Psykiaterne sender bekymringsbrev til minister og Sundhedsstyrelsen
Unge lægers mulighed for at komme i psykiatrien i deres KBU-forløb (det, som tidligere hed turnus) er forsvundet. Det har fået Dansk Psykiatrisk Selskab til at sende bekymringsbrev til Sundhedsstyrelsen, og sundhedsminister Ellen Trane Nørby kaldes i samråd om sagen.
I regeringens bestræbelser på at komme manglen på alment praktiserende læger til livs er offeret blevet psykiatrien, mener både dansk Psykiatrisk Selskab og Enhedslisten.
Derfor afkræver både Dansk Psykiatrisk Selskab (DPS) og Enhedslisten nu svar på, om regeringen konkret vil gøre noget for at sikre, at psykiatrien også tilgodeses, og i så fald hvad planerne går ud på.
Sagen er, at en rapport fra lægedækningsudvalget sidste år førte til en politisk beslutning om, at alle læger skal arbejde et halvt år i almen praksis som en del af deres kliniske basisuddannelse (KBU) - et uddannelsesforløb umiddelbart efter, at lægerne har taget deres embedseksamen. Dermed forsvandt muligheden for et praksis-ophold i psykiatrien. Men i sit psykiatriudspil fra september i år lægger regeringen så op til, at ’indrette KBU’en, så psykiatrien får en mere fremtrædende rolle’, som det hedder.
”Det kan godt være, at man gerne vil og kan begge dele. Men så vil jeg bare høre, hvad de konkrete planer om psykiatri i KBU’en går ud på,” siger Stine Brix, der på vegne af sit parti netop har kaldt sundhedsministeren i samråd for at få svar på et konkret spørgsmål herom.
KBU-forløb har stor betydning for rekrutteringen
Beslutningen om at udfase psykiatrien fra KBU’en har også rystet Dansk Psykiatrisk Selskab, som siden den blev vedtaget har benyttet alle anledninger til at tale for en bevaring af KBU-forløb i psykiatrien. Foreløbig dog uden resultat. Og det har nu fået foreningen til at sende sundhedsministeren og Sundhedsstyrelsens direktør et bekymringsbrev.
”Vi ved godt, at almen praksis også har rekrutteringsproblemer. Men vi synes ærlig talt, at det er forkert, at det er psykiatrien, der skal undgælde. Vi frygter, at beslutningen vil fjerne en stor del af psykiatriens rekrutteringsgrundlag og dermed gøre situationen markant værre end i dag,” siger Gitte Ahle, formand for Dansk Psykiatrisk Selskab.
Hun minder om, at der ifølge regionerne pt. er ca. 100 ubesatte stillinger som speciallæge i psykiatrien. Og hun frygter, at det kan blive rigtig svært at få dem besat, hvis man ikke sikrer, at kommende læger får mulighed for at lære specialet at kende.
At KBU-forløb faktisk har stor betydning for rekrutteringen til specialet i psykiatri dokumenteres af en opgørelse fra Region Midtjylland, som viser, at 23 procent af de læger, der har haft psykiatri under deres KBU, senere søgte en introduktionsstilling i psykiatrien. Og det samme gælder formentlig i de øvrige regioner. Så ”at skære den forsyningslinje over vil være en katastrofe,” lyder Dansk Psykiatrisk Selskab-formandens konklusion.
Vigtigt alle læger får kendskab til psykiatri
Gitte Ahle er glad for, at regeringen i sit udspil til psykiatriplan skriver, at ’det er vigtigt at se nærmere på, hvordan man kan styrke rekrutteringen til specialet’, og at ’i den forbindelse kan blandt andet et KBU-ophold i psykiatrien være med til at sikre, at unge læger får interesse for specialet’.
”Det er bare slet ikke konkretiseret, hvordan man vil gøre dette. Derfor er vi nødt til at advare mod følgerne af at udfase psykiatrien fra KBU’en. Det nytter ikke, at man på den ene side erkender, at vi mangler psykiatere, og på den anden side vil give de kommende læger endnu dårligere kendskab til psykiatri,” siger hun og understreger, at fjernelse af psykiatrien fra KBU-forløb ikke alene vil have konsekvenser for rekruttering af yngre læger til psykiatrien, men også få betydning for kendskabet til psykiatriske patienter hos læger i almindelighed.
Og det sidste er vigtigt, mener hun, fordi man ikke kommer udenom, at psykiske sygdomme er folkesygdomme, og at alle læger derfor skal kunne håndtere dem.
”Vi ved, at psykiatriske patienter lever 15-20 år kortere end andre mennesker, og at en del af årsagen er somatiske lidelser. Så set i det lys bør man hellere sikre, at så mange læger som muligt får kendskab til psykiatriske patienter, dels ved at flere kommer i KBU i psykiatrien og dels ved at øge undervisningen i psykiatri på medicinstudiet,” siger Gitte Ahle.
Sundhedsstyrelsen forstår bekymringen
Sundhedsstyrelsen har 18. november svaret på bekymringsbrevet fra Dansk Psykiatrisk Selskab, som foruden til sundhedsministeren også blev stilet til Sundhedsstyrelsens direktør Søren Brostrøm. I svaret understreges det, at man forstår bekymringen og har ’stor opmærksomhed på de tiltagende problemer, der er med at rekruttere læger til de to psykiatriske specialer’.
Hvad det konkret går ud på, melder svarbrevet dog ikke noget om.
Fakta: Enhedslistens samrådsspørgsmål til sundhedsministeren
Af lægedækningsudvalgets rapport fra 2017, og ministerens svar på spørgsmål 1210 (alm. del) af 27. september fremgår det, at psykiatri ikke skal være en del af yngre lægers KBU-forløb. I regeringens handlingsplan for psykiatrien fra september 2018 står, at ” Regeringen vil bede Sundhedsstyrelsen om at se på, hvilke muligheder der er for at indrette KBU og den øvrige lægelige videreuddannelse, så der i højere grad tages hensyn til psykiatri herunder rekruttering til specialet.”
Vil Ministeren redegøre for hvilke planer, der nu er om psykiatri i KBU og i den øvrige lægelige videreuddannelse, og hvordan disse planer påvirker lægedækningsudvalgets anbefaling om at tilgodese almen praksis?
Såfremt ministeren afventer svar fra Sundhedsstyrelsen, hvornår regner Ministeren med at have en plan klar?