Skip to main content

Sundhedspolitisk Tidsskrift

Professor og kræft-forsker: ”Vi forsømmer at se personen bag sygdommen”

Skrevet af Maiken Skeem den . Skrevet i Nyheder.

Kræftbehandlingen i dag handler især om at stille hurtige og præcise diagnoser og derefter komme i gang med en målrettet behandling. Målsætningen er, at flest muligt overlever. Men man glemmer i farten at tage højde for personen bag sygdommen. Det enkelte menneskes livssituation spiller i høj grad ind på udfaldet af et kræft-forløb, fastslår Christoffer Johansen, som er professor på Rigshospitalet. 

Antagelsen blandt kræftlægerne er, at hvis man hurtigst muligt får stillet en diagnose og kommer hurtigst muligt i gang med en behandling, så redder det liv. Overordnet set, er det naturligvis fornuftigt at fokusere på overlevelse som første prioritet, men det er også en relativt snæver tilgang til kræftbehandling, mener professor og forsker ved Rigshospitalets onkologiske klinik, Christoffer Johansen:

”Der er en i sundhedsvæsenet i dag en tendens til næsten udelukkende at tage højde for genetiske faktorer i kræftbehandlingen; hvordan ser tumors mutationer ud, og hvordan opfører den sig?  Men vi forsømmer i højere grad at inddrage fakta om den person, der har sygdommen. Og det undlader vi, selv om vi faktisk ved, at kræft med sikkerhed også har en social slagside. Faktum er, at man klarer både behandling og livet efter behandlingen dårligere, hvis man er socialt udsat eller sårbar i en eller anden forstand – det kan for eksempel være, hvis man lever alene, er arbejdsløs eller har en kort uddannelse. Den faktor er vi nødt til at tage langt, langt mere alvorligt, end vi gør i dag.”

Et bredere perspektiv

Især inden for kræftbehandlingen bliver der i øjeblikket talt rigtig meget om personlig eller skræddersyet medicin – men igen, så er det paradoksalt nok også kun med et snævert udgangspunkt i tumorens særlige, genetiske profil, påpeger Christoffer Johansen.

”Heller ikke det sker med udgangspunkt i det, som man kan kalder for de ’fæno-typiske’ karakteristika - eksempelvis livssituation, uddannelse og social status – faktorer, som vi ved spiller ind på, hvordan man håndterer behandlingsperioden og dermed også på overlevelsen, men også på det liv, der skal leves efter behandlingen. Jeg mener, i det hele taget, at vi er nødt til at se på kræft og på livet med kræft i et langt bredere perspektiv: Sygdommen er egentlig en ny kronisk sygdom. De patienter, som overlever, skal for manges vedkommende leve et liv med forskellige senfølger, og vi ved desuden, at hvis man har haft kræft én gang, så er der også risiko for at kræften vender tilbage igen senere i livet, ligesom der i øvrigt er en øget risiko for spredning og for en ny kræftsygdom i et andet organ.”

Andre sygdomme er en risiko-faktor

En anden faktor, som der i dag ikke tages tilstrækkeligt højde for i kræftbehandlingen, mener Christoffer Johansen, er de eventuelle andre sygdomme, som patienten lider af og den medicin, patienten får. Mange af de patienter, som får en kræftsygdom, er i behandling for andre kroniske, ofte aldersrelaterede sygdomme og får dagligt flere lægemidler. Faktisk lider cirka hver anden dansker over 65 år mere end én kronisk sygdom. 

"Men det til trods, så findes der faktisk ikke ret mange studier, som belyser det aspekt af kræftbehandlingen – for eksempel findes der ikke retningslinjer for behandling for kræft af de patienter, som i forvejen får fire medikamenter for to andre kroniske sygdomme – det sker ad hoc.”

Der bliver altså ikke systematisk hånd om patientens eventuelle kroniske sygdomme, pointerer Christoffer Johansen:

”Netop systematikken er afgørende, for kræftlæger ved naturligvis godt ved, at anden sygdom kan spille ind på den enkelte patients tolerance af kræftbehandlingen.”

Noget at vinde på den korte bane

Noget af det, som sundhedspersonalet ifølge Christoffer Johansen også kan blive bedre til i forbindelse med en kræft-diagnose, er den såkaldte præ-habilitering – altså hvordan man forebygger eventuelle bivirkninger, komplikationer (og senfølger) forud for en operation eller en behandling:

”I de to til fire uger, patienten for eksempel venter på at blive opereret, har vi mulighed for at hjælpe patienten med at arbejde med at bryde uhensigtsmæssige vaner som rygning, for meget alkohol, for lidt motion og overvægt. Og rent faktisk så ser vi i flere mindre undersøgelser lovende resultater. Der ser nemlig ud til at være en umiddelbar kirurgisk respons ved for eksempel at stoppe med at ryge - også selv om vi taler om ganske kort tid. Der tilstøder færre komplikationer ved operationen, og bivirkningerne er færre. Det, som vi dog ikke ved på nuværende tidspunkt, er, om det også har en indvirkning på forekomsten af senfølger, og om det øger overlevelsen. Men i hvert fald så er der helt sikkert noget at vinde på den korte bane ved for eksempel at stoppe med at ryge, reducere overvægt, øge den fysiske aktivitet og skære ned på genstandene inden en kræftbehandling.”

 

 

Tags: ulighed, dethelemenneske