Fra venstre Philip Tønnesen og Ole Davidsen.
Cigaretter er kernen i kræftproblematikken
Kommentar
Af Philip Tønnesen, dr.med. og formand, Tænketanken Røgfri
og Ole Davidsen, fhv. overlæge og medlem af Tænketanken Røgfri
Jesper Fisker peger med rette på et grundlæggende problem i dansk sundhedspolitik i sin kommentar i Sundhedspolitisk Tidsskrift den 19. december. Danmark har fortsat en af Europas højeste kræftincidenser.
Derfor er det både relevant og nødvendigt at diskutere, hvordan kræftforebyggelsen bedst tilrettelægges, og hvilke virkemidler der med størst sandsynlighed kan bidrage til at reducere antallet af nye kræfttilfælde.
I den sammenhæng har Kræftens Bekæmpelse sammen med andre organisationer opfordret til en trinvis udfasning af både tobak og nikotin. Intentionen er forståelig, og ambitionen om at udfase cigaretter deler vi fuldt ud i Tænketanken Røgfri.
Forskellen er, at vi går ind for et entydigt sundhedspolitisk fokus. Udfasning af cigaretter, ikke nikotinprodukter generelt.
Ambitionen om at få alle nikotinafhængige til helt at ophøre med nikotin vurderer vi som uhensigtsmæssig i et kræftforebyggende perspektiv. Nikotin er stærkt afhængighedsskabende, men er ikke i sig selv årsag til kræft. Derfor bør kræftforebyggelsen målrettes den adfærd, der faktisk driver sygdomsbyrden.
I praksis risikerer en samlet udfasning af nikotin derfor at gøre målet om færre kræfttilfælde mindre sandsynligt.
I Danmark er langt størstedelen af nikotinafhængige fortsat cigaretrygere, mens kendskabet til og brugen af mindre skadelige nikotinprodukter er begrænset. Hvis disse alternativer fjernes samtidig med cigaretterne, reduceres mulighederne for, at rygere kan bevæge sig væk fra den mest skadelige adfærd.
Cigaretter adskiller sig fra alle andre nikotinprodukter ved én afgørende mekanisme: forbrænding. Ved forbrænding af tobak dannes et stort antal kræftfremkaldende stoffer, og det er denne eksponering, der forklarer hovedparten af tobaksrelaterede kræfttilfælde.
Derfor går vi ikke ind for at forbyde nikotinprodukter, som i en række sammenlignelige lande har vist sig at kunne fungere som effektive redskaber til at få rygere væk fra cigaretrygning.
Hvis cigaretter og nikotin udfases parallelt, fjernes samtidig de mindre skadelige alternativer for de mange rygere, som ikke er i stand til eller villige til at stoppe med nikotin på kort sigt. Det reducerer incitamentet til at opgive cigaretterne og risikerer dermed at fastholde rygerne i den adfærd, der driver kræftbyrden.
Internationale erfaringer understøtter denne vurdering. Sverige har i årtier haft en langt lavere andel cigaretrygere end Danmark, samtidig med at den samlede anvendelse af nikotinprodukter har været på et sammenligneligt niveau. Resultatet er markant færre tilfælde af lungekræft – omtrent halvt så mange, når der korrigeres for befolkningsstørrelse.
Vores tilgang tager udgangspunkt i, hvordan man mest effektivt reducerer sygdomsbyrden blandt eksisterende rygere. Førstevalg til rygestop bør fortsat være godkendte medicinske rygestopmidler og professionel støtte. Men for de rygere, som ikke ønsker eller ikke har haft effekt af disse, kan tobaksfri nikotinprodukter fungere som et redskab til at forlade cigaretterne.
Det er samtidig afgørende at understrege over for rygerne, at kombineret brug af cigaretter og nikotinprodukter ikke giver nogen sikker sundhedsmæssig gevinst. Den kliniske effekt opstår først, når cigaretterne ophører helt. Derfor bør det være et centralt budskab i både klinisk rådgivning og sundhedspolitisk kommunikation, at et skift væk fra cigaretter kun har den ønskede sundhedseffekt, hvis det er konsekvent.
Forebyggelse virker bedst, når den er målrettet. Og i kræftforebyggelsen er cigaretter fortsat det mest oplagte sted at starte. Når målet er at reducere kræftforekomsten, er det efter vores lægefaglige vurdering både mest realistisk og med størst sandsynlighed for at reducere kræftforekomsten at fokusere entydigt på udfasning af cigaretter frem for en samlet udfasning af nikotin.
Relaterede artikler


