OPDATERET 15. OKTOBER 2018. Mens Danmark glødende diskuterer for og imod rå medicinsk cannabis indeholdende det euforiserende stof THC, får flere og flere patienter verden over adgang til den – eller ligefrem lov til selv at dyrke den, hvis de er tilstrækkeligt syge og eventuelt mindrebemidlede.

Mens Danmark glødende diskuterer for og imod rå medicinsk cannabis indeholdende det euforiserende stof THC, får flere og flere patienter verden over adgang til den - eller ligefrem lov til selv at dyrke den, hvis de er tilstrækkeligt syge og eventuelt mindrebemidlede.

Det er ikke mindst en voksende ældre population med kroniske sygdomme, et folkeligt krav om alternativer til den traditionelle medicin samt stadigt stigende medicinalpriser, der har været med til at skabe interesse for medicinsk cannabis. Behov, som har fået regeringer og politikere fra Europa til Latinamerika over Australien og New Zealand til at legalisere, afkriminalisere eller på andre måder lempe på adgangen til den medicinske cannabis.

At medicinsk cannabis på kort tid er blevet et globalt fænomen, bekræfter professor og overlæge Asbjørn Drewes fra Aalborg Universitetshospital:

”Jeg kommer meget rundt i verden, Asien, Europa og USA, og jeg ser alle steder, at folk bruger cannabinoider, så man bliver nok nødt til at acceptere, at nogle bruger det, og at nogle måske også har gavn heraf. Og får patienterne det ikke hos lægen, ja så køber de på det kriminelle marked. Vi er under et massivt pres, for folk bruger det under alle omstændigheder. Men det betænkelige er, at de gode kontrollerede forsøg for bl.a. mine patienter med smerter i mavetarm-kanalen ikke findes for cannabinoider. Hverken for effekt eller for de bivirkninger, som vi bekymrer os om. Indtil videre er der for mange følelser og for meget politik i medicinsk cannabis, og ingen i hele verden aner, hvad der er fup eller fakta,” siger han.

Landenes politiske ledere har forklaret deres nye holdninger til cannabis med henvisninger til mere eller mindre videnskabeligt accepterede undersøgelser, som de mener konkluderer, at en række patienter kan have fordele af medicinsk cannabis. Undersøgelser, lovændringer og tilladelser, som ikke kun danske, men også internationale læger og forskere tilsvarende sætter medicinske spørgsmålstegn ved - bl.a. fordi et rekreativt forbrug af cannabis gang på gang gennem de seneste over 50 år er blevet dokumenteret som værende et væsentligt socialt og helbredsmæssigt problem.

Trods FN’s forbud er cannabis det mest udbredte illegale narkotika i verden. WHO vurderer, at 147 millioner mennesker, dvs. 2,5 procent af verdens befolkning anvender cannabis ulovligt, sammenlignet med at 0,2 procent bruger kokain og 0,2 procent opiater.

Korttidseffekterne ved brug af medicinsk cannabis er i meget beskedent omfang dokumenterede, mens langtidseffekterne hos syge mennesker, som har et konstant forbrug af medicinsk cannabis, ikke er undersøgt i forhold til f.eks. afhængighed, psykoser, hjerte-karsygdomme, kognitive forandringer og depression.

Men ikke desto mindre har en lovlig produktion af cannabis på globalt plan været i konstant stigning siden 2000, og flere og flere lande er begyndt at bruge cannabis og cannabisekstrakter til medicinsk behandling og videnskabelig forskning.

FN oplyser, at i år 2000 var den totale, legale og globale produktion af cannabis på 1,4 tons, og i 2016 var den steget til 211,3 tons.

Så selvom cannabis er forbudt i det meste af verden, og f.eks. i Danmark fortsat reguleres efter lov om euforiserende stoffer samt bekendtgørelse om euforiserende stoffer, så udelukker hverken de danske eller internationale love altså, at cannabis eller cannabisbaserede produkter anvendes til særligt definerede sygdomme.

I Danmark har udvalgte patienter således haft velsignelse fra den europæiske lægemiddelmyndighed, European Medicines Agency (EMA) til at kunne få præparatet Sativex - i bearbejdet, men naturlig form - siden 2011, og ifølge Lægemiddelstyrelsen var der i 2014 således 77 patienter, som fik udskrevet stoffet. 

Sativex indeholder både THC og den ikke-euforiserende komponent CBD. Cannabisbaseret medicin er således ikke et nyt fænomen, og flere cannabismediciner i forskellige former er i pipelinen til godkendelse hos EMA. 

Ifølge en opgørelse fra Sundhedsdatastyrelsen (fra juli 2018) fik 365 patienter i første kvartal 2018 udskrevet magistrelt fremstillet cannabis, og 143 patienter fik den godkendte cannabis.

Ingen EU-regulering af rå cannabis

I EU har EMA registreret Sativex, Marinol og Cesamet. Og cannabis tillades og anvendes i stigende grad i både bearbejdet, syntetisk og rå form som et muligt middel i EU til en række forskellige sygdomme. 

De autoriserede, rå produkter består primært af kapsler, cannabisekstrakt som mundspray og tørrede cannabisblomster som urtete. Medicinerne tilbydes især til sclerose, kroniske smerter og bivirkninger af kemoterapi som i Danmark. Men i flere andre europæiske lande også til f.eks. epilepsi, HIV, AIDS og øjensygdommen glaukom - ifølge en 2017-rapport fra the European Monitoring Centre for Drug and Addiction (EMCDDA). På grund af sundhedsrisici for lunger og bronkier er der dog ingen lande i EU, som autoriserer rygning af cannabissen.

I EU kan patienter få bevilget den rå cannabis som medicin i Danmark, Tyskland, England, Polen, Holland, Malta, Finland, Italien, Grækenland samt i nogle spanske provinser.

Flere andre europæiske lande planlægger en lovgivning, som måske snart vil gøre det muligt, mens endnu andre stadig blot diskuterer det.

I en række øvrige lande inden- og udenfor EU er forskellige former for medicinsk cannabis også lovlige til forskelligt nationalt differentierede sygdomsgrupper, f.eks. i Argentina, Australien, Belgien, Canada, Colombia, Kroatien, Tjekkiet, Israel, Luxembourg, Makedonien, Mexico, Norge, Peru, Portugal, Puerto Rico, Rumænien, San Marino, Slovenien, Spanien, Schweiz, Sverige, Østrig, Tyrkiet samt 29 forskellige amerikanske stater og Uruguay, Zimbabwe og Zambia.

