godkendt i EMA, men som det danske sundhedsvæsen ikke vil stille til rådighed, fordi man synes, at det er for dyrt, og det er da en helt legitim ret og en samfundsmæssig funktion, at vi har brugerorganisationer, der kan give en modvægt i debatten, og som gør, at vi får en åben og demokratisk debat om, hvad der foregår i Medicinrådet,” siger Morten Freil.

 

LÆS OGSÅ:

Tags: Medicinrådet, ulighed

Like eller del denne artikel

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Diagnostisk Tidsskrift

 

Redaktion

Chefredaktører

Kristian Lund
kristian@medicinsketidsskrifter.dk

Nina Vedel-Petersen
nina@medicinsketidsskrifter.dk

Redaktionschef

Helle Torpegaard
helle@medicinsketidsskrifter.dk

Research

Birgitte Gether
Jan Fuhs (automatiseret research)

Webmaster

Tilknyttede journalister

Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
Berit Andersen – hjerte-kar, psykiatri, sundhedspolitik 
Nina Bro - sclerose, sundhedspolitik 
Birgit Brunsted - onkologi, hjerte-kar, generelt 
Lea Landsted - kultur, sundhedspolitik 
Jette Marinus - respiratorisk
Mathilde Louise Stenild - diabetes, reumatologi, sundhedspolitik 
Grit Blok - dermatologi 
Maria Cuculiza - kultur, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
Maibrit Jürs - reumatologi 
Pernille Marrot – Propatienter.dk, osteoporose, diabetes 
Maiken Skeem – hjertekar, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
Birgitte Rask Sønderborg – generelt, sundhedspolitik
Annette Lausten - gastroenterologi
Marianne Rohweder - overvægt, sundhedspolitik

Om os

Om os

Annoncer

Jobannoncer

Persondatapolitik

Kontakt

Abonnement
birgitte@medicinsketidsskrifter.dk

Mail redaktionen

Medicinske Tidsskrifters medier

www.medicinsketidsskrifter.dk
www.sundhedspolitisktidsskrift.dk
www.propatienter.dk
www.medicinsktidsskrift.dk
www.onkologisktidsskrift.dk
www.haematologisktidsskrift.dk
www.mstidsskrift.dk
www.diagnostisktidsskrift.dk

Redaktionen

Redaktion

Chefredaktører

Kristian Lund
kristian@medicinsketidsskrifter.dk

Nina Vedel-Petersen
nina@medicinsketidsskrifter.dk

Redaktionschef

Helle Torpegaard
helle@medicinsketidsskrifter.dk

Research

Birgitte Gether
Jan Fuhs (automatiseret research)

Webmaster

Tilknyttede journalister

Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
Berit Andersen – hjerte-kar, psykiatri, sundhedspolitik 
Nina Bro - sclerose, sundhedspolitik 
Birgit Brunsted - onkologi, hjerte-kar, generelt 
Lea Landsted - kultur, sundhedspolitik 
Jette Marinus - respiratorisk
Mathilde Louise Stenild - diabetes, reumatologi, sundhedspolitik 
Grit Blok - dermatologi 
Maria Cuculiza - kultur, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
Maibrit Jürs - reumatologi 
Pernille Marrot – Propatienter.dk, osteoporose, diabetes 
Maiken Skeem – hjertekar, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
Birgitte Rask Sønderborg – generelt, sundhedspolitik
Annette Lausten - gastroenterologi
Marianne Rohweder - overvægt, sundhedspolitik

Om os

Om os

Annoncer

Jobannoncer

Persondatapolitik

Kontakt

Abonnement
birgitte@medicinsketidsskrifter.dk

Mail redaktionen

Medicinske Tidsskrifters medier

www.medicinsketidsskrifter.dk
www.sundhedspolitisktidsskrift.dk
www.propatienter.dk
www.medicinsktidsskrift.dk
www.onkologisktidsskrift.dk
www.haematologisktidsskrift.dk
www.mstidsskrift.dk
www.diagnostisktidsskrift.dk