Skip to main content

Sundhedspolitisk Tidsskrift

Læger får vildledende oplysninger om, hvordan lægemidler påvirker hinanden

Skrevet af Anne Bülow-Olsen den . Skrevet i Kommentarer.

Debat

Anne Bülow-Olsen
Patient og pårørende
Tidligere formand for Migræne danmark

Den danske interaktionsdatabase, hvor man kan se, hvordan forskelligt medicin påvirker hinandens effekt, er ikke er opdateret på væsentlige punkter, skriver Anne Bülow-Olsen. For eksempel tager omkring 400.000 danskere syrehæmmere mod sure opstød hver dag, og der er omkring 100.000 brugere af stofskiftemedicinen levothyroxin. Tager man begge typer medicin, fungerer stofskiftemedicinen ikke godt – men det fremgår ikke af interaktionsdatabasen.

For nogen tid siden (11. oktober 2022) skrev jeg her i Sundhedspolitisk Tidsskrift om, at den danske interaktionsdatabase (hvor man kan se, hvordan mediciner påvirker hinandens effekt) ikke er opdateret på væsentlige punkter. Jeg nævnte bl.a., at min mand flere gange har fået ordineret medicin, som bestemt ikke burde kombineres med en eller flere af de mediciner, som han har brug for, fordi han har leukæmi og lavt stofskifte. Og jo, jeg skruede bissen lidt på og omtalte, at manglende eller forkerte oplysninger i interaktionsdatabasen kan give alvorlige følger og evt. dødsfald.

[category-name] | tirsdag, 11. oktober 2022 06:54

Debat

Anne Bülow-Olsen
Patient og pårørende

DEBAT. Anne Bülow-Olsens mand har kroniske sygd

Indlægget førte til en lille mail-konversation med medarbejdere fra Lægemiddelstyrelsen. I den seneste mail skrev den medarbejder, der er ansvarlig for interaktionsdatabasen blandet andet, at en af de manglende informationer, som jeg havde nævnt, heller ikke var at finde i den norske og den svenske interaktionsdatabase og heller ikke i to andre databaser. Den omtalte interaktion er mellem dasatinib (et stof, som gives til leukæmipatienter) og levothyroxin (en medicin, som bruges til lavt stofskifte). Indlægssedlen for de to mediciner omtaler ikke gensidige problemer. 

Produktresumeet (som omfatter mere information end indlægssedlen) for levothyroxin omtaler dog, at tyrosinkinasehæmmere kan give anledning til at øge dosis af levothyroxin. Så lægen skal som paratvidende være opmærksom på, at dasatinib er en tyrosinkinasehæmmer, for dasatinib er ikke nævnt. 

Produktresumeet for dasatinib nævner ikke stofskiftemedicin, men gør opmærksom på, at "samtidig brug af dasatinib og lægemidler eller stoffer, der er potente CYP3A4-hæmmere i betydelig grad [kan] reducere eksponeringen af dasatinib og dermed øge risikoen for behandlingssvigt". Også her kræves der en pæn portion paratviden. Levothyroxin er en potent CYP3A4-hæmmer, men nævnes ikke. 

En korrekt behandling kræver altså, at lægen fortsætter sin søgning efter at have konsulteret interaktionsdatabasen og kikket i produktresumeet for mindst en af de to mediciner. Og dernæst kan huske, at stofskifte-medicinen levothyroxin (som er det stofskiftehormon, som stofskiftepatienter med lavt stofskifte har for lidt af) er en CYP3A4-hæmmer, og at dasatinib er en tyrosinkinase-hæmmer. Det tager tid. Så er det lettere og hurtigere at henvise til den danske interaktionsdatabase og fortælle patienten, at der ikke er nogen problemer ved kombinationen af dasatinib og levothyroxin.

Resultatet bliver en meget træt patient – for når levothyroxin blokeres, får patienten alle symptomerne på lavt stofskifte, som var der før behandlingen med levothyroxin.

Problemet kan løses ved en øgning af dosis for levothyroxin. Hvis altså lægen har energi og nysgerrighed nok til at kikke i produktresumeerne.

Syrehæmmere kan ændre optagelsen af andre midler

Et andet eksempel, som også har ramt min mand for kort tid siden, er, at både dasatinib og levothyroxin bedst tages, når pH i mavesækken er under 1,5. Har man reflux, behandles det med en syrehæmmer, som ændrer mavens pH fra ca. 1 (sur) til 7 (neutral – som rent vand). Det betyder, at hverken dasatinib (mod leukæmi) og levothyoxin (mod lavt stofskifte) blev optaget i hans krop. 

Omkring 400.000 danskere tager syrehæmmere mod reflux (sure opstød) hver dag (data fra Medstat.dk).

Der er omkring 100.000 brugere af stofskiftemedicinen levothyroxin. Så der er givetvis en del danskere, som tager både syrehæmmer og medicin for lavt stofskifte. Og de får det rigtigt dårligt, fordi deres stofskiftemedicin ikke fungerer. Og hvis de også har leukæmi, får denne frit løb. Ubehandlet leukæmi er dødelig. Men Interaktionsdatabasen siger, at  der ikke er et problem ved at kombinere dasatinib og en syrehæmmer. 

Det er aldeles irrelevant for de danske patienter, at for eksempel nordmænd og svenskere heller ikke får den korrekte information, når lægen udskriver en ny medicin. 

Jeg tror gerne, at lægens vurdering i situationen er, at den danske interaktionsdatabase er det bedste, som lægen kan præstere her og nu. Men det er bestemt ikke til patienternes bedste, når de går hjem med en medicin, som kombineret med deres andre mediciner gør dem trætte og syge.

Jeg håber meget, at lægerne snart kan få lov til at bruge en interaktionsdatabase, som er opdateret med information om alle de mediciner, som lægerne har adgang til. Det kan gøres ved hjælp af computerintelligens (AI), som det f.eks. gøres i Drugbank.com.

Jeg foreslår derfor, at Lægemiddelstyrelsen kontakter en eller flere interaktionsdatabaser, som bruger artificial intelligence (AI) og får en aftale om, at de danske læger kan bruge en interaktionsdatabase, som automatisk opdateres, når et nyt middel godkendes.

Det kan ikke være meningen med det danske sundhedsvæsen (verdens bedste?), at patienterne skal finde de rette kilder på internettet og derefter læse og forstå en stribe tekniske lægeord for at finde ud af, om de har fået en medicin, som blokerer for en eller flere af deres livsvigtige mediciner. Det er det, vi har læger til. Men de kan kun arbejde til patienternes bedste, hvis de får de nødvendige redskaber, f.eks. i form af en opdateret interaktionsdatabase.