Ifølge tidligere præsident for EMA, Vincenzo Costigliola, er det især et voksende fokus på behandling af smerter, der trodser cannabissens hidtidige legale status:

”Sagen er, at vi har bevæget os fra at betragte cannabis kun som et narkotikum til at have genopdaget det som medicin,” sagde Vincenzo Costigliola kort før sin planlagte afgang som præsident for EMA i januar 2018.

”Hvis vi kan bruge denne medicin, kan jeg ikke se, hvorfor vi ikke gør det, eftersom dette jo er, hvad fremskridt i medicin netop består i,” tilføjede Costigliola. Siden har det dog skortet på lovord fra EMA.

EU har ikke en harmoniseret lovgivning omkring anvendelse af medicinsk cannabis. Christel Schaldemose, mangeårigt socialdemokratisk medlem af Europa-Parlamentets Udvalg for Det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse (IMCO) og også aktiv i Udvalget for Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed (ENVI), forklarer om den manglende harmonisering:  

”Det er et ret godt spørgsmål, hvorfor der ikke er sket en harmonisering. Men jeg tror, det skyldes flere ting. For det første er debatten først blevet rigtig aktuel i Europa de seneste 5 år. Det er også først for nylig, at man for alvor taler om behovet for rigtige kliniske forsøg af hensyn til patienterne, og at man bør efterleve de regler, vi har lavet for medicin. For det andet er der jo det kontroversielle link til det rekreative, euforiserende forbrug samtidig med, at man også kan se, at hvis der er en positiv virkning, så skal man jo heller ikke holde det tilbage for patienterne. Det er vel også derfor, at man har overladt det til lægerne,” forklarer hun og tilføjer: 

”Og endelig for det tredje spiller det måske en rolle, at debatten er så følsom. Hvis man ikke er meget neutral, bliver man svinet til på de sociale medier. Det er utroligt giftigt og emotionelt, så der listes en smule rundt i EU.”

Men både EU-politikere og industrien er begyndt at efterlyse harmoniseringer. I juni 2018 bad Europa-Parlamentets Udvalg for Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed Europa-kommissionen om at svare på en række spørgsmål om medicinsk cannabis – herunder om kommissionen vil afsætte midler til forskning på området og i øvrigt eventuelt tage skridt til en mere ensartet adgang for fællesskabets patienter til medicinsk cannabis. Tidligere på foråret havde europapolitikeren Miriam Dalli fra Malta bedt EU-kommissionen om ikke blot at afsætte midler til forskning men også om at indføre en fælles regulering af krav til plantens oprindelsessted, sporbarhed, sikkerhed og patienters lige adgang til de medicinske produkter. Anmodningen kom få uger efter, at Maltas regeringsleder Joseph Muscat oplyste, at hans regering planlægger at blive en af verdens største producenter af medicinsk cannabis.

Danske Lars Hvidtfeldt, viceformand for Landbrug & Fødevarer, har da også en kommende harmonisering på sin ønskeliste: 

”En manglende harmonisering kan blive et problem, så selvom vi lige nu i første omgang først og fremmest fokuserer på at få produktionen af medicinsk cannabis rigtigt op at stå, så tror jeg, at alle er bedst stillet med en harmonisering. At vi får harmoniseret produktionsformer, kvalitet, dokumentation og transparens, så vi kan handle frit over grænserne ligesom med andre produkter. At det ikke er sket, hænger nok sammen med, at det her produkt også ligger under FN’s narkotikalovgivning, så det er et nyt område at betræde for mange, der jo også skal føle sig frem i forhold til deres egen pharma- og narkotikalovgivning. Det, tror jeg, har sinket processerne lidt.”

Men selvom besiddelse til rekreativt brug i langt hovedparten af verdens stater er ulovligt ifølge den Internationale Opium Konvention fra 1925 og FN’s narkotikalovgivning, så er flere lande i færd med at afkriminalisere cannabis til rekreativt forbrug, bl.a. Portugal og Spanien. Canada vedtog i juni 2018 at legalisere cannabis til rekreativt forbrug fra efteråret 2018. I andre lande er debatten i fuld gang ligesom kravet om legalisering også med jævne mellemrum kommer op i Danmark.

Blandt de lande, som er mest liberale overfor produktion af legal cannabis og patienters adgang til medicinsk cannabis, er følgende:

Israel: Kun læger med særlig viden må udskrive 

Israel er en af verdens frontløbere indenfor medicinsk cannabis. 

I løbet af de seneste 40 år er Israel blevet epicenteret for især cannabisproducenters forsøg med medicinsk cannabis. I de første mange år drevet af forskeren Raphael Mechoulam, der ofte omtales som cannabisforskningens fader og første pioner, og som da også har stået bag en række af de mest opsigtsvækkende forskningsprojekter om plantens indhold og dens teoretiske effekter på den menneskelige krop og på sindet. Siden har fulgt forskningsprojekter af Mechoulam og kolleger, der nærmest alle som én menes at kunne påvise den medicinske cannabis’ positive virkninger. Som oftest har mere end 85 procent af patienterne i deres undersøgelser gavn af den. Resultater, som dog anfægtes af vestlige medicinske forskere på grund af forsøgenes design. 

I forhold til antallet af patienter, der får medicinsk cannabis, er Israel også en frontløber. Omkring 40.000 patienter forventes inden udgangen af 2018 at have fået en recept på en af landets mange forskellige former for medicinsk cannabis – trods lægelig modstand.

Halvdelen af de israelske patienter, som har fået tilladelse til medicinsk cannabis, har fået det på grund af kroniske smerter. Herefter kom patienter med PTSD* ind som den næststørste gruppe, kræftpatienter som den tredje og neurologiske patienter som den fjerdestørste.

Ikke alle læger i Israel kan udskrive medicinsk cannabis ifølge vicegeneraldirektør i det israelske sundhedsministerium, professor Itamar Grotto, som 4. september 2018  deltog i Folketingets Sundheds- og Ældreudvalgs høring om medicinsk cannabis.

”Vi lægger meget vægt på vores uddannelse af læger og forskellige andre sundhedspersoner i forhold til behandling med medicinsk cannabis. Alle læger kan anbefale cannabis som medicinsk behandling, men er de uden særlig uddannelse i medicinsk cannabis skal deres anbefaling ind omkring ministeriet. Kun læger, som har gennemgået særlige kurser kan udskrive cannabissen, som udleveres via apotekerne,” forklarede Itamar Grotto.

