Rolighed: Medicinrådets sekretariat skal styrkes
Mangel på blandt andet lægefaglige kompetencer i Medicinrådets sekretariat er en af årsagerne til, at Medicinrådet har svært ved at følge med mængden af arbejdsopgaver, mener ledende overlæge ved Klinisk Farmakologisk Afdeling ved Bispebjerg Hospital og medlem af Medicinrådet, Hanne Rolighed Christensen.
Medicinrådet har i sin to-årige levetid i stigende grad været plaget at ekstremt lange møder med uoverkommeligt mange tidskrævende punkter på dagsordenen. En konsekvens af arbejdspresset er, at der ikke har været tid til at udarbejde lige så mange behandlingsvejledninger, som man har ønsket, og Hanne Rolighed Christensen håber, at den forestående eksterne evaluering af Medicinrådet vil føre til ændringer, der giver en bedre sortering af, hvad Medicinrådet fremover skal beskæftige sig med.
”Der vil være flere måder, man kan justere de problemer, der besværliggør Medicinrådets arbejde, og vi må vente på evalueringen for at se, hvad der konkret skal gøres, men det vil efter min mening blandt andet være relevant at se på sekretariatsfunktionen og på tilstrømningen af opgaver til Medicinrådet,” siger Hanne Rolighed Christensen.
Hvis man eksempelvis tilknyttede erfarne læger som reviewere af det materiale, der tilgår Rådet i hele sags- og behandlingsfasen, ville det lette arbejdet betydeligt for rådet og skabe stringens og transparens, mener hun.
”Det skal være fagfolk, som er i stand til at læse og forstå og kommentere de videnskabelige artikler, sådan at Rådet ikke skal bruge unødig tid på det. Som det er nu, sagsbehandler vi på møderne, og det er ikke hensigtsmæssigt i det omfang, det sker nu,” siger Hanne Rolighed Christensen. Et synspunkt, hun i øvrigt har givet udtryk for siden ideen om Medicinrådet blev til.
En anden knap, man Ifølge Hanne Rolighed Christensen også med god ret kan skrue på, er en styring af strømmen af opgaver, der kommer til Medicinrådet.
I dag er det sådan, at medicinalvirksomhederne kan sende en ansøgning, hvis de gerne vil have et lægemiddel vurderet og indplaceret i en lægemiddelrekommandation, og alle ansøgninger, som Medicinrådet modtager, skal gennem samme omfattende vurdering, men Medicinrådet har modtaget for mange ansøgninger, vurderer flere, og blandt andet har man måttet bruge tid på ansøgninger som byggede på endog meget svag dokumentation.
”Der er ansøgninger, hvor det næsten ikke giver mening, og man kan spørge sig selv, om det er en fornuftig brug af Medicinrådets tid,” siger Hanne Rolighed.
Patientrepræsentant i Medicinrådet, Leif Vestergaard Pedersen, mener, at et løsning kan være at lade initiativet til at foreslå ny medicin til vurdering gå tilbage til de faglige miljøer, som det var i , og formand for LVS, Henrik Illum, forslår, at man giver Medicinrådet lov til afvise ansøgninger, som man på forhånd ikke finder relevante. Begge dele er muligheder medgiver Hanne Rolighed, men hun vil helst vente med at finde løsninger til, at evalueringen af Medicinrådet foreligger.
”Formentlig vil der blive behov for flere forskellige justeringer af den måde Medicinrådet er indrettet og arbejder på, og det oplever jeg også, at der er en vilje til,” siger hun.
LÆS OGSÅ:
Medicinalvirksomhederne er for ukritiske, når de sender medicin til vurdering i Medicinrådet. Mode