Et af lægernes vigtigste redskaber er forsømt og farlig for patienterne
Debat
Anne Bülow-Olsen
Patient og pårørende
DEBAT. Anne Bülow-Olsens mand har kroniske sygdomme, og de har flere gange oplevet, at danske læger udskriver medicin i kombinationer, som giver bivirkninger, til tider alvorlige. På den danske interaktionsdatabase står der dog ikke noget om interaktioner til medicinen, men dykker de ned i produktresumeer fra producenten, videnskabelige publikationer og så videre, finder de ud af, at der er velkendte og dokumenterede interaktioner.
Lægemiddelstyrelsens Interaktions-database er et af lægernes vigtigste redskaber i den medicinske behandling af patienterne. Men databasen er forsømt. Ny medicin negligeres, og ny viden fra forskningen kommer ikke med. Det alene gør, at lægerne ikke bruger databasen. Databasen er desuden en jungle af overflødig information, når lægerne tjekker medicinen i forbindelse med valget af en ny medicinsk behandling. Så det er forståeligt, at lægerne ikke bruger databasen. Der er end ikke et link til en tilsvarende (opdateret) database.
Derfor ønsker jeg mig en ny database. En med alle de mediciner, som hospitaler, speciallæger og praktiserende læger deler ud af. En som for hver medicin har opdaterede, korte og klare oplysninger om, hvilke andre mediciner, der påvirker den medicin, lægen er ved at udskrive.
Lægemiddelstyrelsens interaktionsdatabase er fyldt med gode intentioner. Men det er ikke et arbejdsredskab for travle læger, som lige skal tjekke, om patienten nu også kan være tjent med en ny medicin. Lægen har brug for et redskab på skærmen, som hurtigt afslører, om kombinationen er OK (ingen interaktioner, ingen blokeringer, ingen skadelige virkninger), eller om der er noget, som kræver yderligere opmærksomhed.
Jeg ønsker mig sådan et praktisk værktøj til alle læger, fordi min mand i løbet af de seneste fire år har fået udskrevet medicin, som klart ikke harmonerede med de mediciner, han allerede blev behandlet med. Min mand har for tiden tre diagnoser, som behandles medicinsk. Medicin for lavt stofskifte, et TKI middel mod CML (en mild form for leukæmi), og senest en syrehæmmer, som påvirker hinandens virkning.
Vi spørger hver gang, der kommer ny medicin på bordet, om det nu passer sammen med hans øvrige mediciner. Og vi får hver gang svaret: Der er ingen problemer. Senest efterfulgt af det gode råd ikke at læse på internettet om diagnosen og behandlingen.
Efter få dages tid – eller måske lidt længere, går det galt. Hver gang der kommer ny medicin i spil. Han bliver usigeligt træt. Sover meget, er konfus, går rundt som om han var 20 år ældre end de faktiske 77 år.
Så vi kikker på andre landes interaktionsdatabaser. Vi finder som oftest, at der er et problem. Det manifesterer sig i, at min mand bliver træt, tager på, får tågehjerne osv.
Jeg vil gerne beholde min mand i mange år fremover.
TKI
Forskerne indenfor faget har i mange år vidst, at TKI blokerer for stofskiftemedicinen. I 2019 fandt forskerne desuden ud af, hvordan denne blokering faktisk sker. Men uanset at forskerne nu vidste dette, er resultaterne stadig ikke kommet ind i Interaktions-databasen i Danmark.
Vi fandt en løsning, som virker – med øgede doser T4 (det stofskiftehormon som blokeres med ca. 40 procent). Så min mand fungerer stort set fint, men vi læser ofte om andre, som behandles med TKI, som ikke får denne mulighed. De er trætte! Og lægen fortæller dem, at det er en bivirkning af leukæmimedicinen, som man må leve med.
Hvis interaktionsdatabasen var opdateret på dette punkt, kunne hundredevis af patienter med kombinationen af lavt stofskifte og leukæmi få en rimelig livskvalitet, med energi nok til at leve næsten normalt. Jo, den forsømte database har mange problemer på samvittigheden. De trætte leukæmipatienter er kun et enkelt eksempel.