Blandt de uddannelser, som den israelske regering tilbyder læger om medicinsk cannabis er f.eks. et studieophold på Hadassah Academic College, hvor 90 studerende ad gangen modtager undervisning i brug af medicinsk cannabis indenfor neurologi, smertebehandling og psykiatri. Men Itamar Grotto erkendte samtidig, at viden om cannabissens indhold og effekter endnu er begrænsede:

”Vi ved endnu ikke nok. Vores vigtigste udfordring er, at vi ikke har nok forskning. Men vi ved, at planten indeholder en række stoffer og ikke kun de to molekyler CBD og THC, som bruges af lægemiddelindustrien,” sagde Itamar Grotto, som kaldte år 2016 for det vigtigste år for medicinsk cannabis i Israel.

”For 2016 var det år, hvor vi besluttede, at vi ville medikalisere cannabis. Vi ville ikke legalisere, ikke afkriminalisere. Vores vision er at støtte anvendelsen af medicinsk cannabis til lægeligt brug samtidigt med, at man passer på den offentlige folkesundhed. Vi har derfor opstillet en række sikkerhedsforanstaltninger,” forklarede Grotto, som også fortalte, at Israel lige nu befinder sig i en overgangssituation, hvor staten bevæger sig væk fra at have en administrerende og støttende funktion for medicinsk cannabis til at have en mere regulerende rolle.

Israel var blandt de første lande til at legalisere medicinsk cannabis i rå form, og på trods af de mange tusinde patienter, som har tilladelse til at få medicinsk cannabis, er mange israelske læger dog fortsat imod cannabis som medicin på grund af det, de opfatter som manglende evidens for dens gode effekter. Selvom landet er blevet en global destination for research, udvikling og information om medicinsk cannabis, er mange af disse studier da heller ikke af en karakter, som lever op til vestlige forskningskriterier som f.eks. randomisering, anvendelse af placebogrupper og blinding.

Et israelsk studie, Epidemiological characteristics, Safety and efficacy of medical cannabis in the Elderly, fik i februar 2018 stor positiv opmærksomhed i en række danske og internationale medier, der refererede studiets konklusioner:

”Efter et halvt år svarede 94 procent af deltagerne, at de havde det bedre, og deres smerteniveau - på en skala fra 0 til 10 - var reduceret fra 8 til 4, og 18 procent havde reduceret deres forbrug eller var holdt helt op med at tage opioider. De mest udbredte bivirkninger var svimmelhed (9,7 procent) og tørhed i munden (7,1 procent). Medicinsk brug af cannabis er en sikker og effektiv behandling til ældre patienter, og behandlingen kan reducere brugen af anden receptmedicin.”

Studiet, der har Mechoulam som medforfatter, er i sit design typisk for en stor del af de israelske cannabisstudier, og designet får en sønderlemmende kritik af Lægemiddelstyrelsen i Sundhedsministeriets første monitoreringsrapport fra juli 2018:

”Der er betydelige problemer med det pågældende studie, idet: 

Der er ingen kontrolgruppe, dvs. ’placeboeffekt’ indgår på ukendt vis i effektresultatet.

Der er et exceptionelt stort frafald på seks måneder: Af 2.736 patienter fortsætter kun 43 procent i 6 måneder, bl.a. fordi 21 procent af patienterne dør undervejs. Ydermere svarer ikke alle af de tilbageblevne patienter på spørgeskemaet. Erfaringsmæssigt dækker manglende udfyldelse af spørgeskema ofte over negative oplevelser. Der tages ikke statistisk hensyn til alle disse huller i data, og studiets konklusioner er som følge heraf upålidelige og potentielt misvisende. Patientpopulationen er særdeles blandet omfattende bl.a. cancerpatienter, smertepatienter og patienter med Parkinsons sygdom. Der benyttes en række forskellige cannabisprodukter enten alene eller i kombination ‐ nogle med meget THC, nogle med meget CBD ‐ og med forskellige administrationsmåder.

Der er ingen struktureret indsamling af bivirkninger, blot et spørgeskema efter seks måneder for det mindretal, der når så langt. For flertallet af patienterne er der altså ingen oplysninger om bivirkninger. For et mindretal foreligger visse informationer, men kun om bivirkninger, patienterne selv er i stand til at beskrive.

Sammenfattende er det israelske studie uden relevans for den danske forsøgsordning med medicinsk cannabis og muligvis tillige misvisende, idet mange af de frafaldne patienter kan have haft alvorlige bivirkninger, som vi gerne ville kende til, men som ikke er blevet rapporteret,” lyder analysen. 

Ifølge Saul Kaye, grundlægger af det israelske firma iCan, som udvikler medicinske cannabisprodukter til det globale marked, var der i 2017 cirka 50 amerikanske cannabisfirmaer, som forskede i Israel gennem partnerskaber, joint ventures eller ved at ansætte israelske forskere som f.eks. Raphael Mechoulam som konsulenter. Mindst 15 af disse amerikanske selskaber havde i 2017 ifølge Saul Kaye flyttet hele deres research og udvikling til Israel, for her bl.a. at gennemføre forsøg, udvikle mål for korrekte doser og nye måder at indtage den medicinske cannabis på.

Ifølge Tamir Gedo, administrerende direktør for den israelske cannabisvirksomhed, BOL Pharma, tilbyder den israelske regering et væld af viden og menneskelige ressourcer, herunder forskere, iværksættere, akademiske institutioner og industripartnere til at drive klinisk forskning i cannabissens naturlige cannabinoider:

”Disse tilbud omfatter førende FDA- og EMA-godkendte hospitaler og lægecentre, verdenskendte medicinske fagfolk, en lang række prækliniske og kliniske forsøgsstøttende organisationer samt produktion af det komplette udvalg af cannabinoidbaserede farmaceutiske ingredienser fra planter dyrket under strenge GAP-kriterier*,” forklarede han på den internationale cannabiskonference, Controversies on Cannabis-Based Medicine, slut juni 2018 i Wien.

Ifølge seniorrådgiver i det israelske sundhedsministeriums afdeling for medicinsk cannabis, Michael Dor, var der i april 2017 flere end 110 kliniske forsøg i gang i Israel. Flere end i noget andet land. Mange af studierne er ifølge Dor finansieret af den israelske regering, mens den anden del af finansieringen kommer fra især amerikanske, canadiske, australske og tyske stater og producenter i hvis hjemlande, at det er sværere og også mere omkostningstungt at udføre forskningsstudier.

Den israelske regering gav i april 2017 tilladelse til, at landet kunne eksportere medicinsk cannabis. På det tidspunkt var der allerede otte virksomheder i landet, som legalt producerede cannabis.

