For 70 år siden: Accelererende epidemi rammer Danmark

Historien har vist os, at polio nemt spreder sig uden vacciner, skriver Janus Tarp, formand for Polioforeningen. Det er i disse dage 75 år siden, at den store polioepidemi i Danmark begyndte. Ca. 350 polioramte børn mistede livet i 1952-53.

Det var ikke blot det massive antal smittede, der kendetegnede begyndelsen på den store polioepidemi i 1952: Aldrig før havde der været så mange alvorlige tilfælde af lammelser. Men samtidig bød den store polioepidemi også på flere medicinske landvindinger.

Optakten

Polio, eller børnelammelse, har været kendt i forskningen helt tilbage til det gamle Egypten

Polio, eller børnelammelse, har været kendt i forskningen helt tilbage til det gamle Egypten, og det var bestemt ikke unormalt, at Danmark og andre lande blev ramt af større eller mindre polioudbrud før i tiden.

Dengang var det derfor helt normalt, at når sommeren var ved at slippe sit tag i Danmark, og efteråret så småt satte ind, begyndte poliotilfældene. Polio gik endda i nogle kredse under betegnelsen ”sommerpesten”. Der blev med garanti løftet et øjenbryn hist og her, da poliosæsonen begyndte en anelse tidligt i 1952 med de første tilfælde i juni-juli, men der var ingen panik at spore blandt myndighederne på det tidspunkt.

Som dr. H. C. A. Lassen skrev i PolioForeningens årsskrift for 1952: ”Da vi i slutningen af juni sidste år (1952, red.) begyndte at få poliopatienter indlagt på Blegdamshospitalet, kunne ingen vide at dette skulle udvikle sig til at blive den største og sværeste epidemi, Danmark nogensinde har oplevet.”

Epidemien rammer med voldsom kraft

Blot få uger senere tager epidemien fat. De to måneder i 1952, august og september, spillede hovedroller i epidemien. Ugentligt blev der bragt op mod 300-350 børn ind alene på Blegdamshospitalet i København, og det var nødvendigt at bruge stort set al hospitalskapacitet i hovedstaden til formålet. Epidemien kulminerede i ugen omkring 1. september, hvor der i alt blev indlagt 335 patienter med polio - eller næsten 50 om dagen, derefter aftog indlæggelsestallene langsomt.

For at imødegå den voldsomme belastning af Blegdamshospitalet blev de omkringliggende københavnske hospitaler som Frederiksberg, Balders Hospital, Fuglebakken, Sundholm, Øresund og Dr. Louises Børnehospital derfor alle klargjort til at modtage poliopatienter.

I de fem svære måneder i 1952 blev der i København indlagt 2.722 patienter med polio, heraf 866 med lammelser. På landsplan var der ca. 6.000 polioramte, heraf 2.300 med lammelser. Under epidemien blev 133 pr. 100.000 mennesker angrebet med polio, og ifølge dr. Lassen kunne end ikke de voldsomste udbrud i USA måle sig med den danske epidemi.

Med til historien hører også, at Danmark stadig var et relativt fattigt land blot syv år efter slutningen på anden verdenskrig med en befolkning på ca. 4,3 mio. mennesker.

Som dr. Lassen sammenfattede det i slutningen af 1952: ”Det, der særligt udmærkede denne epidemi […] var de svære tilfælde, der krævede speciel behandling: tracheotomi, respirator eller anden form for kunstigt åndedræt. Af den art modtog vi i løbet af de 5 måneder fra august til decembers udgang mere end 3 gange så mange end de foregående 10 år tilsammen. På epidemiens højdepunkt var der på samme tid indlagt 800 patienter med poliomyelitis i København.”

Patient bliver manuelt ventileret. Foto: Management of Life-Threatening Poliomyelitis, Copenhagen, 1952–1956

De mange polioramte satte hele systemet under et gevaldigt pres, og med så mange svære tilfælde fulgte også dødsfald. I epidemiens første dage blev 31 patienter lagt i respirator, hvoraf 27 døde. Men allerede den 27. august 1952 ændrede epidemien karakter. Narkoselæge Bjørn Ibsen opfandt den velbeskrevne håndpumpeventilering af patienter, hvor poliovirus havde angrebet deres åndedrætsmuskulatur. Indgrebet og betydningen af dette er også kendt som ”Miraklet på Blegdammen”. En heroisk indsats af både Blegdamshospitalets personale samt læge- og tandlægestuderende, der manuelt pumpede luft ned i lungerne på patienterne gennem et snit i halsen ved luftrøret. Det reducerede dødstallet fra 87 procent til 40 procent blandt de åndedrætslammede. Ca. 350 polioramte børn mistede livet i 1952-53.

Epidemi med flere esser i ærmet

Hvor epidemien toppede i København i august-september 1952, havde den dog flere esser i ærmet og bevægede sig i ryk hen over resten af landet i det resterende af 1952 og langt ind i 1953, hvor det særligt var området ved Ringkøbing og sekundært Østjylland, der stod for skud.

Medicinske landvindinger

Heldigvis bærer perioden præg af en række medicinsk-videnskabelige landvindinger, som vi alle skylder de dygtige læger, sygeplejersker, fysioterapeuter med flere en stor tak for. Ud af epidemien voksede de moderne respiratorsystemer, og i 1955 begyndte de første massevaccinationer af befolkningen i Danmarksom det blot andet land i verden efter USA. Vaccinerne blev udviklet takket været en intensiv forskning i blandt andet USA.

Hvad der måske er mindre anerkendt er, at Bjørn Ibsen også iværksatte det, der senere blev til lægeambulancen, fordi poliopatienterne ofte var så dårlige, når de skulle hentes med ambulance, at der ingen tid var at spilde. Derfor bemandede man ambulancerne med læger, så behandlingen på den måde begyndte, inden patienterne ankom til Blegdamshospitalet. Derudover udsprang intensivspecialet også af polioepidemien. Bjørn Ibsen stod fadder til specialet.

Det er også værd at pege på det tværfaglige samarbejde på hospitalerne som et nyt tiltag, der udsprang af epidemien. På længere sigt kom der fokus på genoptræning af de mange polioramte samt integrationen af
dem i samfundet på lige fod med andre.

Som en anerkendelse af den store indsats, der blev gjort for de mange polioramte, fik de to læger og daværende studerende, Anne Holten Jensen og Carl Eli Olsen, i januar 2017 tildelt PolioForeningens Hæderspris for deres indsats som håndventilatører af de lammede børn.

Det sidste tilfælde i Danmark af polio var i 1976. Polio findes stadig i enkelte lande rundt om i verden, og den eneste kur mod polio er vaccine, så selv om der ikke er polio i Danmark, er vaccine her og andre steder
i verden altafgørende for at kunne få en poliofri verden. Historien har vist os, at polio nemt spreder sig uden vacciner.