Fødevarestyrelsen tager mange som gidsler i et ideologisk eksperiment
Debat
kostvejleder og debattør
DEBAT. Fødevarestyrelsen har i en ny kampagne slået til lyd for, at vi skal spise flere vegetabilske fødevarer og især flere bælgfrugter. Men hvor er evidensen for, at man ved at udskifte animalsk protein med vegetabilsk protein fremadrettet kan forbedre sundheden? skriver kostvejleder Marie Raes.
Så har vi endelig overstået ”Bælgfrugternes Dag”, som 10. februar er blevet fejret over hele landet i kantiner, i børnehaver, på skoler og på plejehjem. Dette seneste tiltag fra Fødevarestyrelsen ledsaget af sangen ”Hvad fuck er en bælgfrugt?” er i mit sundhedsperspektiv det mest risikable kostprojekt siden udarbejdelsen af de grundlæggende Klimakostråd i januar 2021.
Fødevarestyrelsens mål med kampagnen er, at danskerne skal spise flere vegetabilske fødevarer og især flere bælgfrugter. Men hvor er evidensen for, at man ved at udskifte animalsk protein med vegetabilsk protein fremadrettet kan forbedre en hel befolknings sundhed?
Biotilgængeligheden for de vegetabilske proteiner er væsentligt ringere end for animalsk protein. Desuden indeholder de enkelte vegetabilske fødevarer ikke samtlige essentielle aminosyrer, hvorimod animalske fødevarer indeholder alle de aminosyrer, vi har brug for. Hvis man spiser meget få eller ingen animalske fødevarer, er man derfor nødt til omhyggeligt at sammensætte sin kost, så man tilnærmelsesvis får alle essentielle aminosyrer. Det er et kompliceret regnestykke, som de færreste danskere bør kaste sig ud i.
Børn, unge og gamle har brug for højpotent og let optageligt protein. Børn og unge har behovet, fordi de er i voksealderen og har brug for ”byggestenene” til deres krop. De gamle har behovet, fordi de ofte er småt spisende og dermed er i høj risiko for at få for lidt protein. Men vegetabilske proteiner kommer i fødevarer, som også indeholder store mængder kulhydrater og fibre.
”Den nedre grænse for kulhydrat i maden, som er nødvendig for at overleve, er tilsyneladende nul, forudsat at tilstrækkelige mængder af protein og fedt indtages”. Det er konklusionen i en rapport, som amerikanske myndigheder i samarbejde med anerkendte danske og udenlandske forskere udgav i 2005 (side 275). Ingen børn, unge og gamle har sundhedsmæssigt ”råd til” at spise sig mæt i ikke-essentielle næringsstoffer og ufordøjeligt fyld.
Der er ingen, der kender langtidskonsekvenserne af det øgede indtag af bælgfrugter, så hvis danskerne følger rådene, risikerer de at blive overfodret og underernæret med for mange kulhydrater og fibre, for få og for dårlige proteiner samt for lidt fedt.
Fødevarestyrelsen og 145 partnere arbejder sammen i Fødevarepartnerskabet for Sundhed og Klima, og flere af disse bakker op om kampagnen. Tager man et kig på listen over aktører, kan jeg blive bekymret ved tilstedeværelsen af nogle af deres partnere (Nestlé, McDonalds, Unilever, Nordic Sugar, PepsiCo, Coca-Cola). Fødevarestyrelsen arbejder sammen med disse partnere, for at det sunde valg bliver det lette valg, men er det muligt for Fødevarestyrelsen at forblive upåvirket af så store aktører, som har økonomiske interesser i salg af netop deres knap så sunde produkter?
Fødevarestyrelsen har udarbejdet skemaer, anskuelighedstavler, principper, råvareoversigter og vejledende portionsstørrelser til kantiner og køkkener i børnehaver, skoler og plejehjem for at få implementeret de nye kostråd med fokus på vegetabilske fødevarer. Disse offentlige institutioners børn, unge og gamle bliver dermed taget som gidsler i et partnerskabsprojekt, som ikke tager hensyn til menneskers reelle behov for næringsstoffer, og som slet ikke fokuserer på det enkelte individs særlige ernæringsbehov. Dette er et ideologisk forsøgsprojekt og ikke ernæringsvidenskab.
Er de ca. 650.000 unikke individer på institutionerne blevet spurgt, om de vil være forsøgskaniner? Næppe.
Fødevarestyrelsen i en replik 4. marts:
Debat
Anne Pøhl Enevoldsen
kontorchef,
Fødevarestyrelsen
DEBAT. Fødevarestyrelsens syv nye