Tyskland: Forbruget eksploderer

Den daværende tyske sundhedsminister Hermann Gröhe gav i 2016 tilladelse til brug af rå cannabis til udvalgte sygdomme. Forordningen trådte i kraft marts 2017.

”Vores mål er, at alvorligt syge patienter kan blive behandlet på bedst mulige måde,” forklarede han om regeringsbeslutningen, som også indebar, at landets sundhedsforsikringer skulle dække udgifterne for cannabissen. Indtil da havde patienter primært kunnet få udskrevet det syntetiske THC-præparat dronabinol og Sativex, selvom ganske få patienter siden 2008 dog sideløbende havde haft adgang til en recept på rå cannabis. Tyske patienter fandt nemlig de godkendte, forarbejdede produkter for dyre og ikke så virksomme som den rå plante.

Med den nye lovgivning fulgte også et nyt statsligt organ under det tyske sundhedsministerium, The Cannabis Agency, ledet af det føderale lægemiddelagentur Bundesinstitut für Arzneimittel und Medizinprodukte, BfArM, som nu skulle strømline kvalificerede patienters muligheder for at få en recept på medicinsk cannabis.

Lovændringen betød, at patienter som lider af kræft, Parkinsons sygdom, sclerose, glaukom, Morbus Crohn, astma, HIV, AIDS, hepatitis C, gigt og depression kan få cannabis, hvis deres læge vil udskrive den. Tyskland har nemlig ingen fastlagte indikationer, men de alvorligt syge patienter skal kunne vise, at den traditionelle medicin ikke virker for dem. BfArM opfordrer desuden læger til at uddanne sig selv i mulig brug af cannabis og de videnskabelige data, som er forbundne hermed.

Men inden legaliseringen af den medicinsk cannabis havde kroniske smertepatienter fra bl.a. Mannheim og Køln tidligere i 2014 fået rettens tilladelse til selv at dyrke cannabisplanter til eget medicinsk brug, selvom de tyske lægemiddelmyndigheder, BfArM, tidligere havde afvist denne mulighed.

I 2016 var der således flere end 900 tyske patienter, som af økonomiske grunde havde fået tilladelse til at dyrke og høste medicinsk cannabis til lindring af alvorlige sygdomme. Årsagen var, at de ikke havde råd til at betale for den godkendte Sativex, som kunne komme op på 1.500 kr. om måneden for den enkelte patient uden efterfølgende hjælp fra forsikringsselskaberne.

Men med den nye lovgivning risikerer patienter dog igen at kunne blive straffet, hvis de selv dyrker. Til gengæld forventes forsikringsselskaberne at dække udgifterne til den lægeligt udskrevne cannabis.

Også i Tyskland har der været og er der fortsat en lang og til tider ophedet debat om, hvorvidt medicinsk cannabis skal legaliseres. Mange tyske læger tøver overfor at udskrive cannabis fremfor f.eks. traditionelle opiater.

Men ikke desto mindre er markedet nærmest eksploderet siden legaliseringen. Ifølge landets farmaceutforening, ABDA, udskrev læger i første halvdel af 2017 flere end 10.600 enheder af tørrede cannabisblomster. Heraf blev ca. halvdelen udskrevet alene i den sidste måned af det pågældende halvår. Disse tal omfatter endda kun de udleveringer, som blev dækket af sundhedsforsikringer. Apotekerne solgte i samme periode desuden 12.500 andre cannabisprodukter til selvbetalere.

Det tyske cannabisfirma, Cannamedical, vurderer, at antallet af tyske patienter, som legalt vil få udleveret medicinsk cannabis af læger i 2018, vil være på flere end 30.000 patienter. Men allerede i første halvdel af 2018 var ventelister på medicinsk cannabis ikke sjældent to til tre måneder på grund af forsyningsvanskeligheder, idet staten har svært ved at følge med, og efterspørgslen overstiger udbuddet.

Tyskland planlægger at begynde egenproduktion af cannabis til medicinsk brug i løbet af 2019. Og i juli 2018 indgik man aftale med den canadiske producent Emblem om import af medicinsk cannabis.

Australien: Vil være verdens førende leverandør

De australske politikere besluttede 3. januar 2018 at godkende eksport af medicinsk cannabis. Landets sundhedsminister Greg Hunt oplyste, at tilladelsen blev givet for således at gøre Australien til verdens førende leverandør af medicinsk cannabis.

“Dette er faktisk et meget vigtigt skridt for vores lands patienter og vores udbud,” sagde Greg Hunt til det australske medie ABC og fortsatte: “Producenterne ved nu, at der er et australsk og et internationalt marked, der forstærker muligheden for, at de kan producere og skabe vækst i Australien. Vi ønsker en robust australsk industri for medicinsk cannabis, så læger har sikre produkter af høj kvalitet, som de trygt kan give til patienter,” forklarede Hunt.

Medicinsk cannabis blev lovligt i Australien 2016. De fleste producenter har indgået et samarbejde med canadiske virksomheder for at anspore til vækst og udnytte Canadas ekspertise indenfor medicinsk cannabis.

Men også i Australien giver læger udtryk for stor bekymring over at skulle udskrive medicinsk cannabis. Den australske lægemiddelstyrelse, TGA, har som den danske lægemiddelstyrelse undladt at lave kliniske guidelines til fordel for en vejledning - men har til gengæld lavet et omfangsrigt katalog af retningslinjer for en række sygdomme og deres behandlinger med medicinsk cannabis.

Ifølge TGA’s hjemmeside til læger kan medicinsk cannabis kun udskrives af en læge efter en grundig vurdering af, om behandlingen er relevant for patientens sygdom og individuelle forhold. Hvis lægen beslutter, at medicinsk cannabis er relevant, skal lægen på patientens vegne ansøge om godkendelse af udskrivningen hos TGA’s særlige Special Access Scheme, med mindre lægen er ’autoriseret som udskriver’ til en særlig patientgruppe.

Udover tilladelsen fra TGA skal lægen have en separat tilladelse fra den stat eller det territorie, hvor patienten bor. Ifølge det australske Institut for Medicinsk Cannabis, The Lambert Initiativ for Cannabinoid Terapeutics ved Sydney University, er det derfor kun relativt få patienter, som ender med at få en recept.

Uruguay: Legaliserede helt cannabis i 2013

Uruguay har som det første land helt legaliseret cannabis i december 2013 – ifølge regeringen bl.a. for at gøre patienters og forskeres adgang til cannabis lettere. Da Uruguay, som i 2016 vedtog, at staten skulle stå for dyrkning og produktion, legaliserede salget af medicinsk marihuana, var landet også det første i verden, der tillod apoteker at forhandle den.

