Skip to main content

Sundhedspolitisk Tidsskrift

Ansvar for ernæring af kræftsyge overlades til patienter og pårørende

Svigtende appetit, kvalme og vægttab er hyppige konsekvenser ved kræft og behandlingsforløb, og hos mange patienter ender det med tillægsdiagnosen undernæring. Desværre bliver ansvaret for at sikre en tilstrækkelig ernæring og dermed undgå undernæring ofte overladt til de kræftsyge patienter.

Ifølge en ny undersøgelse blandt kræftsygeplejersker og kliniske diætister foretaget af YouGov oplever hver femte sygeplejerske (22 procent) og hver femte kliniske diætist (19 procent), at ansvaret for kræftsyge patienters ernæringstilstand overlades til patienterne og deres pårørende.

Det bekymrer eksperter på området:

”Rigtig mange kræftpatienter døjer med kvalme og problemer med at spise i løbet af deres sygdomsforløb. Det betyder, at en stor del ender med at blive underernærede, og i nogle tilfælde er det undernæringen, patienterne dør af og ikke selve sygdommen. Derfor er det utrolig vigtigt, at det lægefaglige personale sikrer, at patienterne får en ordentlig kost eller tilskud,” siger Ghita Parry, formanden for Kost og Ernæringsforbundet i en pressemeddelelse fra Kost og Cancer, som er et samarbejde bestående af Fagligt Selskab for Kræftsygeplejersker, Kost & Ernæringsforbundet, Foreningen af Kliniske Diætister og lægemiddelvirksomheden Fresenius Kabi. Det er også Kost og Cancer, som har fået foretaget undersøgelsen.

Mette Pedersen, formanden for Foreningen af Kliniske Diætister, er enig:

”Det er meget bekymrende, at så mange sygeplejersker og kliniske diætister oplever, at ansvaret for ernæringen havner hos patienten selv eller dens pårørende. Det har de ofte slet ikke overskud til at holde styr på midt i et alvorligt sygdomsforløb,” siger Mette Pedersen i pressemeddelelsen.

Kræver ressourcer og tværfagligt samarbejde

De kliniske diætister svarer i undersøgelsen, at de mener, at patienter og pårørende bør have mindre ansvar for ernæringstilstanden, end hvad der er tilfældet i dag. Men ifølge sygeplejerskerne og de kliniske diætister er der brug for flere ressourcer, hvis de skal kunne yde en optimal ernæringsindsats, som bl.a. indbefatter udarbejdelse af ernæringsplan, administration af ernæringsterapi, vejledning og opfølgning til patienterne, og begge faggrupper er enige i, at der er brug for mere tværfagligt samarbejde, hvis indsatsen skal lykkes.

Størstedelen (69 procent) af de kliniske diætister efterspørger bedre samarbejde på tværs af sektorer, og mere end halvdelen (54 procent) af de kliniske diætister efterspørger mere tværfagligt samarbejde. Det samme billede tegner sig blandt sygeplejerskerne, hvor næsten halvdelen efterspørger mere samarbejde med kliniske diætister, og 42 procent ønsker mere tværfagligt samarbejde.

”Vi er nødt til at samarbejde mere på tværs af sektorer, hvis vi skal sikre patienterne en ordentlig ernæring. Det kræver både flere ressourcer i form af flere kliniske diætister og et overleveringssystem, så patientens helbredsoplysninger nemt og sikkert kan videregives til andre faggrupper i behandlingsforløbet. Det er afgørende for patienternes overlevelseschancer, at der er fokus på deres ernæring, og derfor er det et utrolig vigtigt område at prioritere,” siger Hanne Nafei, der er afdelingssygeplejerske på Onkologisk afdeling på Sygehus Lillebælt  i pressemeddelelsen.

Lægen tager ifølge sygeplejerskerne og de kliniske diætister mindre ansvar end ønsket. Dog svarer næsten halvdelen af de kliniske diætister, at ansvaret for patientens ernæringstilstand ikke bør ligge hos én faggruppe, men i stedet være en fælles indsats for alle parter.

 

Ernæringsindsatsen blandt kræftpatienter

  • Underernæring er en hyppig tillægsdiagnose for kræftpatienter
  • Særligt er patienter med hoved-halskræft, mave-tarmkræft, lungekræft eller kræft i bugspytkirtlen udsatte for at blive underernærede
  • En undersøgelse blandt kræftpatienter i 2016 viste, at halvdelen af danske kræftpatienter taber sig i forbindelse med deres kræftsygdom
  • Kræft tærer på patienten. Kroppen reagerer typisk ved at blive stresset, hvilket medfører et øget basalstofskifte og proteinnedbrydelse
  • Kræftpatienter har derfor et større energibehov, men af flere årsager kan mange patienter ikke dække behovet tilstrækkeligt
  • Bivirkninger fra behandlingen kan gøre det svært for kræftpatienten at spise nok. Kemoterapi og strålebehandling kan blandt andet give træthed, kvalme, smagsforstyrrelser og diarré.
  • Derudover kan smerter og forbrændinger som følge af strålebehandlingen gøre det vanskeligt at spise og fordøje maden
  • Ligeledes kan den belastende situation patienten befinder sig i påvirke lysten til at spise.
  • Kræftpatienter taber sig ofte tidligt i sygdomsforløbet. Konsekvenserne ved underernæring kan være alvorlige og medvirke til forlængelse af sygdomsforløbet, eller at behandlingen må udskydes eller opgives, fordi patienten er for svag
  • Underernæring kan føre til svækket immunsystem og hyppige infektioner
  • Desuden er vægttab ved starten af kemobehandling forbundet med reduceret respons på behandlingen og øget toksicitet
  • En god ernæringstilstand fremmer derimod heling og styrker kroppens forsvar mod infektioner og komplikationer
  • Derfor kan en målrettet ernæringsindsats gøre en stor forskel for både kræftpatienter og sundhedsvæsen ved at forebygge indlæggelser og komplikationer grundet underernæring.

 

Om undersøgelsen om kræft og ernæring

Kost og Cancer har udført en landsdækkende undersøgelse blandt kræftsygeplejersker og kliniske diætister for at afdække hvordan de i hverdagen håndterer ernæringsindsatsen til kræftpatienter. I alt deltog 226 kræftsygeplejersker og 59 kliniske diætister i undersøgelsen.

Dataindsamlingen er foretaget som en kvantitativ spørgeskemaundersøgelse i samarbejde med YouGov gennem et internetbaseret spørgeskema. Data blev indsamlet fra november 2017 til februar 2018

Tags: Kræft, ernæring, dethelemenneske

Del artikler