Stofskiftepatienter i Danmark behandles ikke efter nutidige forskningsresultater

Omkring 150.000 danskere har lavt stofskifte, oftest forårsaget af den autoimmune sygdom Hashimotos thyroiditis. Selvom mange behandles med levothyroxin, oplever flere patienter fortsat symptomer på grund af forældede grænseværdier og behandlingsretningslinjer, mener Anne Bülow-Olsen. Hun ønsker at belyse behovet for en opdatering af behandlingen, baseret på ny viden, til gavn for patienterne.

Omkring 150.000 personer I Danmark lider af lavt stofskifte. Nogle få mennesker har lavt stofskifte på grund af for eksempel kræft i deres skjoldbruskkirtel, men de fleste har sygdommen, fordi deres eget immunsystem angriber og ødelægger deres skjoldbruskkirtel; det er en autoimmun sygdom, der hedder Hashimotos thyroiditis.

Omkring 85 procent af patienterne med lavt stofskifte behandles resten af deres liv med en daglig pille, med generisk levothyroxin. En patient anses for at have lavt stofskifte, hvis blodet indeholder mere end en øvre grænse af hormonet TSH (thyroid stimulerende hormon). Desværre er den nuværende øvre grænse for TSH i Danmark 4,8. Denne grænse er baseret på en meget gammel undersøgelse. Moderne undersøgelser har vist, at en bedre øvre grænse ville være omkring 2,5, og der er forskning, som viser, at personer med en TSH større end 3 har større risiko for hjerteproblemer. Danske læger er dog ikke villige til at lytte til de patienter, hvis TSH er mellem 2,5 og 4,8, og de er stadig utilpasse.

Der er også et mindretal af lavt stofskiftepatienter, som har endnu et problem. Det har været kendt i næsten et kvart århundrede, at nogle patienter med lavt stofskifte stadig har problemer, selvom deres TSH i blodet er inden for de grænser, der normalt bruges til at indikere velbehandlede patienter. For omkring 15 år siden blev det opdaget, at dette skyldes variationer i et enkelt enzym.

Skjoldbruskkirtlen producerer et hormon, der hedder levothyroxin, normalt kaldet T4. En meget vigtig funktion for skjoldbruskkirtelhormonerne er at arbejde i mitokondrierne i celler for at producere ATP, som giver kroppen energi. Mitokondrierne bruger dog ikke T4 direkte. Først skal det omdannes til et lignende molekyle, kaldet T3. Denne omdannelse sker, når skjoldbruskkirtelhormonet kommer ind igennem en cellevæg, hvor enzymet deiodenase kan konvertere T4 til T3.

De fleste menneskers deiodenase udfører denne opgave tilfredsstillende. Der er dog omkring 22.500 danskere (det er 15 procent af dem med lavt stofskifte), der har en variant af diodenase der hedder Thr92Ala. Den virker langsommere end den normale deiodinase. Så der kommer ikke T3 nok inde i cellerne. Resultatet er, at patienten føler sig træt, og hjernen fungerer dårligt, hvilket giver en tilstand, som patienterne kalder ”tåge-hjerne”. Denne tilstand kan afhjælpes, hvis patienten tager tilstrækkelige mængder T3 i pilleform. Tilstanden kan påvises ved en simpel gentest, men afsløres ikke ved de normale blodprøver, der bruges til lavt stofskifte. Desvære bruger de danske læger ikke  denne gentest.

Al denne moderne viden ser desværre ikke ud til at være nået ud til de danske læger på hospitalsafdelingerne for behandling af lavt stofskifte. Den danske behandlingsvejledning for Hypothyreose (lavt stofskifte) citerer Wiersinga et al., ETA Guidelines: The Use of L-T4 + L-T3 in the Treatment of Hypothyroidism. European thyroid journal 2012;1(2): 55-71 som kilde til information om Liothyronin. Der er ikke megen overensstemmelse mellem artiklens indhold og behandlingsvejledningens regler. For eksempel har behandlingsvejledningen en anbefaling om, at patienter over 70 år med lavt stofskifte ikke behøver at få T3. Det kan ikke genfindes i artiklen.

Patienterne fortæller, at læger er meget tilbageholdende med at ordinere T3. Behandlings-vejledningens anbefaling om, at patienter over 70 år med lavt stofskifte ikke bør få T3 på grund af øget risiko for hjerteanfald, kan ikke genfindes i artiklen. En søgning i litteraturen har heller ikke fundet bevis for denne påstand.

Det er mit håb, at denne lille tekst vil få de danske stofskiftelæger til at følge udviklingen i den videnskabelige litteratur om deres speciale, til gavn for deres patienter.