Uruguay tillader også patienter at dyrke deres egen cannabis eller at blive medlem af en producentforening. Hvis man dyrker sin egen medicinske cannabis, må man have seks planter, der i alt producerer op til 480 gram medicinsk marihuana om året. Er man medlem af en producentklub, må man få udleveret 40 gram om måneden.

Der er ikke udvalgt særlige indikationer i Uruguay. Patienter eller pårørende beslutter i samarbejde med deres læge, om cannabissen kan være en effektiv medicin mod de relevante symptomer.

Vil man ikke konsultere en læge og her få råd om dosering og indtagelse, kan man alligevel godt få adgang til medicinsk cannabis.

Canada: Cannabis er blevet legaliseret

Patienter i Canada har siden 2001 haft mulighed for at benytte medicinsk cannabis, og siden er lovene blevet stadigt mere lempelige. 17. oktober 2018 blev de yderligere liberaliserede, og selv et rekreativt forbrug blev legaliseret.

Legaliseringen har ifølge Rikke Jakobsen, leder af sekretariatet for Cannabis Danmark, medført, at diskussionen blandt canadiske læger for tiden går på, om lægerne ikke hermed helt kan frasige sig ansvaret for at udskrive medicinsk cannabis, eftersom patienter helt frit selv kan skaffe sig cannabis uden begrænsninger.

”Læger diskuterer helt at droppe ansvaret for medicinsk cannabis, og der er således også frygt for, at forskningen i medicinsk cannabis helt går i stå. Der har hele tiden været en konflikt mellem læger og politikerne. Især siden 2015, hvor lægerne skulle overtage det fulde ansvar. Indtil da var det sundhedsmyndighederne og ikke den enkelte læge, som tog ansvaret,” fortalte Rikke Jacobsen 3. september til Folketingets Sundheds- og Ældreudvalgs høring om medicinsk cannabis.

Hun tilføjede, at også patienter er utilfredse og kræver at få den amerikanske model med dispensaries, som er særlige professionelle udleveringssteder. Her kan patienter få råd og vejledning, da de i alt for høj grad føler sig overladte til sig selv.

”I Canada skal producenter være godkendt og have licens, og de sender deres produkter direkte hjem til patienterne. Patienter eller en pårørende må også dyrke deres egne cannabisplanter svarende til en høst på 150 gram om året, og man kan få medicinsk cannabis for enhver tilstand eller symptom, som ens læge har godkendt,” fortalte Rikke Jacobsen og fortsatte:

”Selvom der ikke er økonomisk hjælp at hente til medicinsk cannabis med mindre, at man er veteran eller på overførselsindkomst, så er forbruget eksploderet, og det vokser fra dag til dag,” sagde Rikke Jacobsen, der i øvrigt oplyste, at cirka 300.000 canadiere nu anvender medicinsk cannabis trods lægernes tøven og efterlysninger af mere forskning.

Ifølge researchanalytiker Vahan Ajamian, forsikringsselskabet Beacon Securities Ltd, var der i september 2017 ca. 235.000 canadiske patienter, som modtog medicinsk cannabis, og kun 98.000 året tidligere. Antallet af patienter stiger med andre ord voldsomt år for år.

Det canadiske cannabisprogram hører under landets sundhedsministerium, men hører under regulativet Access to Cannabis for Medical Purposes Regulations (ACMPR), som overvåger programmet med det erklærede formål, at den medicinske cannabis, som patienterne bruger, er sikker.

ACMPR tillader medicinsk cannabis fremstillet som tørret, frisk eller olie. Patienter eller en pårørende må som nævnt dyrke egne cannabisplanter, hvis parterne lader sig registrere og desuden er over 18 år.

Man kan få medicinsk cannabis for enhver tilstand eller symptom, der er godkendt af ens praktiserende læge. Men de canadiske regler nævner alligevel specifikke symptomer og tilstande som anbefalede indikationer:

Kvalme og opkastning fra kemoterapi. Multipel sclerose-relaterede muskelspasmer. Søvnløshed og depression forårsaget af kronisk sygdom. Appetit- og vægtproblemer på grund af kræft eller HIV/AIDS. Kroniske, neuropatiske smerter og symptomer, der opstår i forbindelse med forestående død eller palliativ behandling. 

En forudsætning er dog, at patienten først skal have prøvet relevante standardbehandlinger.

USA: Hver stat har sit eget reguleringssystem

Amerikanske læger kan ikke udskrive recept på cannabis til medicinsk brug, da de amerikanske lægemiddelmyndigheder, Food and Drug Administration (FDA) ikke har godkendt cannabis som et lægemiddel.

I stedet kan læger i 29 stater samt i District of Columbia, som har givet tilladelse til anvendelsen, anbefale cannabis til en konkret patient eller særlig nær pårørende, som skal rekvirere medicinen på særlige udleveringssteder, såkaldte dispensaries.

Den føderale regering har i øvrigt fortsat retten til at retsforfølge brugere af medicinsk cannabis, selvom disse har en lægelig anbefaling.

Præsident Barack Obama lod i sin regeringstid forstå, at han ikke ville bruge føderale politiressourcer på borgeres brug af medicinsk cannabis i stater, som har givet tilladelse til den.

Præsident Donald Trump indtog i starten af sin embedsperiode det modsatte synspunkt, men har siden revideret sin holdning - påvirket af kritik i april 2018 fra førende republikanske kongresmedlemmer. Heriblandt den tidligere formand for Repræsentanternes Hus, den republikanske John Boehner, der samtidigt udtalte, at han ikke mere opfatter cannabis som et farligt narkotikum. Boehner er i april 2018 blevet medlem af advisory board for cannabisproducenten Acreage Holdings, som producerer og distribuerer medicinsk cannabis i 11 amerikanske stater og ifølge markedsanalytikere fra Bloomberg har 35 amerikanske cannabislicenser.

“Gennem de seneste 10 til 15 år har det amerikanske folks holdning forandret sig dramatisk. Jeg befinder mig i samme situation,” forklarede Boehner, som også er bestyrelsesmedlem i tobaksselskabet Reynolds American INC.

Tidligere guvernør fra Massachusetts, republikaneren William Weld, støttede Boehner og oplyste ved samme lejlighed, at også han ville blive rådgiver for Acreages bestyrelse.

To måneder senere, 8. juni 2018, meddelte Trump, at han vil støtte et republikansk forslag om, at stater fremover frit skal kunne legalisere cannabis uden at risikere føderal indblanding.

