Tænketanken Røgfri: Kommunale rygestoptilbud og medicin er sjældent den måde, rygere stopper på

Tænketanken Røgfri har i et tidligere indlæg argumenteret for, at kræftforebyggelsen bør fokusere på udfasning af cigaretter frem for nikotin generelt. Kræftens Bekæmpelse reagerede og skrev i et modsvar, at nikotin i alle former skader sundheden og bør udfases trinvis. I indlægget herunder reagerer Tænketanken Røgfri og uddyber, hvorfor de mener, at tempo og metode er afgørende for at reducere tobaksrelateret sygdom og død.

I Tænketanken Røgfri deler vi målet om færre kræfttilfælde og bedre folkesundhed. Uenigheden med Kræftens Bekæmpelse og Mette Lolk Hanak handler ikke om målet – men om vejen dertil og tempoet.

Hvert år dør tusindvis af danskere som følge af langvarig cigaretrygning. Den lidelse ønsker vi at reducere så effektivt og hurtigt som muligt. Derfor arbejder vi for en markant hurtigere udfasning af cigaretter, end vi har set de seneste årtier – baseret på evidens og erfaringer med rygere i den virkelige verden.

Cigaretter er et skadeligt produkt, der uden sammenligning bidrager mest til sygdom og død. Det skal stoppes. Så langt, så godt.

At lykkes med en ambitiøs udfasning kræver en langt mere konsekvent sundhedspolitik, end vi har set hidtil. Vi har stadig alt, alt for mange rygere i Danmark. Hele 800.000 danskere ryger enten dagligt eller lejlighedsvist. Det viser tal fra Danskernes Rygevaner fra 2025. Og værre endnu. Alt for mange unge ryger.

I Tænketanken Røgfri peger vi derfor på behovet for at gøre noget anderledes og skrue op for tempoet på rygestop i Danmark. Vi har blandt andet peget på markante prisstigninger på cigaretter, stærkt begrænset tilgængelighed og udvidede rygeforbud i offentlige rum. Det skal ganske enkelt være langt mere byrdefuldt at ryge cigaretter end i dag.

Når det gælder børn og unge, er vi helt på linje med Kræftens Bekæmpelse. Vi mener, at børn og unge skal beskyttes langt bedre mod både tobak og nikotin. Det gøres bare bedst gennem en effektiv og konsekvent alderskontrol, der også håndhæves i praksis. Det gælder ikke mindst indsatsen mod illegale nikotinprodukter, som i stort omfang finder vej til Danmark og i stigende grad sælges til mindreårige via et skruppelløst marked, der ser stort på alderskontrol. Her bør der efter vores vurdering føres en reel nul-tolerancepolitik med markante sanktioner over for bevidst salg til mindreårige.

Her er vi uenige

Hvor vi derimod adskiller os markant fra Kræftens Bekæmpelse, er i synet på de 17 procent voksne danskere, der fortsat ryger. De fleste rygere ønsker at stoppe, men mange lykkes ikke med de eksisterende tilbud. I sit svar henviser forebyggelsesdirektør Mette Lolk Hanak til kommunale rygestoptilbud og godkendt stopmedicin som den bedste vej.

Det er en bemærkelsesværdig påstand, for det er ikke sådan et rygestop ser ud i praksis for de fleste rygere. Ifølge §RØG – en undersøgelse af tobak, adfærd og regler 2024 - gennemførte 68,8 procent deres seneste rygestopforsøg uden nogen form for hjælp, mens kun 2,8 procent angiver rygestoprådgivning og 0,5 procent receptpligtig rygestopmedicin. Det betyder ikke, at de kommunale tilbud ikke er effektive til at lykkes med rygestop, men de bruges bare stort set ikke.

Samtidig viser §Røg undersøgelsen også, at brugen af et andet nikotinprodukt allerede i dag er den næstmest benyttede strategi (16,0 procent) til rygestop. Det understreger, at mange rygere i praksis søger væk fra cigaretter gennem mindre skadelige alternativer – også selv om dette sjældent anerkendes i den officielle forebyggelsesdebat. Når en så betydelig andel allerede benytter denne vej, er det svært at se, hvorfor en realistisk strategi for hurtig udfasning af cigaretter ikke i højere grad bør forholde sig til, hvordan skadesreduktion kan indgå som et redskab for de rygere, der ellers fortsætter.

Nikotin er ikke kræftfremkaldende

For os viser tallene, at der i praksis ikke findes én universel løsning, der virker for alle rygere. Det er netop her, Tænketanken Røgfri har sin eksistensberettigelse: Fordi vi i den kliniske hverdag møder mennesker, der har røget hele deres liv, og fordi vi ser, at folkesundhedspolitik kun virker, hvis den også virker i virkeligheden.

Der findes evidens – både nationalt og internationalt – for, at e-cigaretter og nikotinposer kan hjælpe nogle rygere væk fra cigaretter. Nikotin er ikke kræftfremkaldende, og disse produkter medfører en væsentligt lavere sundhedsrisiko end fortsat cigaretrygning. For de 800.000 nuværende rygere kan større accept og viden om alternative produkter, der er langt mindre skadelige, derfor være et realistisk alternativ her og nu, hvis målet er hurtig reduktion i tobaksrelateret død.

Vi er transparente om vores finansiering, men vores position bygger på evidens og på, hvad der bedst reducerer tobaksrelateret sygdom og død og med fuld armslængde til branchen.

Vi ønsker en mere åben og fagligt funderet dialog om, hvordan vi hurtigst muligt skaber en fælles røgfri fremtid. Dialogen må meget gerne foregå i samspil med Kræftens Bekæmpelse, andre sundhedsaktører og sundhedspolitikkerne. Men folkesundhedsstrategien skal også tilrettelægges på et proportionalt og evidensbaseret grundlag. Hvis målet er at redde liv, bør indsatsen måles på reduktion i rygning og tobaksrelateret sygdom – ikke på ideologisk ensretning.