Ulideligt spændende ventetid: Vil Sundhedsstrukturkommissionen fjerne vores selvskabte plage?

Daglig bruger af Sundhedsplatformen, Flemming Rasmussen, venter i spænding på Sundhedsstruktur-kommissionens rapport. "Kunne den planlagte, tiltrængte ændring af hele sundhedsvæsenet ikke også pege på en mere rationel brug af medarbejdernes tid og skatteydernes penge for så vidt angår patientjournaler? spørger han.

En gang i det sidste årtusinde skete det samme hvert år op til juleaften: Modsat normalt var der børne-TV hele dagen. Denne ene gang om året. Det hed samlet: ”Mens vi venter”.

Den samme fornemmelse af nærmest ulidelig spænding og venten oplever jeg i disse dage, hvor jeg forventer at der i løbet af en-to-tre uger kommer en rapport fra Sundhedsstrukturkommisionen. Med måske tre mulige modeller for, hvordan fremtidens sundhedsvæsen skal komme til at se ud. 

Som ansat i Region Sjælland, og endog i psykiatrien, skal guderne vide, at der er mange ting, der godt kunne trænge til en omkalfatring. Et hjørne af det, der trænger til et gennemsyn i min hverdag, er vores patientjournalsystem. I dag bruger vi Sundhedsplatformen. Vi har brugt den i seks-otte år. Vi har været nødt til at vænne os til den, og en del er blevet ændret. En smule til det bedre. En smule til det værre. Det meste bare til noget, der er anderledes. For Sundhedsplatformen kan sagtens laves om. Og det er det, som administratorer og politikere har ladet sig forblænde af. Hvad, der bare ikke kan laves om, er, at det er skabt i USA til en helt anderledes organisationsmåde (som gør at sundhed, over there, rundt regnet koster det dobbelte i forhold til i Danmark), at det journalen er skabt til afregning, som der er proppet noget pleje og behandling rundt om, og det foregår efter en forældet dataarkitektur. Alt dette er grundigt beskrevet i debatbogen ´Destruktiv Digitalisering´.

Ser vi på Finland (som af sprogmæssige grunde har været lidt svært for mig at følge med i), kan vi konstatere, at rigtigt mange deroppe har været utilfredse med Apotti, den finske version af Sundhedsplatformen. Og lige nu trækker en del kommuner sig fra projektet, før de overhovedet er kommet i gang. Blandt andet på baggrund af en Deloitte-rapport, der siger, at den finske version udviser forringet produktivitet, dårlig brugervenlighed og generelt ikke er kosteffektivt. 

Og kigger vi mod Norge, hvor jeg har fulgt forløbet anderledes tæt, startede man med implementering på det store, velrenomerede Sankt Olaus Hospital. Deres økonomi er nu i smadder, ventelisterne er stærkt forlængede, og der dukker løbende nye sikkerhedsmæssige brud frem. En norsk tillidsmand siger, at deres erfaringer i det store hele svarer til, hvad man har oplevet i Finland. 

Der har i Norge været en større armlægning mellem brugerne og administratorerne om det videre forløb. Administratorerne fremtvang, at projektet, død og pine, skulle køre videre. Allerede nu kigger de nye enheder, der er gået på Helseplattformen (som den hedder deroppe), ind i et kolossalt økonomisk underskud. Og problemer med at holde på medarbejderne. Og nye fejl der dukker løbende op. Problematikkerne fylder så meget (selv om det kun er en mindre del af norske sygehuse, der skal tage journalen i brug), så Lægeforeningen på et Landsstyremøde har vedtaget en resolution om, at der skal ske en udredning af konsekvenserne ved at afvikle. 

Og nu er vi tilbage ved Sundhedsstrukturkommisionen og dens forslag til ændringer af det danske sygehusvæsen. Det norske og det finske forløb med den amerikanske journal ligner, copy-paste, det danske forløb. Vi har affundet os med et dyrt, dårligt, produktivitetsnedsættende journalsystem. Men kunne den planlagte, tiltrængte ændring af hele sundhedsvæsenet ikke også pege på en mere rationel brug af medarbejdernes tid og skatteydernes penge for så vidt angår patientjournaler?

Under alle omstændigheder kommer vi til at mangle hænder og penge til at håndtere til den demografiske transition. Så er der da for pokker ingen grund til, at vi øger den mangel, der under alle omstændigheder ligger foran os.

Som der står i salmen ´Befal dine veje´: ”Ved sorg og selvskabt plage, du intet retter ud”!