Hver stat har sit eget reguleringssystem, ligesom forordningerne mellem amter og byer i de enkelte stater ofte også er forskellige. Der er forskel på, om lægers anbefaling til en konkret patient om at anvende cannabis skal være mundtlig eller skriftlig. I 

Californien, der som den første stat gav tilladelse til medicinsk cannabis i 1996, er det f.eks. underordnet.

Men selvom mange stater siden har fulgt Californiens eksempel, er der stadig meget stor forskel på reglerne i de enkelte stater, når det gælder f.eks. indikation, salg, tilladte mængder og produkter.

Der er i de amerikanske stater også forskel på de sygdomme, der defineres som egnede til behandling med cannabis. Nogle stater har indikationer, som minder om de danske, mens det f.eks. i staten Californien er op til lægen at vurdere, om cannabis må anses for at have nytte for den enkelte patient, selvom det kun er følgende sygdomme, som er nedfældet i de statslige retningslinjer:

”Kræft, AIDS, kroniske smerter, anoreksi, spasticitet, migræne, glaukom, epilepsi, svimmelhedstilstande, afhængighed, PMS, PTSD, søvnløshed og depression.”

Hver enkelt patient må desuden i Californien selv dyrke op til tre kvadratmeter med cannabisplanter. Ligesom lægeklinikker, der primært udskriver medicinsk cannabis, er et helt almindeligt syn i gadebilledet i f.eks. Californien, Colorado og Florida.

I Alaska er det et krav for at blive registreret, at en læge giver en skriftlig erklæring, der opfylder en række krav, herunder at lægen personligt har undersøgt patienten, at patienten har en svækkende medicinsk tilstand (‘debilitating medical condition’), samt at lægen har overvejet anden behandling, men har konkluderet, at patienten kan få nytte af cannabis til medicinsk brug.

Holland: Bestråler cannabis

Da den hollandske regering for mere end 10 år siden gav læger ansvar for at udskrive medicinsk cannabis til deres patienter, skete det efter, at undersøgelser havde vist, at den traditionelle cannabis var fuld af mikroorganismer og bakterier.

Der var pres på Sundhedsministeriet, og man blev bedt om at skride til handling, derfor begyndte man fra 1998 at stille en anden cannabis til rådighed, nemlig den medicinske, for således at undgå kontaminering med disse mikroorganismer, pesticider og bakterier. 

Det forklarede Marco Van de Velde, leder af kontoret for medicinsk cannabis, Bureau voor Medicinale Cannabis, BMC, under Sundhedsministeriet i Holland, den 3. september 2018 under Folketingets Sundheds- og Ældreudvalgs høring om medicinsk cannabis. 

”Hvis produktet i dag er kontamineret, bliver det tilintetgjort, så det ikke kommer ud på markedet. Og cannabissen bestråler vi, sådan at vi er sikre på, at f.eks. HIV-patienter med supprimerede immunsystemer ikke udsættes for kontaminering fra pesticider og mikroorganismer,” fortalte Marco Van de Velde.

I Holland er det ikke læger, der har ansvar for informationen om medicinsk cannabis. Den står Sundhedsministeriet for gennem BMC, der blev oprettet i 2003. Cannabissen kan udskrives af læger, men det er BMC, som informerer patienter og læger om den medicinske cannabis ved hjælp af pjecer og E-moduler. BMC er også ansvarlig for lager, kvalitetskontrol, kontrakter med tredjepart og eksport til andre lande. 

Men alligevel mangler læger viden ifølge Marco Van de Velde:

”BMC afholder seminarer ikke kun for patienter og deres organisationer, men også for især neurologer. Vi har pjecer og informationsmateriale, et interaktivt modul for fagpersoner med uddannelse og rådgivning samt siden 2017 også særlig information til fagfolk på vores hjemmeside, som giver mere viden om brug, produkter osv.,” sagde Van de Velde.

Han vurderer, at det store flertal af læger fortsat undlader at udskrive den medicinske cannabis - selv efter 10 års officiel anvendelse.

De hollandske indikationer er betydeligt bredere end de tilsvarende danske. På listen over indikationer er bl.a. sygdommene: ”Smerter og muskelspasmer. Kramper ved multipel sclerose eller skader på rygmarven. Kvalme, nedsat appetit, vægttab og svækkelse i forbindelse med kræft og AIDS. Kvalme og opkastning forårsaget af medicin eller strålebehandling mod kræft og HIV/AIDS. Neuropati (nervebetændelse) forårsaget f.eks. af nerveskader, fantomsmerter, facial neuralgi eller kroniske smerter efter et angreb af helvedesild samt tics forbundet med Tourettes syndrom.”

BMC understreger i sin information, at listen er baseret på observationer fra læger og patienter, der oplever gode resultater og ikke for mange bivirkninger.

Men listen over indikation er ikke udtømmende, da det er op til lægen at vurdere, under hvilke omstændigheder cannabis til medicinsk brug kan ordineres. Det vil sige, at lægen frit kan vælge også at give til andre sygdomme.

”I Holland er lægerne også meget kritiske,” fortæller Van de Velde. ”De ser meget kritisk på, om de skal udskrive recept eller ej. Hvis en patient går til lægen og beder om recept, så ser vi, at lægerne skriver recept, men kun for en måned eller et par uger. Det er et meget lille antal, som skriver recepter. Jeg ved ikke helt præcist hvor mange. Men det er nok kun mellem 5 og 10 procent, og det er især neurologer på hospitaler, som ordinerer den medicinske cannabis, og så fortsætter de praktiserende læger eventuelt med at udskrive neurologens ordination,” forklarede Van de Velde, som ikke mener, at læger behøver at være så bange for, at deres patienter bliver afhængige af den medicinske cannabis:

”Når man kigger tilbage i tiden, som vi har et studie, der gør, så viser vores data, at patienterne i perioden fra 2011 til 2016 med et gennemsnit på 254 dage havde en daglig gennemsnitsdosis på 0,73 gram, hvilket er en dosis, man ikke bliver skæv af, og som heller ikke er vanedannende eller skaber overforbrug. Folk, som bruger medicinsk cannabis, ønsker ikke at blive skæve, men at komme af med smerter og spasticitet,” erklærede Van de Velde, der også afviste at have kendskab til alvorlige bivirkninger gennem de seneste ti år.

Den hollandske stat har bedt den hollandske virksomhed Bedrocan, som også leverer til Danmark, om at fremstille en række produkter af cannabis, som læger kan ordinere til patienter, hvorefter patienten kan købe det på et hollandsk apotek. Det er især produkter, som er fremstillet af tørret cannabis, og produkterne indtages mest som te eller ved inhalation.