Syrehæmmeren
Senest har min mand fået brug for behandling med en syrehæmmer. Lægen udskrev den nye medicin og svarede på vores spørgsmål om interaktioner, at det skulle vi ikke bekymre os om. Men min mand blev træt og tog på i vægt. Interaktions-databasen kendte ikke til, at syrehæmmeren dels blokerer for virkningen af dasatinib (hans leukæmimedicin) og desuden blokerer for stofskiftemedicinen.
Så jeg konkluderer, at interaktions-databasen, som burde være et af lægernes vigtigste redskaber, reelt ikke (kan) bruges i lægernes daglige arbejde.
Mine ønsker
Der kan der være gode grunde til, at interantionsdatabasen ikke bruges. Jeg synes, den nuværende database er tung at arbejde sig igennem. Det er overhovedet ikke et praktisk arbejdsredskab, som man lige slår op i for at sikre sig mod problemer. Og så er den ikke opdateret. Det styrker ikke tilliden.
Derfor ønsker jeg mig (og alle de danske læger) et redskab på internettet, hvor lægen (og patienten) hurtigt kan se, om en medicin-kombination kan være uheldig. Måske så enkelt som et trafik-lys:
kombiner aldrig – livsfare’ – dvs. rødt lys,
’læs her inden du kombinerer disse mediciner’ – dvs. gult lys i lyskurven, og
’går fint sammen’ – dvs. grønt lys.
Hvis lægen vælger en gult-lys kombination, skal der være et link til opdaterede oplysninger om, hvad de to mediciner gør ved hinandens virkning. Det røde lys bør nok også have en forklaring, så lægen forstår, at dette er alvor.
Det allermeste står allerede i Lægemiddelstyrelsens Interaktionsdatabase. Men der mangler en del vigtige opdateringer. Lettest vil de nok være at kopiere informationer fra et andet lands opdaterede interaktionsdatabase. Måske som et samarbejde – måske som adgang til det andet lands database, hvis vi kan læse landets sprog. De danske læger taler vistnok alle ganske fint engelsk, så en engelsksproget database ville være nærliggende som valg.
Og så skal brugerfladen gøres brugervenlig. Problemer med fyldstoffer kan passende lægges i en anden fil. Fokuser først på de aktive stoffer i medicinen. Og få databasen til at hente oplysningerne om patientens medicin fra Sundhed.dk. Det letter arbejdet for lægen. Oplysningerne skal, på en enkel og overskuelig måde, dukke op på skærmen for alle os, som behandles på hospitaler, hos speciallæger og hos de lokale praktiserende læger. Kort og klar information (need to know). Og evt. links til ’nice to know’, hvis lægen trods advarsler lige vil have opdateret sin viden om interaktionerne.
Jeg ønsker mig, at alle læger vil slå op i denne database, hver gang de udskriver en recept. For der kommer nye mediciner til hele tiden. Måske har en anden læge udskrevet endnu en medicin, som påvirker patienten. Så der kan være nye problemer, selv med en velkendt og velafprøvet medicin.
En hurtig løsning
Gode arbejdsredskaber er forudsætningen for en god behandling. Interaktionsdatabasen er et typisk eksempel på et vigtigt arbejdsredskab, som ikke fungerer. Jeg tror det vil spare liv, masser af frustrationer, smerter, træthed, og alskens andre bivirkninger, hvis den danske lægestand får et redskab, som kan hjælpe dem, når de skal finde vej gennem den voldsomt store jungle, der er i medicinskabene rundt omkring.
En hurtig løsning kunne være helt enkel: Et link til en opdateret og vedligeholdt database, som bruges i et land med et sprog, vi kan læse. En lille stikprøve med min mands mediciner viser, at den canadiske database drugbank.com ser ud til at leve op til mine forventninger om simple søgninger og opdaterede informationer. Der er ½ million mediciner i databasen. Jeg har ikke tjekket dem alle.
Sværere behøver det ikke at være.