En hollandsk læge kan kun udskrive cannabis til medicinsk brug, hvis standardbehandlingen og registreret medicin ikke virker eller giver for mange bivirkninger.

Der gives ikke automatisk tilskud ved udlevering af cannabis i Holland. Det er op til det enkelte sundhedsforsikringsselskab at fastlægge eventuelle kriterier for dækning af udgifterne. Nogle selskaber dækker slet ikke, mens andre dækker fuldt ud, og nogle selskaber dækker kun udgifterne, hvis forsikringstager er kritisk syg.

Til trods for at Holland har tilladt medicinsk cannabis i en årrække, vurderer Lægemiddelstyrelsen i Danmark i en redegørelse til Folketinget 2015, at Holland har undladt kvalificeret klinisk forskning i medicinsk cannabis. Et forhold, som ifølge Lægemiddelstyrelsen ikke har ændret sig frem til juli 2018.

Italien: Militæret står for at skaffe cannabis

Den 28. september 2017 besluttede den italienske regering, at visse patientgrupper skulle kunne få medicinsk cannabis på recept. Omkostningerne til behandling med cannabis er i mange regioner understøttet af det offentlige sundhedsvæsen, og indikationerne for behandling er dissemineret sclerose, kræft, kroniske smerter, anoreksi, HIV, bivirkninger ved kemoterapi, glaukom eller Tourettes syndrom – forudsat at patienten ikke har haft gavn af traditionelle midler, som altid er førstevalg. 

Desuden er det regionale sundhedssystem i hver af de 20 italienske regioner autonomt i sin politik og kan derfor nægte at betale for behandling af visse sygdomme. 

Hvis lægerne vil, kan de i nogle regioner også udskrive til andre sygdomme end de officielle indikationsområder, såfremt der ’eksisterer tilstrækkelig litteratur’ herom. Men begrebet ’tilstrækkelig litteratur’ er ikke defineret, og kun få praktiserende italienske læger eller speciallæger ønsker ansvar for at ordinere terapeutisk cannabis til behandling af andre sygdomme end de udpegede indikationer.

I Italien har regeringen af sikkerhedsmæssige grunde valgt, at det er det italienske militær, Stabilimento Chimico Farmaceutico Militare under Forsvarsministeriets særlige medicinske afdeling, som har ansvaret for landets forsyninger. Man har så vidt muligt ønsket at holde mafiaen ude af produktionen af cannabis. Målet er, at Stabilimento Chimico Farmaceutico Militare skal kunne stå for dækningen af ​​det samlede nationale behov indenfor få år. Men allerede et par måneder efter vedtagelsen i det sene efterår 2017 meldte patienter og patientforeninger om mangel på den medicinske cannabis, og militæret var i november nødt til at købe ekstra forsyninger i udlandet. Manglen opstod, selvom mange italienske læger sagde nej til deres patienter af frygt for efterfølgende juridiske konsekvenser, hvis cannabissen havde negative følger.

Men trods lægers forsigtighed voksede forbruget af medicinsk cannabis fra 40 kilo i 2013 til næsten det tidobbelte i 2017 ifølge general Antonio Medica, som er ansvarlig for Military Chemical Pharmaceutical i Firenze.

General Medica vurderede i april 2018, at forbruget stod foran en yderligere firedobling.

”Læger er begyndt at indse vigtigheden af medicinsk cannabis,” sagde han til New York Times.

Patienter har ikke lov til at dyrke cannabis til eget forbrug, men skal hente det på apoteket. Og apoteker skal opretholde strenge registreringer af medicinsk cannabis, og lægerne, der udskriver medicinsk cannabis, skal sende en blanket til Sundhedsministeriet med kliniske data og årsager til deres valg af behandling. 

Finland: Kun speciallæger må udskrive

Det finske lægemiddelagentur FIMEA har i 2012 godkendt Sativex som et receptpligtigt lægemiddel.

Finland tillader desuden finske læger at udskrive tørret cannabis. Recepterne må dog kun udskrives af speciallæger og ikke af de praktiserende læger.

De anbefalede indikationer er: Kræft, HIV, AIDS, skader på rygraden og epilepsi. Men lægerne må herudover sammen med patienten beslutte, om cannabis er en behandlingsmulighed mod en række andre alvorlige sygdomme og symptomer.

FIMEA oplyser, at man gennem flere år har importeret tre forskellige produkter af cannabis til medicinsk brug i form af plantedele fra Holland. De årlige kvoter for Finlands forbrug af cannabis er blevet godkendt af FN-organet the International Narcotics Control Board (INCB).

Den importerede cannabis udleveres på baggrund af en speciel tilladelse, som er udstedt til specifikke patienter. Produkterne udleveres gennem få finske apoteker. I 2016 fik omkring 200 patienter tilladelse til medicinsk cannabis.

England: To drenge har drevet udviklingen

Cannabis er også i England opført som et klasse 1-narkotikum i sin rå form og har indtil juli 2018 ikke på nogen måde kunnet udskrives til patienter.

De engelske myndigheder, Medicines and Healthcare products Regulatory Agency, MHRA, har godkendt Sativex som et receptpligtigt lægemiddel i 2010. Virksomheden bag Sativex, GW Pharmaceuticals, der blev grundlagt i 1998, har base i England, hvor virksomheden har fået tilladelse til at dyrke cannabisplanter et hemmeligt sted til udvikling og fremstilling af lægemidler.

Medicinsk cannabis har dog kunnet anvendes til forskning, men har ifølge Indenrigsministeriet gennem en årrække været anset som uden værdi som medicinsk middel.

Holdning og praksis har dog ikke mindst i foråret 2018 været under hurtig forandring. En række lobbyister for cannabis og også politikere arbejder intenst på at få især den medicinske cannabis, men også den rekreative cannabis legaliseret.

Det er især holdningerne til den medicinske cannabis, som har været under voldsomme forandringer i foråret og sommeren 2018. Den hurtige udvikling skyldes to små drenge, som lider af behandlingsresistente epilepsier, nemlig den 6-årige britiske Alfie Dingley og 12-årige Billie Caldwell fra Nordirland, som begge er blevet posterboys i kampen for tilladelse til at anvende medicinsk cannabis. Både Alfie Dingley og Billie Caldwell har tidligere fået illegal cannabis af deres forældre i henholdsvis Holland, Canada og Nordirland, hvorved drengenes mange daglige anfald - op til 30-50 anfald om dagen - blev reduceret til få om måneden. Men den britiske regering har nægtet drengene cannabis trods massiv medieomtale af deres miserable helbredssituation uden de daglige doser.

Men i slutningen af maj 2018 gik 14 kendte britiske læger ud og støttede legalisering af medicinsk cannabis på vegne af Alfie Dingley, hvorved regeringen blev tvunget til at reagere, og daværende sundhedsminister Jeremy Hunt udtalte, at regeringens lovgivning omkring cannabis ikke var tilfredsstillende. Den tidligere leder af det konservative parti, Lord William Hague, gik endnu længere og udtalte, at den britiske lov ikke blot er utilstrækkelig, men også ’ineffektiv og fuldstændigt ude af trit med tiden’, og at regeringen burde vende blikket mod Canada. Labour meddelte, at man ønsker at gøre medicinsk cannabis lovlig.

Mediernes intensive dækning af Alfie og Billie i løbet af foråret 2018 medførte et massivt pres fra den britiske befolkning. Ikke mindst efter at britisk politi i juni 2018 arresterede Billie Caldwells mor, Charlotte Caldwell, i Heathrow lufthavn, da hun sammen med sønnen mellemlandede på vej hjem til Nord-
irland. Politiet konfiskerede den medicinske cannabis, som hun netop havde været i Canada for at hente til drengen. Lufthavnsbetjenten græd, sønnen måtte indlægges dødssyg på et hospital uden sin cannabismedicin og fik det hurtigt væsentligt dårligere. Moderen aktiverede medierne, og især britiske men også irske borgere var forfærdede - og rasede.

Regeringen nedsatte skyndsomt herefter midt i juni 2018 et lægefagligt, videnskabeligt panel, som skulle udforme et nyt review over brugen af medicinsk cannabis samt fastsætte reglerne for udlevering.

Panelet, ledet af professor Dame Sally Davies, Englands Chief Medical Officer og ledende medicinsk rådgiver for regeringen, barslede med et review 3. juli, hvori hun gennemgik evidens og terapeutiske muligheder samt anbefalede, at cannabisbaserede produkter skulle fjernes fra listen over stoffer uden medicinsk værdi.

“Der er klar evidens fra højt respekterede og anerkendte forskningsinstitutioner for, at nogle cannabisbaserede medicinske produkter har terapeutiske fordele for nogle medicinske sygdomme,” udtalte Davis ved rapportens offentliggørelse.

Fra 1. juli 2018 kunne erfarne speciallæger herefter i en overgangsperiode ansøge panelet om tilladelse til at udskrive cannabis, ligesom de to drenge fik en dispensation, så de kan få deres medicinske cannabis. 26. juli meddelte Englands nye sundhedsminister, Sajid Javid, at engelske speciallæger i løbet af efteråret 2018 ville få tilladelse til at udskrive medicinsk cannabis til patienter med helt særlige medicinske behov.

Men selvom den britiske lovgivning for cannabis, der indeholder THC, indtil videre måske bliver noget striksere end f.eks. den danske, så har CBD-olie med et indhold af den psykoaktive THC på under 0,2 procent i årevis været tilladt at købe og forbruge i England, hvor disse produkter sågar også sælges fra high street-butikker som f.eks. Holland & Barrett.

Nogle lande holder igen

Men det er dog ikke i alle lande, at regeringer og sundhedsmyndigheder tillader medicinsk cannabis og da slet ikke den rå udgave med indhold af THC. Blandt de stærke modstanderlande er Rusland, Bulgarien, Japan og Sverige. Her mener regeringer og sundhedsmyndigheder, at en lovliggørelse af medicinsk cannabis vil komme til at fungere som en gateway til landenes ulovlige narkokulturer - eller at cannabis er helt irrelevant som medicin.

Men diskussioner og debatter er i gang i de fleste lande. I nogle lande er diskussionen om medicinsk cannabis tæt forbundet med debat og ønsker om en lovliggørelse, også af det rekreative cannabisforbrug. Bl.a. i Portugal og også i England, som ifølge en rapport fra FN er verdens største producent af legal cannabis. 

I 2016 producerede landet 95 ton medicinsk cannabis til forskning og behandling af patienter, hvilket udgjorde 44,9 procent af verdens totale legale produktion, oplyser FN’s International Narcotics Control Board (INCB).

Grund til bekymring?

Mens den medicinske cannabis går sin sejrsgang i EU, og restriktioner og begrænsninger for anvendelse af cannabis som medicin falder sammen som korthuse - nogle gange efter blot få måneders især folkelige pres - stiger politikeren Christel Schaldemoses bekymringsbarometer:

”Det er jo nærmest i hele EU, at man er i gang med at indføre patienters adgang til medicinsk cannabis. At man ikke ved, hvad man gør, er ikke kun et dansk problem. Jeg har svært ved at forstå, hvorfor ikke flere er skeptiske. For det er da ikke til syge menneskers bedste ikke at vide, hvad man gør. Jeg kan godt forstå det pres, som Folketinget i Danmark var under. Men hvis vi skal være helt saglige og ærlige, så er det jo enormt vigtigt, at vi ikke bilder patienterne noget ind. At patienterne kan være trygge ved, at der er en positiv effekt af den medicin, som de indtager,” siger hun og fortsætter:

”Men det er svært, for der er jo også tendenser i tiden i retning af et anti-establishment-pres mod det politiske system. En opfattelse af, at man ikke skal stole på, hvad eliten siger, hvorfor alt hvad vi, der af forsigtighedsgrunde gerne vil have evidens og klarhed, siger, bliver opfattet som en del af dette establishment. Et establishment, som man mener, ikke vil de syges bedste, hvis man ikke vil give fri adgang til cannabissen. Og det er bekymrende.”

Liselott Blixt (DF), formand for Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg, er derimod ikke specielt bekymret og tror heller ikke, fremtiden vil vise, at det var en forkert beslutning at give patienter adgang:

”Nej det gør jeg ikke, for de stoffer, som patienterne nu får adgang til, er rene. Vi har jo kunnet se, at flere og flere patienter er gået på det sorte marked, hvor de ikke aner, hvad der er i den cannabis, som de køber. Jeg tror på, det er bedre, at vi regulerer det marked fremfor at lade det være ureguleret og bare lade patienterne tonse derudaf. Ved at patienterne får cannabissen hos lægerne, kan vi også finde ud af, hvem der kan have gavn af den og blive klogere på bivirkninger, for vi skal jo selvfølgelig være meget opmærksomme, og vi skal holde øje med, hvad der sker.”